Helligåndskirken og Helligåndshuset
Opført: ca.1470 / 1729-1732 / 1878-1888 / 1894-1896 / 1967
Matrikelnummer: 11, Frimands Kvarter
Fredet: 1984
Arkitekt: J. C. Krieger, Peder Malling, H. B. Storck og Thomas Havning
Beskrivelse
Helligåndskirken står majestætisk med skiftevis fremspringende og tilbagetrukne partier og er i det hele taget et friskt pust af gamle dage og blev oprindelig rejst i begyndelsen af 1300-tallet. Kirken gik tidligere under navnene Helliggejst og Helliggæst.
Den middelalderlige kirke udbrændte næsten totalt den 21.oktober 1728 i forbindelse med bybranden. I foråret 1730 påbegyndte man nedrivningen af murværkets forbrændte dele og derefter kunne selve genopførelsen begynde og rejses som en barokkirke under ledelse af arkitekten J. C. Krieger (1683-1755) og i februar 1731 stod kirken under tag og de indvendige piller var rejst. Den 30.november 1732 kunne kirken genindvies af biskop Christen Worm (1672-1737). Det skal nævnes at kirken i et meget lille omfang blev beskadiget under bybranden 1795 samt under englændernes bombardement af København i 1807.
Biskop Christen Worm der indviede kirken i 1732
Maleri af Gustav de Lode (1694-1742)
Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
Inde i kirken ses altertavlen fra kirken, der stod på Københavns Slot (nedbrudt omkring 1730). Universitetsarkitekten Peder Malling (1781-1865) restaurerede inventaret og kapellet i 1840erne og i årene 1878-1888 var det arkitekten H. B. Storck (1839-1922), der forestod en restaurering og han lod bl.a. genopføre det i 1728 nedbrændte spir, som på initiativ af statholder Christopher Valkendorf (1525-1601) menes skabt af bygmestren Hans Steenwinckel den Ældre (ca.1550-1601).
Nævnes skal også Storcks omfattende restaurering af kirkens indre, hvor der bl.a. blev udgravet til en varmekælder, der betød at næsten alle spor efter ældre begravelser blev udslettet. Efter Storcks arbejder blev kirken genindviet Kristi Himmelfartsdag den 6.maj 1880.
Kirken set fra Amagertorv
Foto fra januar 2011
Sandstensportalen foran indgangen våbenhuset mod Amagertorv
er fra 1630 og var egentlig tænkt opsat på Børsen
Foto fra januar 2011
Kirkefacaden mod Valkendorfsgade
Foto fra januar 2011
Portalen mod Valkendorfsgade
Foto fra januar 2011
Portalen med indskrifttavlen blev i 1612 skænket af rådmanden Thomas Lorck
Foto fra januar 2011
På begge sider af portalen ses kunstfærdigt udførte lamper med engle på lampearmen
Foto fra januar 2011
Mindestøtten tæt på Amagertorv blev udført af Kaare Klint og afsløret i 1950
Foto fra januar 2011
Mindesmærke for den ukendte KZ-fange;
udført af Kaare Klint og digtet af Halfdan Rasmussen. Afsløret i 1950
Foto fra januar 2011
Kirken set fra Vimmelskaftet
Foto fra januar 2011
Foto fra januar 2011
Kirketårnet
Foto fra januar 2011
Kirken var den første i byen som fik et klokkespil; det nuværende blev opsat i 1947.
I Ludvig Holbergs “Den Vægelsindede” lader han Eraste omtale “ham, der dræber Folk med Sangklokkerne”
Foto fra januar 2011
Foto fra januar 2011
Tårnet set fra Gråbrødre Torv
Foto fra januar 2011
Set fra Niels Hemmingsens Gade
Foto fra januar 2011
Foto fra januar 2011
Foto fra januar 2011
Foto fra januar 2011
Som en pudsig tilbygning mod Niels Hemmingsens Gade ses Griffenfelds kuplede gravkapel fra årene 1672-1673 og opført af arkitekt Lambert van Haven (1630-1695). Soklen er udført i hugget granit, muren i røde tegl og kuplen er udført i kobber.
Kapellet var af Griffenfeld bestemt for hans afdøde kone Cathrine (kaldet Karen) Nansen (1656- 1672), der var barnebarn af borgmester Hans Nansen (1598-1667). Så vidt vides er hun den eneste, som er blev bisat herfra. Efter Griffenfelds fald og forvisning til Norge (hvor han døde), flyttedes hendes kiste til Vær Kirke ved Horsens, hvor også ægtemanden er begravet. Kirken købte kapellet i 1732 og det udgør i dag kirkens sakristi. Arkitekten, kgl. bygningsinspektør Thomas Havning (1891-1976), restaurerede sakristiet i 1956.
Den halvrunde tilbygning kaldes Griffenfelds Kapel
og benyttes nu som kirkens sakristi
Foto fra januar 2011
Mod Valkendorfsgades vestside ses det godt 600 år gamle Helligåndshus i munkesten. Det udgjorde oprindelig Helligåndsklosterets sygesal og blev i universitetsbibliotek i begyndelsen af 1500-tallet. Bl.a. var her gravkapel indtil 1850, og benyttes nu om dage til udstillinger, bogauktioner m.v. Det blev i 1894-1896 ført tilbage til sin oprindelige skikkelse under ledelse af ovennævnte H. B. Storck.
Det lave Helligåndshus
Foto fra januar 2011
Gavlen mod Valkendorfsgade
Foto fra januar 2011
Helligåndshuset set fra bagsiden
Foto fra januar 2011
Karl Jensen (1851-1933)
Helligaandshuset i Kjøbenhavn
Maleri fra 1904 – public domain
Tilbygningen af Helligåndshuset mod Valkendorfsgade er fra 1967 og som i mange år husede Pastoralseminariet. Arkitekten til denne bygning var Thomas Havning (1891-1976).
Foto fra januar 2011
Foto fra januar 2011
Kirken, Helligåndshuset og tilbygningen fra 1957
Foto fra januar 2011
Kunstmaleren David Monies har her skildret hjemkomsten for en soldat,
der har deltaget i Treårskrigen. Lokationen er på hjørnet til Amagertorv (Strøget) med
kirkemuren til Helligåndskirken (t.v.) og man ser Nikolaj Kirke i baggrunden, der først fik sit spir i 1910erne.
David Monies, Episode af troppernes hjemkomst, 1850,
Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, public domain
Kirkelige handlinger
Af døbte i denne kirke kan blandt andre nævnes dansktopsangeren John Mogensen (1928-1977).
Blandt kendte navne som er gift her i kirken kan nævnes: Den 2.maj 1794 viedes M. P. Kierkegaard og Kirstine Nielsdatter, der var søster til hans kompagnon Mads Røyen (død 1827). M. P. Kierkegaard var far til den verdensberømte filosof, teologen Søren Kierkegaard (1813-1855).
Digteren Christian Winther (1796-1876) giftede sig her 21.februar 1848 med den fraskilte præstekone Julie Werliin (1813-1881), der besværliggjorde at kunne finde en præst til, at forestå vielsen.
Virksomheder
Helligåndshuset har i årevis været hjemsted for lejlighedsvise “hollandske auktioner”, hvor prisen er nedadgående for hver af auktionernes dage.
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Amagertorv i fortid og nutid. Steffen Linvald. Sparekassen Jylland. 1979.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, s.24-25).
København før og nu – og aldrig. Red. Bo Bramsen. Forlaget Palle Fogtdal A/S. 1996-1999 (bind 4).
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Helligåndskirkens egen hjemmeside
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk