Opført: 1734-1735 / mellem 1745 og 1790
Matrikelnummer: 16, Snarens Kvarter
Fredet: 1918
Arkitekt: ukendt
Beskrivelse
Alle matriklens huse blev opført i 1700-tallet:
Forhuset til Magstræde 3 er som Nybrogade 16 bygget i årene 1734-1735 med kælder samt tre etager. Til gården og på gavlene er huset opført i bindingsværk. Ejendommen blev istandsat i 2005-2006.
Foto fra juli 2013
Foto fra juli 2013
Foto fra juli 2013
Foto fra juli 2013
Døren til Magstræde 3 er den oprindelige fra 1730erne
Foto fra juli 2013
Foto fra juli 2013
Foto fra juli 2013
Forhuset til Nybrogade 16 er som Magstræde 3 bygget i årene 1734-1735 med kælder samt tre etager. Huset er til gården og på gavlene opført i bindingsværk.
Nybrogade 16
Foto fra juli 2013
Foto fra juli 2013
Foto fra juli 2013
Dørpartiet er flot udsmykket
Foto fra juli 2013
Foto fra juli 2013
Sådan tager huset sig ud fra den anden side af kanalen
Foto fra maj 2008
Mellem forhusene er et trappehus ligeledes med kælder og tre etager, der dog er bygget mellem 1745 og 1790 til afløsning for en tidligere svalegang. Der er ikke undersøgt yderligere oplysninger om dette hus (pr. 31.januar 2023).
Hele komplekset blev gennemgribende restaureret i slutningen af 1980erne. Ejendommene her var blandt de første, der blev fredet i København efter fredningsloven af 1918.
Beboere
Den kongelige skuespiller C. N. Rosenkilde (1786-1861) havde i årene 1856-1857 bopæl i Nybrogade 16.
Tilskyndet af prins Christian (VIII) og fra den sikre tilværelse som kantor ved domkirken samt stillingen som overlærer ved fattigskolerne i Århus, drog Christen Rosenkilde i 1815 med familie mod København for at prøve lykken som skuespiller på Det Kongelige Teater. Den 19.marts 1816 fik han sin debut i syngestykket De tre galninger.
Med sin tenorstemme var Rosenkilde som skabt til syngespil, men det er som Holberg-skuespiller og i det hele taget som komiker, at hans navn huskes. Som få evnede Rosenkilde improvisationen og hans roller skabtes med en sådan lune, at han i sin tid blev enormt populær.
Han udviklede også sine roller og anvendte sjældent en egentlig maskering eller ændrede sin stemme, hvorved han på scenen således var Rosenkilde, men alligevel så indlevet i sine roller, at han gav publikum den stærkeste illusion. Godt to måneder før sin død i 1861 optrådte han for sidste gang som Sivert Posekigger i Holbergs Den politiske kandestøber.
Den violinspillende Rosenkilde virkede også på andre områder og gjorde sig gældende som redaktør og udgiver af ugeblade, oversætter af skuespil samt som forfatter til komedier og fortællinger. Han var en samlende personlighed og blandt hans gæster sås kunstnere og litterater som Frederik Høedt, Michael Wiehe, Kristian Mantzius, Anton Melbye, Christian Winther og Emil Aarestrup.
Rosenkilde var ligeledes en god bekendt af Søren Kierkegaard og de sås af og til sammen gå rundt i Københavns gader. Det har helt sikkert været et ømt syn med den høje og kraftigt byggede Rosenkilde og ved siden af den lille, spinkle filosofiske forfatter, hvis til tider alt for korte benklæder, var morsom genstand for mange københavnere. Ak, når man ikke er æstetiker!!
Kierkegaards værker var (og er !) svær læsning, hvad selv Rosenkildes dom over bøgerne også vidner om: “Det Affekterte Asen! Kan han da ikke udtrykke sig naturligt. Jeg kan min Sæl ikke forstaa et Muk af hvad han skriver“.
Christen Rosenkilde var far til skuespillerinden Julie Sødring (1823-1894).
C. N. Rosenkilde
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.152).
Hvem boede hvor – kendte danskere i 1800-tallets København. T. M. Sandau. Forlaget Sesam. 2001.
Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, s.193).
Københavnerbindingsværk. Kjeld Kayser. Nationalmuseets Købstadsundersøgelser. 1985 (s.48, 161, 166 og 255-257).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk