Nørre Voldgade 8-8a-b-10

 

Nørre Voldgade 8-8a-b-10 - lille - tv                    Nørre Voldgade 8-8a-b-10 - lille - th


Opført: 1797 / 1819

Matrikelnummer: 221, Nørre Kvarter

Fredet: nej

Arkitekt: ukendt


Beskrivelse

De to forhuse til Nørre Voldgade hører til Nørre Voldgades ældste huse og blev begge opført for vognmanden P. P. Carstensen:

 

Nørre Voldgade 8-8a-b-10 - 1

Nørre Voldgade 10 (t.v.) og 8 (t.h.)

Foto fra august 2007

 

 

Forhuset til nr.8 blev opført i 1819 og stod dengang som en toetagers bygning, men blev i 1845 forhøjet til de nuværende fem etager. Det er et typisk klassicistisk arkitektur som København så rigeligt er forsynet med.

Der er seks fag til gaden. Om de bagvedliggende bygninger kan intet endnu oplyses (pr. 6.juni 2016).

 

Nørre Voldgade 8-8a-b-10 - 2

Nørre Voldgade 8

Foto fra august 2007

 

 

Forhuset til nr. 10 blev i 1797 opført med kælder samt fire etager, men under en senere ejer, major C. F. Larsen, blev huset forhøjet med en femte etage.  Der er syv fag til gaden. Støttet af smedede skråstivere er der balkoner på de tre øverste etager; altanerne er dog fra 1900-tallet.

Om de bagvedliggende bygninger foreligger endnu ingen oplysninger (pr. 24.september 2018).

 

Nørre Voldgade 8-8a-b-10 - 3

Nørre Voldgade 10

Foto fra august 2007

 

 

Beboere

I nr.8 boede digteren og professoren Henrik Hertz (1798-1870) fra 1856 til 1861.

I 1817 blev han student fra Metropolitanskolen og blev jurist i 1825, men det var med genskabelsen af den folkelige komedie i København, at hans navn vil blive husket; især med skuespil som Sparekassen fra 1836, der handler om lotterispil og småborgerlighed samt Flyttedagen fra 1828, der gjorde nar af københavnernes mange flytninger indenfor voldene. Selv flyttede Hertz mindst 11 gange indenfor de gamle volde!

I alt blev det til 54 skuespil, hvoraf mange decideret var skrevet med sigtet på Johanne Luise Heiberg (1812-1890) som hovedrolleindehaver. Den konservativt indstillede Hertz skrev også den i tiden kendte politisk novelle Stemninger og Tilstande (1839), der var et angreb på de liberale strømninger, som var fremherskende i 1830ernes Europa. Han skrev ligeledes forskellige dramaer, der dog ikke opnåede komediernes popularitet.

      Henrik Hertz

 

Kunstmaleren Heinrich Hansen (1821-1890) der tillige var lærer ved Kunstakademiet (Charlottenborg) boede i nr.8 fra 1860 til 1870, hvorefter han flyttede til Vodroffsvej på Frederiksberg.

Allerede i 1842 kom han som udlært malersvend fra Haderslev til København, hvor han blev optaget på Kunstakademiet med bl.a. C. W. Eckersberg (1783-1853) og G. F. Hetsch (1788-1864) som lærere.

Heinrich Hansen var myreflittig, hvad vennen – arkitekten og byplanlæggeren Ferdinand Meldahl (1827-1908) – senere citerede ham for med ordene om, at før man havde arbejdet 12 timer om dagen i 10 år kunne ingen påregne, at blive til noget. Allerede kort efter sin optagelse på akademiet deltog Heinrich Hansen i udsmykningen af Thorvaldsens Museum, som blev indviet den 18.september 1848.

Det er dog som Danmarks første arkitekturmaler, at han blev et navn med udsmykninger i prominente bygninger, som eksempelvis Børsen, Rosenborg, Frederiksborg Slot og Kronborg.

Af sine mange anerkendelser for sit virke kan her fremhæves udnævnelsen som titulær professor ved Kunstakademiet (1864), titlen som etatsråd (1871) og hæderen som Kommandør af 2.grad (1888).

På mødrene side var Heinrich Hansen fætter til biskoppen og teologiprofessoren Hans Lassen Martensen (1808-1884).

Hansen, Heinrich

 Heinrich Hansen

 

Et udvalg af Heinrich Hansens værker vises herunder:

Heinrich Hansen (1821-1890)

Arvehyldningen

mellem 1879 og 1883 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

Arvehyldningen af Frederik III foregik på rampen til Børsen overfor det nuværende Christiansborg Slotsplads

 

Heinrich Hansen (1821-1890)

Parti ved Holmens Kirke

public domain

 

Heinrich Hansen (1821-1890)

Sommerdag på Højbro Plads med udsigt mod Christiansborg, Børsen og Vor Frelser Kirke

1868 – public domain

 

 

Landskabsmaleren Thorald Brendstrup (1812-1883) boede på 3.sal fra 1863 til 1870.

Thorald Brendstrup

 

Lægen og fysiologen P. L. Panum (1820-1885) der oprindelig kom fra Bornholm hører til blandt de mest betydningsfulde danske videnskabsmænd. Skolegangen påbegyndtes i Flensborg, siden i Kiel og endelig i København, hvor han i 1845 færdiggjorde sin medicinske embedseksamen.

Panum blev herefter ansat som kandidat ved Almindeligt Hospital (nedrevet; lå i Amaliegade), men allerede i 1846 blev han sendt til Færøerne, hvor en omfattende mæslingeepidemi hærgede. Der behandlede og undersøgte han færingerne og påviste bl.a., at mæslinger smittes fra person til person og ikke via luften samt, at børn under fem måneder ikke angribes. Det var den første større danske, epidemiologiske undersøgelse af en smitsom sygdom og Panum blev nu snart en kendt og respekteret videnskabsmand.

De erfaringer han høstede udnyttede han bl.a. da en koleraepidemi ramte øen Bandholm i 1850, hvor han nedkæmpede sygdommen ved brug af karantæne. I 1851 disputerede han for en doktorgrad om stoffet fibrin og tog samme år på en to år lang studierejse til henholdsvis Leipzig og Paris. I 1853 udnævntes Panum ved universitetet i Kiel til ekstraordinær professor i medicinsk kemi og almindelig patologi.

Derefter fulgte så i begyndelsen af 1864 et professorat ved Københavns universitet i henholdsvis fysiologi, fysiologisk kemi samt komparativ anatomi. Ved sin tiltræden oprettede han et fysiologisk laboratorium bag universitetets festsal for så i 1867, at flytte til et større i Bredgade. Panums videnskabelige arbejder var knyttet til dette laboratorium i de følgende 21 år. Arbejdsområderne var store, da han foruden fabrindisputatsen også skrev om blodprøver, blodtransfusion, blodmængde m.m.

Som eksperimentalfysiolog var han den første der påviste, at man ved temperaturpåvirkning kan fremkalde misfostre i hønseæg. Panum undersøgte også de giftige stoffer, der opstår ved forrådnelse og skrev desuden også afhandlinger om optik. 

I vejviseren fra 1865 ses han som beboer på førstesalen i nr.8.

        P. L. Panum

 

Den senere konseilspræsident Hugo Hørring (1842-1909) boede her omkring 1875.  

Hørring, Hugo

     Hugo Hørring

 

Den retslærde professor Henning Matzen (1840-1910) boede her på første sal i perioden 1891-1899.

Han blev cand.jur. i 1864 og udnævntes i 1870 til professor i retsvidenskab og han skrev siden en lang række juridiske værker og universitetslærebøger. 

En af de mest skelsættende episoder i dansk politisk historie havde baggrund i Matzens pjece Grundloven og Folkets Selvstyrelse fra 1873, hvor han argumenterede for sin opfattelse af kongens ret til, at udstede provisoriske (foreløbige) love inkl. finansloven på trods af, at regeringen havde et flertal imod sig. Ifølge Matzen og det godsejerdominerede Højre var hjemlen for dette i grundloven af 1866 og det var med denne fortolkning, at konseilspræsident J.B.S. Estrup (1825-1913) for en stor dels vedkommende praktiserede sin politik i årene 1875-1894.

Matzen blev i 1879 medlem af Landstinget og en af Estrups nære støtter i Højre, hvor han høstede stor anseelse som organisator og agitator. I 1894 valgtes han som formand for Landstinget; en post han bestred til 1902. Matzen flyttede her fra til adressen Gothersgade 135, der ligger uden for denne hjemmesides geografiske afgrænsninger.

Matzen, Henning

  Henning Matzen

 

På 4.sal i nr.10 boede teaterdirektøren, sceneinstruktøren og skuespilleren Arne Weel (1891-1975) i årene 1935-1936  Han var gift med sangerinden og skuespillerinden Liva Weel (1897-1952).

         Arne Weel

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.172-173).

Hvem boede hvor – kendte danskere i 1800-tallets København. T. M. Sandau. Forlaget Sesam. 2001.

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

København før og nu – og aldrig. Forlaget Palle Fogtdal A/S. 1996-1999.

Latinerkvarteret. Peter Linde. Erik Myrdahls Bogtrykkeri. 1949 (s.112).

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk