Ny Kongensgade 6-8

 

Ny Kongensgade 6-8 - lille - tv                    Ny Kongensgade 6-8 - lille - th


Opført: 1754

Matrikelnummer: 221, Vester Kvarter

Fredet: 1918

Arkitekt: ukendt


Beskrivelse

I 1754 blev dette treetagers hus med kælder opført for en etatsråd Friis. Huset er på otte fag. Arkitekten Henning Meyer (f.1915) forestod i 1965 en restaurering af ejendommen.

 

Ny Kongensgade 6-8 - 1

Foto fra april 2009

 

Ny Kongensgade 6-8 - 2

Porten

Foto fra april 2009

 

Ny Kongensgade 6-8 - 3

Det gamle matrikelnummer ses over porten

Foto fra april 2009

 

Ny Kongensgade 6-8 - 4

Som det ses på dette billede og nedenstående billede er kvistene ikke ens

Foto fra april 2009

 

Ny Kongensgade 6-8 - 5

Foto fra april 2009

 

Ny Kongensgade 6-8 - 6

Foto fra april 2009

 

 

Beboere

Juristen og senere hovedophavsmanden til landboreformerne, Christian Colbjørnsen (1749-1814), havde i nr.6 sin bopæl i årene 1795-1798.

I 1786 blev Colbjørnsen sekretær i Den Store Landbokommission. Han var stærkt påvirket af oplysningstidens ideer om menneskets ret til frihed og mente, at dette kunne opnås inden for enevældens rammer. I kommissionen lagde han en betydelig indsats i arbejdet for bondefrigørelsen, hvor hans andel af reformerne bl.a. omfattede loven om fæstevæsenets ordning.

Som stor modstander af adel og privilegier forsvarede Colbjørnsen landboreformerne over for godsejerne, ligesom han også havde del i loven om stavnsbåndets ophævelse i 1788.

   Chr. Colbjørnsen

 

I årene 1842 residerede H. P. Frederiksen (1810-1891) her i ejendommen.

Frederiksen, H. P.

 H. P. Frederiksen

 

Professor i Lovkyndigheden ved Universitetet Johannes Ephraim Larsen (1799-1856) havde her sin bopæl i perioden 1842-1845.

Larsen, Johannes Ephraim

       J. E. Larsen

 

Papirfabrikanten og politikeren Johan Christian Drewsen (1777-1851) havde i 1844 sin adresse i nr.8.

Drewsen var medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsamling og Lyngbys første folketingsmedlem.

Drewsen, Johan Christian

     J. C. Drewsen

 

Jørgen Roed (1808-1888)

J.C. Drewsen

1843 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

 

 

I årene 1859-1860 boede storkøbmanden og politikeren Alfred Hage (1803-1872) her i ejendommen.

Hage var 16 år gammel da han i 1820 indtrådte i sin fars handelsfirma i Stege, hvor han i 1828 blev optaget som partner. Med sin svoger Hans Puggaard (1788-1866) indledte han et forretningsmæssigt samarbejde, der med tiden gjorde dem til millionærer på handel med korn og vestindiske varer som bl.a. kaffe og sukker samt bankiervirksomhed.

Virksomheden havde sit afsæt i Nakskov men rykkede til København i 1842, hvor Hage efterhånden sad alene ved roret, da forholdet til Puggaard i høj grad prægedes af et dårligt samarbejde og denne trak sig fra den daglige drift.

Politisk var Alfred Hage nationalliberal og sad som medlem af Folketinget 1852-1872, hvor han agiterede stærkt for frihandel. 

Hos kunstmaleren Constantin Hansen (1804-1880) bestilte han maleriet Den Grundlovgivende Rigsforsamling, der blev malet i årene 1860-1864 og blev ophængt i Hages hjem på adressen Kongens Nytorv 3-5, hvor offentligheden (mod betaling!!) i 1865 kunne bese værket i ca.14.dage; en begivenhed som 2.898 borgere benyttede sig af. Maleriets mål er 338 x 500 cm og befinder sig i dag på Frederiksborg Slot i Hillerød.

               Alfred Hage

 

Constantin Hansen (1804-1880)

Den Grundlovgivende Rigsforsamling

1860-1864 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – pubic domain

Det mest kendte af Constantin Hansens værker er monumentalmaleriet med Den Grundlovgivende Rigsforsamling, 

som står i den gamle højesteretssal på det andet Christiansborg, der brændte i 1884

 

 

En af danmarkshistoriens største politikere Orla Lehmann (1810-1870) døde i nr.6 den 13.september 1870 og det sagdes, at han døde som følge af meddelelsen om, at franskmændene havde tabt til tyskerne i slaget ved Sedan i forbindelse med den fransk-tyske krig.

Han blev cand.jur. i 1833 og var i 1839 medstifter af det liberale blad Fædrelandet. Lehmann stod tidligt som den toneangivende figur for den liberalisme, som kom i kølvandet på julirevolutionen 1830 i Frankrig. Så meget at den ildfulde og virkelystne Lehmann i 1842 fik tre måneders fængsel for udtalelsen: …at enevælden ikke havde været til afgørende nytte for bondestanden.

Op gennem 1840erne spillede han en central rolle i det politiske liv, både som medlem af Stænderforsamlingen i Roskilde og af Københavns Borgerrepræsentation. I 1848 udnævntes Lehmann til amtmand i Vejle og var samme år med i forberedelsen af en fri forfatning, hvor han skabte ordene folketing, finanslov og forretningsorden.

I kampen for en fri forfatning i de turbulente martsdage i 1848 forfattede han adressen til Frederik den VII (1808-1863), hvor han skrev de ofte citerede ord: Vi Anraaber Deres Majestæt om ikke at drive Nationen til Fortvivlelsens selvhjælp. Kongen var i forvejen blev godt rådet af sin far Christian VIII (1786-1848) og forstod situationens alvor, der betød at Martsministeriet blev dannet med bl.a. Lehmann som minister. Han var en stor agitator for Ejderpolitikken, men det tog hårdt på ham i 1864 da nederlaget til Preussen var en realitet.

Hans bevingede ord fra 1842 om Danmark til Ejderen lød nu temmelig hult, men Orla Lehmann vil altid blive husket som en af de helt store politikere. Hans efterslægt har også sat dybe spor, idet et barnebarn var den radikale minister Ove Rode (1867-1933) og et oldebarn, skuespilleren Ebbe Rode (1910-1998). Lehmann boede her fra 1869 til sin død året efter.

Lehmann, Orla

     Orla Lehmann

   


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

233 danske borgerhuse. Allan Tønnesen. Gyldendal. 1979 (s.57).

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.163).

Hvem boede hvor – kendte danskere i 1800-tallets København. T. M. Sandau. Forlaget Sesam. 2001.

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

København før og nu – og aldrig. Red. Bo Bramsen. Forlaget Palle Fogtdal A/S. 1996-1999 (bind 2).

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk