Nørregade 38

 

Nørregade 38 - lille - tv                    Nørregade 38 - lille - th


Opført: 1818-1819

Matrikelnummer: 230a, Klædebo Kvarter

Fredet: nej

Arkitekt: Jens Dahl


Beskrivelse

Bygmester Jens Dahl (før 1776-1840) opførte i årene 1818-1819 denne med kælder og fire etager høje ejendom. Facaden blev kvaderpudset i 1868-1869 fra hvilken periode kordongesimsen også stammer.

 

Nørregade 38 - 1

Huset er bygget over syv fag

Foto fra juli 2013

 

Nørregade 38 - 2

Foto fra juli 2013

 

Nørregade 38 - 3

Foto fra juli 2013

 

Nørregade 38 - 4

Hele facaden blev kvaderpudset i 1868-1869

Foto fra juli 2013

 

Nørregade 38 - 5

Foto fra juli 2013

 

 

Beboere

Den verdensberømte filosof Søren Kierkegaard (1813-1855) boede her i 1841 og igen 1843-1844. I vejvisererne ses han i 1841 som cand. theol. og i 1843 som mag. artium. Det var medens han boede her, at det enorme forfatterskab for alvor tog fart.

Efter et årelangt teologistudium forsvarede han den 29.september 1841 sin afhandling Om Begrebet Ironi for magistergraden og blandt opponenterne var professor F. C. Sibbern (1785-1872) og Johan Ludvig Heiberg (1791-1860). Den 20.februar 1843 udgav han vel nok sit kendteste værk Enten-Eller, hvor livsholdningerne æstetik, etik og religiøsitet kom til udtryk. Samme år udgav han også To opbyggelige Taler, Frygt og Bæven, Gjentagelsen, Tre opbyggelige Taler samt Fire opbyggelige Taler. I 1844 udkom bl.a. Philosophiske Smuler og Begrebet Angest.

I alt nåede Kierkegaard at skrive, hvad der svarer til omtrent 20.000 håndskrevne A4-papirer og består af papirlapper, notesbøger, hæfter og journaler, der nu om dage opbevares i et klimareguleret boksmagasin på Det Kongelige Bibliotek. Alt i alt meget imponerende for en mand der blot blev 42 år. Den store produktion er nu samlet i det 55 store bogværk Søren Kierkegaards Skrifter, der her ligger i en netudgave.

At Kierkegaard altid har været svær læsning, vidner vennen og skuespilleren Rosenkildes ord om: Det Affekterte Asen ! Kan han da ikke udtrykke sig naturligt. Jeg kan min Sæl ikke forstaa et Muk af hvad han skriver.

Kierkegaard var også en stridbar mand, hvad i hvert tilfælde to begivenheder vidner om. I december 1845 skrev han i en artikel, at han som litterat var den eneste, der ikke var blevet latterliggjort i det satiriske blad Corsaren, der blev udgivet af Meir Goldschmidt (1819-1887). Det rådede bladet dog hurtigt bod på, hvilket i den grad gik Kierkegaard på, idet bladet især gjorde nar af hans alt for korte bukseben samt hans krumme ryg.

En anden strid drejede sig om en tale af biskop H. L. Martensen (1808-1884) ved bisættelsen af forgængeren biskop J. P. Mynster (1775-1854) i 1854. Martensen betegnede Mynster som et sandhedsvidne, hvilket Søren Kierkegaard fandt gudsbespottende idet hans opfattelse af et sådant vidne, var en martyr der led for sin tro, hvad han ikke ligefrem mente Mynster nogensinde havde gjort. Dermed indledtes Kierkegaards kamp mod statskirken; herunder udgivelsen af sit tidsskrift Øjeblikket.

Den 2.oktober 1855 faldt Kierkegaard om på gaden (uvist i hvilken gade) og blev indlagt på Frederiks Hospital (nu DesignMuseum Danmark) i Bredgade, hvor han døde den 11.november.

Kierkegaard, Søren

Søren Kierkegaard

 

Tegninger med Søren Kierkegaard som motiv:

Niels Christian Kierkegaard (1806-1882)

Søren Kierkegaard

Stik af Knud Hendriksen fra 1919 efter blyantstegning fra 1838 – public domain

N. C. Kierkegaard var halvfætter til Søren Kierkegaard og tegnede denne første gang i 1838

 

Niels Christian Kierkegaard (1806-1882)

Efter en Blyantstegning fra hans Ungdom

 Stik fra 1907 efter tegning ca.1840 — public domain

N. C. Kierkegaard var halvfætter til Søren Kierkegaard og tegnede denne anden gang i ca.1840

 

Hans Peter Hansen (1829-1899)

Søren Kierkegaard

enten fra 1853 eller 1855 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

 

 

P. C. Klæstrup (1820-1882)

Søren Kierkegaard

Tegning fra ca.1845 og benyttet i bladet Corsaren den 9.januar 1846 – public domain

 

Wilhelm Marstrand (1810-1873)

Søren Kierkegaard

Tegning fra 1870 – public domain

15 år efter sin død og ud fra hukommelsen skildredes Kierkegaard af Marstrand

 

I vejviseren ses tømrermesteren og politikeren H. H. Kayser (1817-1895) som beboer her omkring 1848.

Han stod i lære som tømrer og blev svend i 1835, hvorefter han læste til cand.polyt på Polyteknisk Læreanstalt (nu DTU). Efter sin eksamen i 1842 tilbragte Kayser et år som lærer ved Christiania Tegneskole i Norge (Oslo hed Christiania indtil 1925) og efter hjemkomsten ansattes han i november 1843 som lærer ved Det Tekniske Institut (i dag Teknisk Skole). Imidlertid var det tømrermester han gerne ville være – han fik borgerskab i 1845 – og etablerede med tiden en stor virksomhed.

Kayser opførte bl.a. boligejendomme mellem Suensonsgade (dengang Tulipangade) og Gernersgade (dengang Meriangade), der blev nedrevet i 1970erne og afløst af bl.a. den en ejendom som bærer hans navn: Kaysergården. Denne ejendom ligger på adressen Kronprinsessegade 57a-e / Timiansgade 1-33 og blev opført af arkitekterne og tvillingebrødrene Ib Rasmussen (1931-1917) og Jørgen Rasmussen (f.1931).

Som politiker sad Kayser i Borgerrepræsentationen fra 1848 og var dets formand i perioderne 1863-1873 og 1884-1885 samt dets næstformand 1875-1894. Dengang havde Borgerrepræsentationen til huse på Nytorv (frem til 1905); i selv samme bygning hvor nu Københavns Byret har til huse.

I 1848-1849 sad han som nationalliberalt medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsamling og fra 1854 til 1864 var han valgt til Folketinget. Kong Christian IX (1818-1906) udpegede ham i 1871 som kongevalgt medlem af Landstinget; en post han bestred frem til kort før sin død i 1895.

Kayser, H. H.

       H. H. Kayser

 

I 1848 havde lægen og politikeren C. J. H. Kayser (1811-1870) her sin bopæl.

Kayser, Carl Johan Henrik

    C. J. H. Kayser

 

Constantin Hansen (1804-1880)

C. J. H. Kayser

Tegning fra 1850 – Københavns Universitet – public domain

   


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.171).

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk