Nørregade 21-29 / Larslejsstræde 4-6 / Nørre Voldgade 38 / Sankt Petri Passage 1-7

 

Billeder følger senest i september 2018


Opført: 1786 / 1808-1813 / 1900-1909 / 1936-1938

Matrikelnummer: 36, Nørre Kvarter

Fredet: 1939

Arkitekt: Fritz Koch, Jens Ingwersen


Beskrivelse

Da matriklen rummer så mange forskellige ejendomme er hver enkelt beskrevet særskilt nedenfor:

 

 

Nørre Voldgade 38 skyldes arkitekten Jens Ingwersen (1871-1956). Huset blev opført 1936-1938 og har en facade i mørkerøde sten.

Billedtekst: Flotte stenrammer om døren.

 

 

Nørre Voldgade 38 og Larslejsstræde 6 er en og samme ejendom (tjek med billederne)

 

 

Larslejsstræde 6 blev tegnet af Jens Ingwersen (1871-1956) og opført i 1938. Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om nr.6 (pr. 16.maj 2017).

 

 

Til afløsning for telefoncentralen i Jorcks Passage blev Nørregade 21-23 opført 1900-1909 for KTAS efter tegninger af arkitekten Fritz Koch (1857-1905), der døde før færdiggørelsen. Kollegaen Jens Ingwersen (1871-1956) måtte så fuldføre denne monumentale bygning, der stod færdig i 1909. På førstesalen har en enkelt karnap fået plads i det yderste fag til venstre. I den indre gård ses de omtrent 40 portrætmasker.

Sidefløjen mod Sankt Petri kirke har syv fag og markeres på midten med en balkon, hvor der bagved denne var indrettet en lejlighed til direktøren for KTAS. Før opførelsen af denne ejendom lå det klassicistiske hus, hvor H. C. Ørsted den 20.juli 1820 opdagede elektromagnetismen, hvilket også fremgår af mindepladen, der er afbildet nedenfor.

 

Larslejsstræde 4-6 - Nørre Voldgade 38 - Nørregade 21-29 - Sankt Petri Passage 1 - 28

Nørregade 21-23 blev opført 1900-1909 – bemærk den kraftige granitsokkel

Foto fra 2007

 

Larslejsstræde 4-6 - Nørre Voldgade 38 - Nørregade 21-29 - Sankt Petri Passage 1 - 29                Larslejsstræde 4-6 - Nørre Voldgade 38 - Nørregade 21-29 - Sankt Petri Passage 1 - 30

Dekorative elementer fra facaden på Nørregade 21

Foto fra 2007

 

Larslejsstræde 4-6 - Nørre Voldgade 38 - Nørregade 21-29 - Sankt Petri Passage 1 - 31

Mindetavlen om H. C. Ørsted

Foto fra 2007

 

Larslejsstræde 4-6 - Nørre Voldgade 38 - Nørregade 21-29 - Sankt Petri Passage 1 - 32 - ældre postkort

Det dengang nybyggede telefonhus for KTAS (i dag TDC)

Postkort afsendt i 1912

 

Larslejsstræde 4-6 - Nørre Voldgade 38 - Nørregade 21-29 - Sankt Petri Passage 1 - 33 - ældre postkort

Postkort nr.171 udgivet af P. Heckscher – afsendt i 1920

 

 

Nørregade 27 blev for garvermester H. Lassen opført i årene 1838-1839 og står som oprindeligt med kælder samt fire etager. Huset er over fem fag og stueetagen er hvidpudset, mens den øvrige facade er i røde sten med hamborgfuger. Huset blev fredet i 1939.

 

Larslejsstræde 4-6 - Nørre Voldgade 38 - Nørregade 21-29 - Sankt Petri Passage 1 - 34

Nørregade 27 med de karakteristiske hamborgfuger over førstesalen

Foto fra 2007

 

 

Nørregade 29 er fra perioden 1808-1813 og blev for læderfabrikant Joseph Jacob opført med kælder samt tre etager. Huset er bygget over syv fag, hvoraf midtrisalitten er svagt fremhævet. Huset blev fredet i 1939.

 

Larslejsstræde 4-6 - Nørre Voldgade 38 - Nørregade 21-29 - Sankt Petri Passage 1 - 35

Midtrisalitten er bygget over tre fag og er refendfuget i de to nederste etager

Foto fra august 2007

 

 

Beboere          

 

Nørregade 29:

Blandt dette hus´ kendte beboere kan her fremhæves nationaløkonomen og jernbanedirektøren Viggo Rothe (1814-1891), som boede her i 1845.

Viggo Rothe

    Viggo Rothe

 

Blandt 1800-tallets helt store erhvervsfolk var C. F. Tietgen (1829-1901), der boede her fra 1860 til 1866.

Allerede som 28-årig blev han i 1857 direktør for det nystiftede Privatbanken (i dag Nordea) og sad som sådan til 1896, men han huskes bedst som hovedinitiativtager til kendte handels- og industrivirksomheder. I 1866 samlede han eksempelvis næsten alle eksisterende dampskibsruter under navnet Det Forenede Dampskibsselskab (DFDS).  I 1869 var han medstifter af Store Nordiske Telegrafselskab, der samme år fik koncession på telegraf-forbindelsen mellem Kina og Japan.

I 1872 grundlagde han De Danske Sukkerfabrikker (i dag Danisco) og i 1873 var han medinitiativtager til oprettelsen af Tuborg, samt ved dannelsen af De Forenede Bryggerier i 1891, som Tuborg i 1894 blev en del af. Sammen med en forretningspartner samlede han i 1881 en stor del af danske brændevinsbrænderier under navnet De Danske Spritfabrikker

I 1874 opkøbte han Marmorkirkens ruin samt de omkringliggende grunde og den til tider dristige Tietgen iværksatte og finansierede herefter opbygningen af kirken, som indviedes i 1894. Politisk aktiv var han også, idet han sad som medlem af Københavns Borgerrepræsentation fra 1861 til 1865. Grundtvigianeren Tietgen blev syg i 1894 og måtte herefter trække sig tilbage fra sine mest krævende poster.

Tietgen, C. F.

     C. F. Tietgen

 

 

Virksomheder

KTAS (Københavns Telefon Aktie-Selskab), i dag TDC, havde tidligere sit hovedkontor i nr.21.

   


Vil du vide mere:

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Haandleksikon I-III. Red. Svend Dahl og P. Engelstoft. Gyldendalske Boghandel. 1920-1926.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Danske arkitekturstrømninger 1850-1950. Knud Millech og Kay Fisker. Udgivet af Østifternes Kreditforening. 1951.

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.170-171).

Hvem boede hvor – kendte danskere i 1800-tallets København. T. M. Sandau. Forlaget Sesam. 2001.

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

København før og nu – og aldrig. Red. Bo Bramsen. Forlaget Palle Fogtdal A/S. 1996-1999.

Københavns Kirkeskolers Krønike. Michael Neiiendam. C. E. C. Gads Forlag. 1941.

Københavnske borgerhuse. Hans Henrik Engqvist. Jul. Gjellerups Forlag. 1948.

Latinerkvarteret. Peter Linde. Erik Myrdahls Bogtrykkeri. 1949 (s.106-107).

Markante profiler – kommunikationens huse. Red. Birgitte Wistoft og Dorte Fogh. Post & Tele Museum. 1999, 1.udgave.

Minder fra mine forældres hus. Arthur Abrahams. Det Schubotheske Forlag. 1894 (om August Bournonville, s. 28-31).

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

Pisserenden (om Nørre Kvarter)

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk