Billeder følger senest i september 2024
Opført: 1824
Matrikelnummer: 36c, Nørre Kvarter
Fredet: ????
Arkitekt: J. C. Wahl
Beskrivelse
Nørregade 35 er fra 1824 og tømrermester Johan Christopher Wahl (1759-1838) var manden bag opførelsen. Som dengang er huset i fem etager og bygget over fem fag.
Der foreligger for øjeblikket ingen billeder af Nørregade 35 (pr. 31.januar 2023).
Beboere
Fra nr.29 flyttede ovenfor nævnte Viggo Rothe (1814-1891) i 1846 her til nr.35, men flyttede allerede i 1848 til Toldbodgade.
Viggo Rothe
Den verdensberømte filosof Søren Kierkegaard (1813-1855) var fra april 1850 til april 1851, at tælle blandt husets beboere, hvorefter han flyttede herfra til Østerbrogade.
Efter et årelangt teologistudium forsvarede han den 29.september 1841 sin afhandling Om Begrebet Ironi for magistergraden og blandt opponenterne var professor F. C. Sibbern (1785-1872) og Johan Ludvig Heiberg (1791-1860). Den 20.februar 1843 udgav han vel nok sit kendteste værk Enten-Eller, hvor livsholdningerne æstetik, etik og religiøsitet kom til udtryk. Samme år udgav han også To opbyggelige Taler, Frygt og Bæven, Gjentagelsen, Tre opbyggelige Taler samt Fire opbyggelige Taler. I 1844 udkom bl.a. Philosophiske Smuler og Begrebet Angest.
I alt nåede Kierkegaard at skrive, hvad der svarer til omtrent 20.000 håndskrevne A4-papirer og består af papirlapper, notesbøger, hæfter og journaler, der nu om dage opbevares i et klimareguleret boksmagasin på Det Kongelige Bibliotek. Alt i alt meget imponerende for en mand der blot blev 42 år. Den store produktion er nu samlet i det 55 store bogværk Søren Kierkegaards Skrifter, der her ligger i en netudgave.
At Kierkegaard altid har været svær læsning, vidner vennen og skuespilleren Rosenkildes ord om: Det Affekterte Asen ! Kan han da ikke udtrykke sig naturligt. Jeg kan min Sæl ikke forstaa et Muk af hvad han skriver.
Kierkegaard var også en stridbar mand, hvad i hvert tilfælde to begivenheder vidner om. I december 1845 skrev han i en artikel, at han som litterat var den eneste, der ikke var blevet latterliggjort i det satiriske blad Corsaren, der blev udgivet af Meir Goldschmidt (1819-1887). Det rådede bladet dog hurtigt bod på, hvilket i den grad gik Kierkegaard på, idet bladet især gjorde nar af hans alt for korte bukseben samt hans krumme ryg.
En anden strid drejede sig om en tale af biskop H. L. Martensen (1808-1884) ved bisættelsen af forgængeren biskop J. P. Mynster (1775-1854) i 1854. Martensen betegnede Mynster som et sandhedsvidne, hvilket Søren Kierkegaard fandt gudsbespottende idet hans opfattelse af et sådant vidne, var en martyr der led for sin tro, hvad han ikke ligefrem mente Mynster nogensinde havde gjort. Dermed indledtes Kierkegaards kamp mod statskirken; herunder udgivelsen af sit tidsskrift Øjeblikket.
Den 2.oktober 1855 faldt Kierkegaard om på gaden (uvist i hvilken gade) og blev indlagt på Frederiks Hospital (nu DesignMuseum Danmark)i Bredgade, hvor han døde den 11.november.
Søren Kierkegaard
Tegninger med Søren Kierkegaard som motiv:
Niels Christian Kierkegaard (1806-1882)
Søren Kierkegaard
Stik af Knud Hendriksen fra 1919 efter blyantstegning fra 1838 – public domain
N. C. Kierkegaard var halvfætter til Søren Kierkegaard og tegnede denne første gang i 1838
Niels Christian Kierkegaard (1806-1882)
Efter en Blyantstegning fra hans Ungdom
Stik fra 1907 efter tegning ca.1840 — public domain
N. C. Kierkegaard var halvfætter til Søren Kierkegaard og tegnede denne anden gang i ca.1840
Hans Peter Hansen (1829-1899)
Søren Kierkegaard
enten fra 1853 eller 1855 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
P. C. Klæstrup (1820-1882)
Søren Kierkegaard
Tegning fra ca.1845 og benyttet i bladet Corsaren den 9.januar 1846 – public domain
Wilhelm Marstrand (1810-1873)
Søren Kierkegaard
Tegning fra 1870 – public domain
15 år efter sin død og ud fra hukommelsen skildredes Kierkegaard af Marstrand
Den senere rigsarkivar, Thomas Erslev (1803-1870), der blev kendt på sin meget kildekritiske metode og derved fornyede både historieforskningen- og fortællingen, boede her i den 19 år lange periode fra 1851 til 1870.
Thomas Erslev
I årene 1869 boede komponisten, organisten og musiklærer J. C. Gebauer (1808-1884) i nr.35.
Fra 1846 var han organist ved Sct. Petri kirke og fra 1859 ved Helligåndskirken til sin død i 1884. I 1844 udkom det første hæfte med hans børnesange, indeholdende bl.a. En lille nisse rejste fra 1845 med tekst af Julius Gerson (1811-1894).
Hist hvor vejen slår en bugt som han komponerede musikken til i 1846 (H. C. Andersen skrev teksten i 1829) og Ride, ride, ranke , hører også begge til den danske børnesangskat. Gebauer komponerede også I alle de riger og lande, hvortil B. S. Ingemann (1789-1862) skrev teksten. Fra 1866 til 1883 var han såkaldt harmonilærer ved Musikkonservatoriet. Herfra flyttede han til et nu nedrevet hus i Vestergade.
J. C. Gebauer
Rejsekongen Simon Spies (1921-1984) boede her i årene 1960-1961.
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.171).
Latinerkvarteret. Peter Linde. Erik Myrdahls Bogtrykkeri. 1949 (s.107-109).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk