Nørregade 20

 

Nørregade 20 - lille tv                    Nørregade 20 - lille th


Opført: 1829-1830 / 1940

Matrikelnummer: 264, Klædebo Kvarter

Fredet:

Arkitekt: Peter Martin Quist / Kaj Gottlob


Beskrivelse

Nørregade 20 blev opført i 1828 af murermester Peter Martin Quist (1779-1858) og fordeler sig på kælder samt fire etager. Københavns Kommune præmierede i 1941 en ombygning af huset i 1940, der blev forestået af Kaj Gottlob (1887-1976).

 

Nørregade 20 - 1

Foto fra juli 2006

 

Nørregade 20 - 3

Ejendommen drives som andelsboligforening

Foto fra marts 2007

 

Nørregade 20 - 4

Her med den hedengangne Reitzels Boghandel

Foto fra marts 2007

 

Nørregade 20 - 2

Foto fra juli 2006

 

 

Beboere

 

Fra 1833 til 1849 boede historikeren og bibliotekaren E. C. Werlauff (1781-1871) i Nørregade 20.

Werlauff, E. C.

     E. C. Werlauff

 

Arkæologiprofessoren P. O. Brøndsted (1780-1842) havde her sin bopæl fra 1835 og frem til sin død. 

    P. O. Brøndsted

 

I Nørregade 20 boede i 1836-1837 den senere minister, juristen H. I. A. Raasløff (1810-1893).

Raasløff, H.

   H. I. A. Raasløff

 

En bror til ovennævnte H. I. A. Raasløff (1810-1893) var den senere minister og diplomat Valdemar Rudolf Raasløff (1815-1883), der ligeledes i Nørregade 20 boede i årene 1836-1837.

Raasløff, W.

     V. R. Raasløff

 

Matematikeren Christian Ramus (1806-1856) var i årene 1855-1856 bosat i Nørregade 20.

Fra 1831 var han lærer ved Polyteknisk Læreanstalt tog magistergraden på universitetet 1832, hvor han 1833 blev lektor sammensteds og allerede året efter udnævntes han til ekstraordinær professor i matematik. Sideløbende hermed bibeholdt Ramus dog sin lærerstilling på Polyteknisk Læreanstalt. Pædagogiske færdigheder lå ham fjernt og han var som eksaminator ubarmhjertig og sjældent forstående overfor, hvad eleverne fandt let og svært.

Men Ramus tilskrives dog som ham der løftede det matematiske niveau, ikke mindst med sine talrige lærebøger og afhandlinger, hvis primære indhold var hentet via den udenlandske matematiklitteratur.

  Christian Ramus

 

Nationaløkonomen og jernbanedirektøren Viggo Rothe (1814-1891) boede her i årene 1858-1859.

Viggo Rothe

      Viggo Rothe

 

Forfatteren og zoologen Vilhelm Bergsøe (1835-1911) boede på tredjesalen i Nørregade 20 fra 1869 til 1872. På grund af leddegigt og en svær øjenbetændelse måtte han afbryde sin karriere som zoolog.

I stedet slog han sig ind på den skønlitterære forfatterbane, hvor han i 1867 – næsten blind – dikterede teksten til sin berømte roman Fra Piazza del Popolo. Romanen er en af de mest læste i Danmark og giver med sine i syv opdelte eventyr og beretninger en fin skildring af mennesker i dansk og italiensk folkeliv.

Bergsøe var i en lang periode under påvirkning af Meir Goldschmidt, bl.a. med romanerne Fra den gamle fabrik (1869) og I Sabinerbjergene (1871).

Bergsøe, Vilhelm

    Vilhelm Bergsøe

 

Efter Athalia Rørbye (1840-1919) havde taget institutbestyrereksamen i 1867, drev hun herfra Nørregade 20 en pigeskole til 1908; selv havde hun adresse her fra 1871 til 1880. Med hendes engagement i søfolks mulighed for, at bevæge sig i kristelige omgivelser når de var i land tog Athalia Rørbyes liv nu en ny vej. Via Foreningen Sømandsstuen – som hun var medstifter af i 1879 – begyndte hun et stort arbejde for, at samle søfolk til forkyndelse i foreningens lejede varmestue i Holbergsgade 14.

I 1881 rykkede foreningen til Bethelskibet som lå i Nyhavn, indtil mere faste rammer blev realiseret med Sømandshjemmet Bethel i 1906 (Nyhavn 24). Men tilbage i 1884 havde Sømandsstuen indviet et hjem i Holbergsgade 17, hvor der holdtes andagter og kunne tilbydes 30 sengepladser. Pladsen var igen for trang og i 1890 rykkede man til større faciliteter i Holbergsgade 18, for endelig i 1896 at rykke her til Sankt Annæ Plads 20, som Athalia Rørbye af egen lomme havde købt og der drev hun hjemmet frem til sin død. Hun var datter af guldaldermaleren Martinus Rørbye (1803-1848).

 

I årene 1894-1895 boede teologen Eduard Geismar (1871-1939) på 2.sal. Han var meget optaget af Søren Kierkegaards tanker, hvorom han skrev flere bøger. Geismar blev 1921 professor i systematisk teologi.  

Eduard Geismar

    Eduard Geismar

 

 

Virksomheder 

Fra 1938 og frem til 2009 lå her C. A. Reitzels Boghandel, der blev grundlagt i 1819 af Carl Andreas Reitzel (1789-1853).  

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Den præmierede by. Hans Helge Madsen og Otto Käszner. Arkitektens Forlag. 2003 (s.207).

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.169).

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Latinerkvarteret. Peter Linde. Erik Myrdahls Bogtrykkeri. 1949 (s.111).

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk