Billeder følger senest i september 2025
Opført: 1740 / 1853-1854
Matrikelnummer: 5, Snarens Kvarter
Fredet: 1945
Arkitekt: Jacob Wilhelm Moyel
Beskrivelse
Matriklens tre ejendomme er hver især beskrevet nedenfor:
Forhuset mod Nybrogade er fra ca.1740 og antageligt opført med kælder samt tre etager. Arkitekt Jacob Wilhelm Moyel (1799-1865) forestod i 1854 en gennemgribende forandring af huset og tilføjede huset den fjerde etage. Huset var dengang med dobbeltport, men Moyel ombyggede til det indgangsparti, der står i dag.
Det fire fag lange sidehus er senest fra 1797 og blev ombygget efter Moyels tegninger i 1854.
Samtidig med sidehusets ombygning lod Moyel i årene 1853-1854 opføre det fem fag lange forhus mod Snaregade (nr.7). Der er kælder og fire etager.
Beboere
Jacob Wilhelm Moyel (1799-1865) ejede hele ejendommen i 1854.
I årene 1834-1835 boede kirkehistorikeren P. F. A. Hammerich (1809-1877) med adresse i Nybrogade 10.
P. F. A. Hammerich
Forfatteren og skolemanden Martin J. Hammerich (1811-1881) boede i Nybrogade 10 i flere perioder gennem 1830erne og 1840erne.
Martin Hammerich
Digteren Christian Winther (1796-1876) var på adressen Nybrogade 10 boende i årene 1849-1850 med sin hustru, Julie Werliin (1813-1881).
Winther blev cand.theol. i 1824 og ernærede sig som huslærer, men det blev som den alsidige vers- og prosafortæller, at han kom til at slå sine folder. Drevet af både følelser og skiftende stemninger skrev Winther om kærligheden til kvinden og skønheden i den sjællandske natur. Han debuterede med Digte i 1828, der var en samling af romancer og lyriske digte. Senere fulgte børnedigtene Flugten til Amerika, Dansen i Skoven samt digtsamlingen Til Een fra 1843, der var hans egen kærlighedshistorie.
Christian Winther toppede med hovedværket, versfortællingen Hjortens Flugt (1855), som er en hyldest til naturen og den trofaste kærlighed og regnes for værende det sidste hovedværk i dansk romantik.
I en karakteristik af skuespillerinden Julie Sødring (1823-1894), blev han beskrevet som “…altid udsøgt elegant i sin påklædning som i sit væsen“. Det må siges at være meget betegnende for en mand, der sin tid til trods med politisk røre, sociale brydninger, ydre modgang og indre sorger, aldrig skrev om andet end kærligheden og naturen.
Den i samtiden beundrede Winther forlod med sin familie Danmark i 1875 og bosatte sig i Paris, hvor han døde året efter. Christian Winther var halvbror til digterfilosoffen Poul Martin Møller (1794-1838).
Christian Winther
I perioden 1899-1912 boede Ove Krak (1862-1923) på førstesalen i Nybrogade 10. Han var læge samt udgiver af Kraks Vejviser og Kraks Blå Bog og søn af Thorvald Krak (1830-1908), der var stadskonduktør og grundlægger af Kraks Forlag.
Ove Krak
I 1899 flyttede den da pensionerede stadskonduktør og udgiver af Kraks Vejviser – Thorvald Krak (1830-1908) – ind i Nybrogade 10 og boede her frem til sin død.
Fra en militær løbebane med rang af kaptajn indledte han i 1858 en 40 år lang karriere, som stadskonduktør i København. Til afløsning for matrikelnumre tog han i 1859 initiativ til indførelse af fortløbende gadenumre i København og endvidere var han i 1800-tallets midte, ophavsmanden bag opmåling af alle skattepligtige bygninger i København.
Men det er som vejviserudgiver at skibsførersønnen Thorvald Kraks navn knytter sig til. I 1862 ansøgte han og fik eneret på udgivelsen af Vejviser for Kjøbenhavn og Omegn, som var påbegyndt af Hans Holck (1726-1783) i 1770 og Krak moderniserede og omlagde vejviseren til en praktisk anvendelig bog.
I 1902 lod han udgivelsen af vejviseren overgå til sønnen, lægen Ove Krak (1862-1923), der efterhånden lod vejviseren omfatte hele landet. Det blev også sønnen, der senere kom til at udgive Kraks Blå Bog, Kraks Kort m.m.
Thorvald Krak
I 1853 ses U. P. Overbye (1819-1879) i vejviserne som beboer i Nybrogade 10 og benævnt som assistent i Krigsministeriet. Han flyttede i 1854 til Højbro Plads 21.
U. P. Overbye
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.151).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk