Nørregade 39 / Nørre Voldgade 50

Folketeatret / Hippodromen / Snoreloftet         

 

Nørre Voldgade 50 - Nørregade 39 - lille - tv                    Nørre Voldgade 50 - Nørregade 39 - lille - th


Opført: 1827-1828 / 1845-1846

Matrikelnummer: 45a, Nørre Kvarter

Fredet: nej

Arkitekt: H. C. Stilling / Vilhelm Dahlerup / Dissing + Weitling


Beskrivelse

Begge matriklens ejendomme er beskrevet nedenfor:

 

 

Nørre Voldgade 50 udgør baghuset til Folketeatret (Nørregade 39) og blev opført 1827-1828; det blev i 1900 inddraget som en del af teaterkomplekset. Dengang bygget over syv fag, men i 1850 udvidet til de nuværende ni, ligesom også porten samt de ovenover placerede vinduer først blev tilføjet i 1840erne.

Hippodrom er et græsk ord for hestevæddeløbsbane, men blev i 1800-tallet også en betegnelse for en sted for bl.a. ridekonkurrencer og cirkusforestillinger

 

Nørre Voldgade 50 - Nørregade 39 - 1

Hippodromen og Snoreloftet ligger på adressen Nørre Voldgade 50

Foto fra august 2007

 

Nørre Voldgade 50 - Nørregade 39 - 2

Porten ligger til højre i Nørre Voldgade

Foto fra august 2007

 

Nørre Voldgade 50 - Nørregade 39 - 3

Balkonen der ses øverst er fra 1914

Foto fra august 2007

 

 

Nørregade 39 blev i 1845-1846 opført som hippodrom* efter tegninger af arkitekten H. C. Stilling (1815-1891). Ejendommen blev dog allerede i 1857 ombygget til Folketeatret. Baldakinen er et af teatrets synlige vartegn og ophavsmanden til denne var arkitekten Vilhelm Dahlerup (1836-1907).

På grunden lå i ældre tid en bryggergård der ejedes af Oehlenschlägers svigerfar. Gården blev ødelagt under Københavns Bombardement i 1807 og er flere gange blevet ombygget bl.a. i 1885 af Vilhelm Dahlerup (1836-1907).

 

Nørre Voldgade 50 - Nørregade 39 - 4

Folketeatret ligger på adressen Nørregade 39

Foto fra august 2007

 

Nørre Voldgade 50 - Nørregade 39 - 5

Denne forgyldte indskrift ses både over venstre og højre port

Foto fra august 2007

 

Nørre Voldgade 50 - Nørregade 39 - 6

Nørregade 39

Foto fra august 2007

 

Arkitektfirmaet Dissing + Weitling forestod ombygningen af Folketeatret i årene 1990-1991 og dette arbejde blev i 1992 præmieret af Københavns Kommune.

 

 

Beboere

Søofficeren Otto H. Lütken (1813-1883) boede i Nørregade 39 fra 1845 til 1847. 

Lütken, O. H.

    Otto H. Lütken

 

Kun i 1846 ses matematikprofessoren Christian Ramus (1806-1856) som beboer i Nørre Voldgade 50.

Fra 1831 var han lærer ved Polyteknisk Læreanstalt i Studiestræde tog magistergraden på universitetet 1832, hvor han 1833 blev lektor sammensteds, og allerede året efter udnævntes han til ekstraordinær professor i matematik. Sideløbende hermed bibeholdt Ramus dog sin lærerstilling på Polyteknisk Læreanstalt.

Pædagogiske færdigheder lå ham fjernt og han var som eksaminator ubarmhjertig og sjældent forstående overfor, hvad eleverne fandt let og svært. Men Ramus tilskrives dog som ham der løftede det matematisk niveau, ikke mindst med sine talrige lærebøger og afhandlinger, hvis primære indhold var hentet via den udenlandske matematiklitteratur. Herfra flyttede Christian Ramus til Rådhusstræde 4.

Ramus, Christian

  Christian Ramus

 

I midten af 1880erne boede kaffegrossereren og majoren A. C. Gamél (1839-1904) i Nørre Voldgade 50.

Gamél, A. C.

       A. C. Gamél

 

 

Virksomheder                    

Folketeatret har ligget her siden 1857, hvor utallige stykker er blevet opført. Nævnes kan førsteopførelsen af Nøddebo Præstegård 2. juledag 1888, der gennem tiden er blevet godt 3500 gange her på teatret. Teatret består af følgende scener: Hippodromen, Store Scene, Boxen og Snoreloftet. Blandt teatrets sceneinstruktører var Herman Bang.

Hippodrom-møderne som gav Danmark det endelige spark i retning af demokrati fandt sted her i bygningen i marts 1848.

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Den præmierede by. Hans Helge Madsen og Otto Käszner. Arkitektens Forlag. 2003 (s.287).

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.171).

Huse og mennesker. Strejftog i det gamle København. Georg Nygaard. Foreningen Fremtiden. 1942 (hæfte III, s. 134).  

Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, s. 218).

Illustreret Musiklexikon. Udg. af Hortense Panum og William Behrend m.fl. Udg. Aschehoug. 1924.

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Latinerkvarteret. Peter Linde. Erik Myrdahls Bogtrykkeri. 1949 (s.109-110 og 118-119).

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Folketeatret

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk