Opført: 1801-1802
Matrikelnummer: 220, Nørre Kvarter
Fredet: nej
Arkitekt: Christopher Kerrn
Beskrivelse
Det var tømrermester Christopher Kerrn (1787-1862) der opførte dette 10 fag brede forhus i årene 1801-1802. Oprindeligt var huset på tre etager, men fik sin fjerde sal i 1858. Hele facaden er kvaderpudset, hvor der over stueetagen løber en kordongesims og derover en á la grecque-frise.
Foto fra august 2007
Foto fra august 2007
Á la greque-frisen ses over kordongesimsen på første sal
Foto fra august 2007
Foto fra august 2007
Beboere
Landskabsmaleren Thorald Brendstrup (1812-1883) boede her i ejendommen omkring 1846.
Thorald Brendstrup
Digteren og skuespilforfatteren Henrik Hertz (1798-1870) var her omkring 1850 efter i en kort årrække, at have boet i Kronprinsessegade.
I 1817 blev han student fra Metropolitanskolen og blev jurist i 1825, men det var med genskabelsen af den folkelige komedie i København, at hans navn vil blive husket; især med skuespil som Sparekassen fra 1836, der handler om lotterispil og småborgerlighed samt Flyttedagen fra 1828, der gjorde nar af københavnernes mange flytninger indenfor voldene. Selv flyttede Hertz mindst 11 gange indenfor de gamle volde!
I alt blev det til 54 skuespil, hvoraf mange decideret var skrevet med sigtet på Johanne Luise Heiberg (1812-1890) som hovedrolleindehaver. Den konservativt indstillede Hertz skrev også den i tiden kendte politisk novelle Stemninger og Tilstande (1839), der var et angreb på de liberale strømninger som var fremherskende i 1830ernes Europa. Han skrev ligeledes forskellige dramaer, der dog ikke opnåede komediernes popularitet.
Henrik Hertz
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.172).
Hvem boede hvor – kendte danskere i 1800-tallets København. T. M. Sandau. Forlaget Sesam. 2001.
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk