Opført: 1815-1816
Matrikelnummer: 231, Klædebo Kvarter
Fredet: nej
Arkitekt: Michael Bälckow
Beskrivelse
Nørregade 36 består af forhus og baghus:
Murermester Michael Bälckow (????) opførte i årene 1815-1816 huset med kælder og kun en etage. Der var dengang fem fag, men allerede i 1826 blev huset udvidet for kaptajn H. J. Severin til sine nuværende seks fag og samtidig blev både første- og andensalen tilføjet.
Foto fra marts 2007
Foto fra marts 2007
Foto fra marts 2007
Bagsiden af forhuset
Foto fra juli 2006
Foto fra marts 2007
Sidehuset til venstre i gården fordeler sig på kælder, tre etager samt mansardetage.
Foto fra juli 2006
Baghuset sidst på grunden har fire etager og er bygget over tre fag.
Foto fra juli 2006
Beboere
Ad to omgange – henholdsvis 1841 og 1843-1844 – boede den verdensberømte filosof Søren Kierkegaard (1813-1855) her i Nørregade 36.
Efter et årelangt teologistudium forsvarede han den 29.september 1841 sin afhandling Om Begrebet Ironi for magistergraden og blandt opponenterne var professor F. C. Sibbern (1785-1872) og Johan Ludvig Heiberg (1791-1860). Den 20.februar 1843 udgav han vel nok sit kendteste værk Enten-Eller, hvor livsholdningerne æstetik, etik og religiøsitet kom til udtryk. Samme år udgav han også To opbyggelige Taler, Frygt og Bæven, Gjentagelsen, Tre opbyggelige Taler samt Fire opbyggelige Taler. I 1844 udkom bl.a. Philosophiske Smuler og Begrebet Angest.
I alt nåede Kierkegaard at skrive, hvad der svarer til omtrent 20.000 håndskrevne A4-papirer og består af papirlapper, notesbøger, hæfter og journaler, der nu om dage opbevares i et klimareguleret boksmagasin på Det Kongelige Bibliotek. Alt i alt meget imponerende for en mand der blot blev 42 år. Den store produktion er nu samlet i det 55 store bogværk Søren Kierkegaards Skrifter, der her ligger i en netudgave.
At Kierkegaard altid har været svær læsning, vidner vennen og skuespilleren Rosenkildes ord om: Det Affekterte Asen ! Kan han da ikke udtrykke sig naturligt. Jeg kan min Sæl ikke forstaa et Muk af hvad han skriver.
Kierkegaard var også en stridbar mand, hvad i hvert tilfælde to begivenheder vidner om. I december 1845 skrev han i en artikel, at han som litterat var den eneste, der ikke var blevet latterliggjort i det satiriske blad Corsaren, der blev udgivet af Meir Goldschmidt (1819-1887). Det rådede bladet dog hurtigt bod på, hvilket i den grad gik Kierkegaard på, idet bladet især gjorde nar af hans alt for korte bukseben samt hans krumme ryg.
En anden strid drejede sig om en tale af biskop H. L. Martensen (1808-1884) ved bisættelsen af forgængeren biskop J. P. Mynster (1775-1854) i 1854. Martensen betegnede Mynster som et sandhedsvidne, hvilket Søren Kierkegaard fandt gudsbespottende idet hans opfattelse af et sådant vidne, var en martyr der led for sin tro, hvad han ikke ligefrem mente Mynster nogensinde havde gjort. Dermed indledtes Kierkegaards kamp mod statskirken; herunder udgivelsen af sit tidsskrift Øjeblikket.
Den 2.oktober 1855 faldt Kierkegaard om på gaden (uvist i hvilken gade) og blev indlagt på Frederiks Hospital (nu DesignMuseum Danmark)i Bredgade, hvor han døde den 11.november.
Søren Kierkegaard
Politikeren H. H. Kayser (1817-1895), der af profession var tømrermester boede her i 1848.
H. H. Kayser
C. J. Kayser (1811-1870) boede her også i 1848. Han var kendt som både læge, nationaløkonom og politiker.
C. J. Kayser
Forlæggeren og boghandleren C. E. C. Gad (1830-1906) boede her fra 1898 og frem til sin død.
Fra barnsben ønskede han at blive boghandler og kom da også som 15-årig i lære hos Gyldendalske Boghandel. Der var han til 1855, hvor han etablerede sig som selvstændig i Vimmelskaftet. Her skabte han sig hurtigt en betydelig boghandler- og forlagsvirksomhed, hovedsagelig med udgivelser af videnskabeligt litteratur (især juridisk og teologisk).
Den driftige Gad løftede også gerne større opgaver, som f.eks. udgivelserne af Trap Danmark, Nordisk Konversationsleksikon, ugebladet Illustreret Tidende, Ugeskrift for Retsvæsen, Dansk Bogfortegnelse samt svensk og norsk litteratur. I 1882 fik C. E. C. Gad som den sidste tildelt titlen som universitetsboghandler. Fra 1897 til 1902 var han Boghandlerforeningens formand og dets æresmedlem fra 1900. Hans forlag blev videreført af sønnerne, der i 1954 overdrog virksomheden til C. E. C. Gads fond.
G. E. C. Gad
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.171).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk