Nørregade 31-33

 

Billeder følger senest i september 2018


Opført: 1831-1833

Matrikelnummer: 36b, Nørre Kvarter

Fredet: 1939

Arkitekt: Carl Frederik Weber


Beskrivelse

Både for- og sidehusene til Nørregade 31 og 33 blev opført af tømrermester Carl Fredrik Weber (1792-1844) i årene 1831-1833:

 

 

Nørregade 31 består af forhus og sidehus og blev af ovennævnte tømrermester Carl Fredrik Weber opført 1832-1833. Huset er over sine fem fag opført med kælder og fire etager. Fredet i 1939.

 

Der foreligger for øjeblikket ingen billeder af sidehuset (pr. 24.maj 2017).

 

 

Sidehuset til nr. 31 er har samme bygningshistorie som forhuset, men er opført over 10 fag samt et rundt fag. Her er ligeledes kælder og fire etager. Fredet i 1939.

Der foreligger for øjeblikket ingen billeder af sidehuset (pr. 24.maj 2017).

 

 

Nørregade 33 er fra 1831-1832 og opført af ovennævnte tømrermester Carl Frederik Weber. Huset er bygget over fem fag og har kælder samt fire etager. Fredet i 1939.

Der foreligger for øjeblikket ingen billeder af sidehuset (pr. 24.maj 2017).

 

 

Sidehuset til nr.33 har samme bygningshistorie som forhuset, men er opført over 10 fag samt et smigfag. Fredet i 1939.

Der foreligger for øjeblikket ingen billeder af sidehuset (pr. 24.maj 2017).

 

 

Beboere

Nørregade 31:

Flere kendte 1800-tals personer har boet her i huset og nævnes kan bl.a. den kongelige skuespiller og instruktør N. P. Nielsen (1795-1860), der boede her fra 1834 til 1839.

Han var kendt som fortolker af Oehlenschlägers helteroller og af sin tid betegnet som en mangesidet naturbegavelse. Egentlig var han uddannet på Landkadetakademiet i Bredgade (nuværende Østre Landsret), hvor han endte sin militære karriere med rang af premierløjtnant. Hans disponering for både det musikalske og poetiske fik ham dog til i 1820, at anmode Det Kongelige Teater om antagelse som skuespiller.

Samme år fik han så sin debut som hovedrolleindehaver i Axel og Valborg af Adam Oehlenschläger (1779-1850). N. P. Nielsen blev straks et navn i teaterverdenen, der også talte Shakespeare-roller ligesom hans navn knyttedes til jobbet som sceneinstruktør på Det Kongelige Teater.

Hans senere konflikter med teatrets direktør fra 1848, Johan Ludvig Heiberg (1791-1860), betød at han fik sin pension i 1854. Uoverensstemmelserne havde også den effekt, at N. P. Nielsen måtte holde sin afskedsforestilling i Hofteatret på Christiansborg, idet Heiberg havde hindret en sådan på Det Kongelige Teater. Efter Heibergs fratrædelse var den nye direktion mere imødekommende og Nielsen optrådte derfor lejlighedsvis på teatret frem til sin død, ligesom han tilsvarende havde gæsteoptrædener i både Sverige og Finland.

N. P. Nielsen blev i 1824 gift med skuespillerinden Caroline Walter (1795-1869), men ægteskabet blev opløst. I 1834 giftede Nielsen sig med skuespillerinden Anna Wexschall (f. Brenøe; 1803-1856) og hun kendes af eftertiden under navnet Anna Nielsen.

Nielsen, N. P.

     N. P. Nielsen

 

En anden kongelig skuespiller, Louise Phister, f.Petersen (1816-1914) – senere gift med skuespilleren Ludvig Phister og tog hans efternavn – boede her i årene 1838-1839.

     Louise Phister

 

Journalisten og redaktøren af Dagbladet C. St. A. Bille (1828-1898) var bosat her fra 1865 til 1871.

       C. St. A. Bille

 

Efter Athalie Rørbye (1840-1919) havde taget institutbestyrereksamen i 1867 drev hun i Nørregade 20 en pigeskole til 1908. Med hendes engagement i søfolks muligheder for, at bevæge sig i kristelige omgivelser når de var i land, tog Athalie Rørbyes liv nu en ny vej.

Via Foreningen Sømandsstuen – som hun var medstifter af i 1879 – begyndte hun da et stort arbejde for, at samle søfolk til forkyndelse i foreningens lejede varmestue i Holbergsgade 14. I 1881 rykkede foreningen til Bethelskibet som lå i Nyhavn, indtil mere faste rammer blev realiseret med Sømandshjemmet Bethel i 1906 (Nyhavn 24). Men tilbage i 1884 havde Sømandsstuen indviet et hjem i Holbergsgade 17, hvor der holdtes andagter og kunne tilbydes 30 sengepladser.

Pladsen var igen for trang og i 1890 rykkede man til større faciliteter i Holbergsgade 18, for endelig i 1896 at rykke her til Sankt Annæ Plads 20, som Athalie Rørbye af egen pung havde købt og der drev hun hjemmet frem til sin død. Hun boede her på 3. sal i perioden 1881-1902. Hun var datter af guldaldermaleren Martinus Rørbye (1803-1848).

 

 

Nørregade 33:

Den første gang matematikeren Christian Ramus (1806-1856) optrådte i vejviserne var i 1834, hvor han sås som beboer i nr.33.

Fra 1831 var han lærer ved Polyteknisk Læreanstalt tog magistergraden på universitetet 1832, hvor han 1833 blev lektor sammensteds og allerede året efter udnævntes han til ekstraordinær professor i matematik. Sideløbende hermed bibeholdt Ramus dog sin lærerstilling på Polyteknisk Læreanstalt. Pædagogiske færdigheder lå ham fjernt og han var som eksaminator ubarmhjertig og sjældent forstående overfor, hvad eleverne fandt let og svært.

Men Ramus tilskrives dog som ham der løftede det matematiske niveau, ikke mindst med sine talrige lærebøger og afhandlinger, hvis primære indhold var hentet via den udenlandske matematiklitteratur.

Her fra Nørregade 33 flyttede Christian Ramus i 1835 hen til Krystalgade 6.

Ramus, Christian

  Christian Ramus

 

Årene 1842-1843 var huset beboet af bl.a. komponisten Simon Paulli (1810-1891), der på dette tidspunkt var musiker i Det Kongelige Kapel.

       Simon Paulli

 

Politikeren og matematikeren C. G. Andræ (1812-1893) havde her sin adresse fra 1847 til 1859 og for disse år sås han i vejviseren som Capitain i Generalstaben

Han begyndte sin militære uddannelse på Landkadetakademiet i 1825 og fortsatte videre på Den Militære Højskole, hvor han senere blev underviser efter et studieophold i Paris. Kun afbrudt af sin ministertid i perioden 1854-1858, var Andræ direktør for Den Danske Gradmaaling i årene 1853-1884, hvor han opnåede stor anseelse som videnskabsmand ved udgivelsen af værket Den Danske Gradmaaling 1-4.

Han blev kongevalgt medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsamling* og blev som repræsentant for Bondevennerne indvalgt i Folketinget ved valget i 1849. Her blev tingets første formand og sad som sådan til han trak sig som medlem i 1852. Året efter valgtes han til Landstinget, hvor han sad til 1863 og igen fra 1866 til sin død i 1893.

Sine matematiske evner benyttede Andræ også i politisk øjemed, da han i Fællesforfatningen af 1855 fik indføjet en bestemmelse om den af hans opfundne forholdstalsvalgmåde, der bl.a. sikrede en beskyttelse af mindretallet.

I årene 1854-1858 var han finansminister i P. G. Bangs regering og var selv konseilspræsident** fra oktober 1856 til maj 1857, i hvilken periode der ikke indtraf større politiske begivenheder.

Mens Andræ boede her i ejendommen havde hver torsdag aften besøg af svogeren, forfatteren Hans Egede Schack (1820-1859) samt politikerne A. F. Krieger (1817-1893) og C. C. Hall (1812-1888). Her diskuterede de alskens emner i årene 1854-1858 og med så forskellige personligheder har diskussionerne givetvis været livlige.

* Den Grundlovgivende Rigsforsamling var en politisk forsamling, der i 1848-1849 udarbejdede Danmarks første grundlov.

*** konseilspræsident – benævnelsen for regeringslederen i Danmark fra 1866 til 1918 og siden da benævnt som statsminister.

Andræ, C. G.

      C. G. Andræ

 

Den senere borgmester, Jens Chr. Gammeltoft (1818-1873), boede her fra 1848 til 1852 og virkede ifølge vejviserne på daværende tidspunkt som Inspecteur ved Stadens vestre Betalingsskole.

Gammeltoft, Jens Christian Juulsgaard

  J. C. Gammeltoft

 

Fra 1855 til 1859 boede den retslærde professor Julius Gram (1816-1871) her i nr.33, hvortil han var flyttet fra Gammel Strand 36.

Han var godsforvaltersøn og blev efter sin juraeksamen i 1841 ansat som volontør i Danske Kancelli, som dengang havde til huse i det nuværende finansministerium. Ved universitetet var han lektor fra 1847 og professor fra 1849. I 1856 blev han assessor i Højesteret og i 1859 tiltrådte han stillingen som provst ved Kommunitetet og Regensen, hvor han på sidstnævnte boede til sin død.

Det var i disciplinerne formueret og søret, at Gram blev et navn i den juridiske verden og på Regensen betragtedes han som “en Fader af Alumnerne og var dem alle en forstaaende og hjælpsom ældre ven” (Dansk Biografisk Haandleksikon).

Gram flyttede her fra Gammel Strand til Nørregade 33 i 1854.

Gram, J.

      Julius Gram

 

Balletmestren August Bournonville (1805-1879) havde her i Nørregade 33 sin adresse i årene 1860-1861 og flyttede herfra til Kongens Nytorv.

Blot otte år gammel optrådte han 1813 for første gang i balletten Lagertha, som en af Regnar Lodbrogs sønner og han blev senere den store fornyer af dansk ballet, hvor han som koreograf skabte over 50 balletter og her nævnes Sylfiden (1836), Napoli (1842), Et Folkesagn (1854), Fjernt fra Danmark(1860) og Valkyrien (1861). Efter i 1820 at have modtaget et stipendium til en studierejse til Paris flyttede han derned i 1824 og fik sig en alsidig balletuddannelse, som i 1826 kulminerede med udnævnelsen til solodanser ved Pariseroperaen.

I 1829 udnævntes han til solodanser og balletmester ved Det Kongelige Teater og godt 20 år efter sluttede dansekarrieren i 1848 med rollen som Valdemar i balletten af samme navn. Men som balletmester fortsatte Bournonville til 1877, hvor han bl.a. i 1870 opførte Lohengrin (den første Wagner-opera i Danmark), hvis sceniske indstudering var underlagt ham. Sideløbende med sin karriere skrev Bournonville sin selvbiografi Mit Theaterliv, som udkom i tre dele over en periode på 30 år.

I sin erindringsbog Minder fra mine forældres hus omtaler Arthur Abrahams (1836-1905) flere af sin samtids kendte personer og nævner også August Bournonville, der kom i hans barndomshjem i Bredgade 38. Om Bournonville havde Abrahams´ far en gang udtalt:

Bournonville hører til de Mennesker, til hvem man kan sige Alt uden at sætte ham i Forlegenhed; jeg er ganske vis paa, at naar En sagde til Bournonville: >>Napoleon var ganske vist en genial Mand, men De er dog langt genialiere<<, saa vilde Bournonville i fuldt Alvor tage det for gode Varer, bukke og kun forbindtligt sige >>Aa!<<. Han vilde hverken rødme over Komplimenten eller tro, at man gjorde Nar af ham”.

   A. Bournonville

 

 

Virksomheder

En skole kaldet Melchiors Skole lå her i ældre tid.

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.170).

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Minder fra mine forældres hus. Arthur Abrahams. Det Schubotheske Forlag. 1894 (om August Bournonville, s. 28-31).

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk