Nørre Voldgade 104 / Tornebuskegade 9

 

Nørre Voldgade 104 - Tornebuskegade 9 - lille - tv                    Nørre Voldgade 104 - Tornebuskegade 9 - lille - th


Opført: 1857

Matrikelnummer: 159b, Klædebo Kvarter

Fredet: 1975

Arkitekt: ukendt


Beskrivelse

Som naboejendommen nr.102 blev også dette hus opført i 1857 for smedemester Josias Jøhnke. Her er fire fag vendt mod Nørre Voldgade, et skråt hjørnefag samt ni fag vendt mod Tornebuskegade. Nørre Voldgade-sidens to fag mod Nørreport stammer fra et forhus, der siden er blev integreret med hjørnehuset.

 

Nørre Voldgade 104 - Tornebuskegade 9 - 1

Foto fra juni 2007

 

Nørre Voldgade 104 - Tornebuskegade 9 - 2

Den ni fag lange facade til Tornebuskegade

Foto fra juni 2007

 

 

Beboere

Forfatterinden Athalia Schwartz (1821-1871) boede i nr.9 fra 1870 og til sin død året efter.

Hun havde i årene 1848-1853 virkede som institutbestyrerinde, men siden levede hun af privat-undervisning samt sit tiltagende forfatterskab. I forlængelse heraf var hun optaget af opdragelse og diverse skolespørgsmål, af hvilke kan nævnes hendes udgivelser af Haandbog i Undervisnings-kunsten (1850) samt Skal jeg sætte min Datter i Skole (1859).

Op gennem 1850erne udviklede hun sig til egentlig forfatterinde med skønlitterære fortællinger som Livsbilleder (1852-1861) samt romanen Livets Konflikter (1853) og som teaterforfatter fik hun på Det Kongelige Teater opsat Ruth (1853) og Alexei (1856). Gennemgående for hendes produktion var ønsket om at fremme kvindens stilling i samfundet, omend hun under Clara Raphael-fejden havde modsat sig Mathilde Fibigers tanker om kvindefrigørelse.

Schwartz, Athalia

  Athalia Schwartz

 

 

Virksomheder

Ejendomsmæglerfirmaet Poul Erik Bech har til huse på hjørnet.

 

Nørre Voldgade 104 - Tornebuskegade 9 - 3

De nedre etager af facaden til Nørre Voldgade

Foto fra juni 2007

   


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Bevaringen af det gamle København som arkitekturby. Medd. fra for. til gamle bygningers bevaring. IV række. III. 1942.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.175).

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk