Ny Kongensgade 1

Barchmanns Palæ        

 

Ny Kongensgade 1 - lille - tv                    Ny Kongensgade 1 - lille - th


Opført: 1740 / 1903-1904

Matrikelnummer: 236, Vester Kvarter

Fredet: 1918

Arkitekt: Philip de Lange / Thorvald Jørgensen


Beskrivelse

Hjørneejendommen og sidehuset blev opført i 1740 af arkitekten Philip de Lange (1704-1766):

 

 

Denne trefløjede hjørneejendom blev som to forhuse opført i 1740 af arkitekten Philip de Lange (1704-1766) for den særdeles velhavende etatsråd Jacob Barchmann (1701-1764). Palæet fordeler sig med kælder, to etager samt en mansardetage. En ikke nærmere beskrevet ombygning af huset blev i 1903-1904 forestået af arkitekten Thorvald Jørgensen (1867-1946).

I 1926 deltes ejendommen i to selvstændige matrikler. Borups Højskole rykkede ind i Frederiksholms Kanal 24 og har siden da udgjort en selvstændig matrikel.

 

Ny Kongensgade 1 - 1

Den røde facade og de gulpudsede pilastre giver et eksklusivt præg

Foto fra april 2009

 

Ny Kongensgade 1 - 2

Ni fag vender mod Ny Kongensgade

Foto fra april 2009

 

Ny Kongensgade 1 - 3

Portalen ligger til Ny Kongensgade

Bemærk de gamle kanonløb der virkede som vognstoppere

Foto fra april 2009

 

Ny Kongensgade 1 - 4

De første syv fag hører til Ny Kongensgade 1,

mens de følgende fag tilhører Frederiksholms Kanal 24

Foto fra april 2009

 

Ny Kongensgade 1 - 5

De syv fag mod kanalen

Foto fra april 2009

 

 

 

Det tre etager høje og fem fag lange sidehus er samtidig med forhusene, men der foreligger for øjeblikket ingen billeder af dette (pr. 31.januar 2023).

 

 

Beboere

Digteren Adam Oehlenschläger (1779-1850) havde her adresse fra 1842 til 1847 og at han var værdsat af sin tid vidner bl.a. vejviserne om: Dr.Phil, Etatsraad og Professor, Assessor Consistorii ved Københavns Universitet.

Oehlenschläger voksede op på Frederiksberg Slot, hvor faderen var slotsforvalter. I oktober 1800 blev han student og året efter kom Slaget på Reden, hvor han meldte sig til Kronprinsens Livkorps og blev sergent og fanejunker.

Natten mellem 4. og 5.maj 1802 blev de berømte guldhorn stjålet fra Kunstkammeret (bygningen over for Folketinget) og denne begivenhed blev skelsættende for hans fremtidige liv. Inspireret af 16 timers uafbrudt samvær med filosoffen Henrik Steffens (1773-1845) – der var fætter til Grundtvig – skrev Oehlenschläger digtet Guldhornene i 1802, som indgik i værket Digte 1803, der også indeholder Sankt Hansaften-Spil og Hakon Jarls Død. Med disse digte var romantikken som stilart nået Danmark og afsluttedes først mange årtier senere da bl.a. Georg Brandes og Henrik Pontoppidan slog til lyd for henholdsvis realismen og naturalismen.

Oehlenschläger blev nu en forgrundsskikkelse i dansk poesi, der bestyrkedes af den i 1805 udsendte Poetiske Skrifter 1-2, som rummer nogle af den danske romantiks mest beundrede værker heriblandt eventyrspillet Aladdin. På en dannelsesrejse i perioden 1805-1809 skrev han tragedier som Baldur hin Gode, Palnatoke og Axel & Valborg, der alle byggede på nordisk mytologi.

Ved hjemkomsten blev Oehlenschläger professor i æstetik og selvom hans senere digtning aldrig nåede ungdommens højder, vedblev han dog med at skrive, ligesom han også var sin egen udgiver. Dog modtog Oehlenschläger fortsat både hæder og ære; i 1829 hyldedes han i Lund som Nordens digterkonge og i 1831-1832 var han rektor ved universitetet, æresmedlem af Kunstakademiet i 1844 og blev storkorsridder på sin 70-års dag i 1849.

Adam Öehlenschläger

 

Peder Faxøe (1761-1840)

Adam Oehlenschläger som 6-årig

1785 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

 

C. A. Jensen (1792-1870)

Adam Oehlenschläger

1825 – public domain

 

Friedrich von Amerling (1803-1887)

Adam Öehlenschläger

1844 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

 

 

Constantin Hansen (1804-1880)

Esaias Tegnér laurbærkranser Oehlenschläger i Lunds Domkirke 1829

1866 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

 

 

Da Barchman døde i 1764 boede hans enke Christine Berg (1727-1809) her frem til 1782, hvor hun solgte ejendommen til grossereren og skibsrederen John Brown (1723-1808).

Grossereren og skibsrederen John Brown (1723-1808) lod palæet blive sin nye privatbolig. Browns fallit i 1788 gjorde, at huset igen måtte sælges.

      John Brown

 

Hvem der så købte ejendommen foreligger endnu ikke, men i 1811 købtes ejendommen af den foretagsomme godsejer Jacob Brønnum Scavenius (1749-1820).

 

I 1838 købtes ejendommen af familien Treschow.

   


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Danmarks Bygningskultur 1-2. Harald Langberg. Fonden til udgivelse af arkitekturværker. 1978.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.163).

Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, s. 210).

Købmand, sømand og supercargo – guide til den florissante handels København. Kåre Lauring. 1998 (s.12-13).

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk