Nørregade 6

 

Billeder følger senest i september 2020


Opført: 1812-1821

Matrikelnummer: 250, Klædebo Kvarter

Fredet: 1945

Arkitekt: ukendt


Beskrivelse

Nørregade 6 består af hjørnebygning, sidehus og baghus:

 

 

Hjørnebygningen opførtes i årene 1812-1821 med kælder og en etage for tobakshandler og fabrikant Peter Jørgen Petersen. Allerede seks år efter lod den nye ejer N. Wolff bygningen forhøje til de nuværende tre etager. Ejendommen har fem fag mod Nørregade, et skråt hjørnefag samt syv fag mod Dyrkøb.

Billedtekst: Mansardetagen stammer fra 1898.

 

 

Sidehuset er fra 1812 og er fredet som forhuset og baghuset.

Der foreligger endnu ikke yderligere oplysninger om sidehuset (pr. 19.september 2018).

 

 

Baghuset er ligeledes fra 1812 og er fredet som forhuset og sidehuset.

Der foreligger foreløbig ikke yderligere oplysninger om baghuset (pr. 19.september 2018).

 

 

Beboere

Ad to omgange – henholdsvis 1822-1826 og 1829 – boede teologen og filologen Børge Thorlacius (1775-1829) her i huset og ses i vejviserne med titlerne Etatsraad, Dr. Theologiæ og Professor.

Efter i 1800 at være vendt hjem efter en tre år lang udlandsrejse blev han i 1801 lektor ved universitetet og allerede 1802 ekstraordinær professor i græsk og latinsk filologi, der i 1803 fulgtes af et egentligt professorat i latinske sprog.

Fra 1809 var Thorlacius medlem af direktionen i Det Kongelige Bibliotek, i 1810 medlem af De Kongelige Danske Videnskabernes Selskab og var i 1814 medstifter af Det Danske Bibelselskab, der stadig har eneret på udgivelse af bibler i Danmark.

I 1815 forsvarede han sin teologiske doktorgrad, samme år som han indtrådte i den kommission, som skulle udarbejde en ny oversættelse af det nye testamente, som Thorlacius også havde haft del i ved udgivelsen i 1819. Som klassisk-filologisk professor skrev han en del afhandlinger om forskellige emner i både den græske og romerske filologi og arkæologi; desforuden skrev Thorlacius om den islandske filologi.

Thorlacius, Børge Riisbrigh

  Børge Thorlacius

 

Som nybagt jurist havde rigsgreve W. C. von Sponneck (1815-1888) sin bolig her i 1837 og optrådte her for første gang i vejviserne for København.

Hans eftermæle knytter sig mest til jobbet som finansminister i perioden fra 1849 til 1854, hvor han med grundlæggende reformer, dygtigt og smidigt fik tilpasset dansk forvaltning i overgangen fra enevælde til folkestyre. Her kan nævnes en række liberaliseringer af toldgrænser i de slesvig-holstenske områder, afskaffelsen af tallotteriet og konsumptionsskatten samt indførelsen af frimærker i 1851.

I perioderne 1849-1853 og 1867-1869 var han medlem af Folketinget, men trak sig fra politiske liv og var nationalbankdirektør fra 1868 til 1873. Sponneck blev direktør for det i 1873 nystiftede Kjøbenhavns Handelsbank A/S og bestred posten til sin død i 1888. I 1990 blev banken fusioneret med Den Danske Bank under navnet Danske Bank.

Sponneck, W. C. von

W. C. von Sponneck

 

Efter sit fem år lange ophold i Frankrig bosatte den energiske og handlekraftige A. F. Tscherning (1795-1874) sig her i Nørregade 6.

Han var i begyndelsen af 1830erne kommet på kant med Frederik VI (1768-1839) efter, at have givet sin uforbeholdne kritik af det danske hærvæsen samt ønsket om en fri forfatning. Straffen blev et fem år langt ophold i Frankrig, men officielt med formålet om at studere andre landes militærvæsen.

Hjemvendt fra udlandet forlod Tscherning endeligt hæren, men indgangen til politik skete med forkærlighed for “manden på gulvet” og han blev i 1846 medstifter af Bondevennernes Selskab og i øvrigt dets første formand. Selskabet var her til lands den første egentlige organisation og skulle vise sig berettiget i årene der kom og ikke mindst i forbindelse med demokratiets begyndelse i 1848, hvor han i Martsministeriet blev dets krigsminister.

Tscherning skulle hurtigt i arbejdstøjet da hertugdømmerne ville løsrives fra Danmark og derved gav startskuddet til Treårskrigen. I sin ministertid nåede han at indføre værnepligt, der året efter blev grundlovsfæstet.

Herfra flyttede han til J. C. Jacobsens (Carlsbergs grundlægger) bryggergård i Brolæggerstræde 5, hvor han i en kort årrække var lejer.

Tscherning, A. F.

   A. F. Tscherning

 

C. A. Jensen (1792-1870)

A. F. Tscherning

Maleri fra 1851 – public domain

 

 

I årene 1853-1854 boede forfatteren og redaktøren M. A. Goldschmidt (1819-1887) her i ejendommen.

Han grundlagde i 1840 det populære blad Corsaren, som han ofte redigerede med en skarp pen. Dette satiriske blad var lavet efter udenlandsk mønster og holdt i en tone, der herhjemme var uhørt, men bladets succes var de ofte vittige og bidende angreb på både myndigheder og offentlige personer. Til eksempel kom filosoffen Søren Kierkegaard (1813-1855) for skade at sige, at han endnu ikke var blevet udsat for Corsarens luner, hvilket bladet hurtigt rådede bod på og naturligvis fortrød Kierkegaard bittert sin udtalelse.

Af Corsarens 315 numre blev de 43 beslaglagt, og bladet var involveret i hele 29 retssager. Goldschmidt solgte bladet i 1846, men var han tvivlsom for sin journalistiske virksomhed, var han til gengæld en stor romanforfatter.

Hans romaner og memoirer blev skrevet med både humor og dybdegående psykologi og altid med sin fine fortællekunst, som f.eks. hans roman Ravnen (1867), der anses for værende en af 1860ernes betydeligste, men også romanerne En Jøde (1845), Hjemløs (1853-57) og Arvingen (1865) regnes for de bedre, ligesom Livs Erindringer og Resultater (1877) er læseværdig memoirelæsning.

  Meir Goldschmidt

 

I årene 1872-1874 boede Nielsine Nielsen (1850-1916) her på Willemoes-Quistgaards Skolepensionat, hvor hun som elev modtog undervisning mod, at undervise i de lavere klasser.

Hun blev senere Danmarks første kvindelige læge og vejen til denne titel var fyldt med forhindringer.

Erindringsbogen Nielsine Nielsens Erindringer kan i den forbindelse anbefales som yderst læseværdig, hvor ikke mindst hendes beretninger om heftig modstand fra chauvinistiske læger samt forholdene på datidens hospitaler er meget interessante.

Nielsen, Nielsine

   Nielsine Nielsen

 

 

Virksomheder                    

Fra huset blev bygget har der været butik i stueetagen.

   


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.167).

Hvem boede hvor – kendte danskere i 1800-tallets København. T. M. Sandau. Forlaget Sesam. 2001.

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Nielsine Nielsens Erindringer – Danmarks første kvindelige læge. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 1985.

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk