Niels Hemmingsensgade 32-32a-b

 

Niels Hemmingsensgade 32-32a-b - lille - tv                    Niels Hemmingsensgade 32-32a-b - lille - th


Opført: mellem 1739 og 1744

Matrikelnummer: 117, Frimands Kvarter

Fredet: 1981

Arkitekt: ukendt


Beskrivelse

Niels Hemmingsensgade 32 består af forhus og sidehus:

 

 

Forhuset til Niels Hemmingsensgade 32 er et 11 fag bredt hus med kælder og fire etager. Huset stammer fra midten af 1700-tallet og var oprindelig et otte fag bredt hus. Via en ombygning for en ejer – brygger S. Sørensen – fik huset i årene 1853-1854 sin nuværende form, dog tilføjet tredjesalen i perioden 1869-1873. Bemærk slutstenen der bærer navnene Christopher Klog og Anna Jensdatter.

 

Niels Hemmingsensgade 32-32a-b - 1

Nr.32 er et smukt hus, der først blev fredet i 1981

Foto fra en julimorgen i 2006

 

Niels Hemmingsensgade 32-32a-b - 2

Slutstenen over porten med navnene Christopher Klog og Anna Jensdatter

Foto fra oktober 2005

 

Niels Hemmingsensgade 32-32a-b - 3

Foto fra juli 2006

 

 

Sidehuset i fire etager blev bygget i perioden 1762-1777 og er flere gange blevet ombygget og forhøjet.

Der foreligger for øjeblikket ingen billeder af sidehuset (pr. 31.januar 2023).

 

Beboere

Ifølge vejviserne boede Søecapitain og Generaladjudant Poul Løvenørn (1751-1826) her fra 1794 til 1797.

Løvenørn, Poul de

      Poul Løvenørn

 

Sprogforskeren, professor Rasmus Rask (1787-1832), havde her bopæl i 1830 og flyttede derefter til Skindergade 6.

Meget tidligt viste han evner for sprog og påbegyndte et teologistudium, men helligede sig snart sprogstudierne. Ved hjælp af både offentlig og privat støtte begav Rasmus Rask sig 1816 ud på en ca. syv år lang studierejse, der gik over Sverige, Finland, Rusland, Georgien, Persien, Indien og til sidst Ceylon (Sri Lanka). Rejsen blev særdeles udbytterig, idet han erhvervede uvurderlige håndskrifter, der i dag opbevares på Det Kongelige Bibliotek.

Af de ca. 50 sprog som han studerede beherskede han omtrent halvdelen og på baggrund af sine mange sprog-undersøgelser, udgav han en mængde afhandlinger, der blev skelsættende for den moderne sammenlignende sprogvidenskab, indenfor hvilket felt han i dag betegnes som grundlægger.

Rask udgav tillige flere grammatikker og afhandlinger, men sin ihærdige kamp kæmpede for en ny dansk retskrivning – hvortil han bl.a. ønskede et bolle-å indført til afløsning for det dobbelte a – blev ikke gennemført.

Hans karriere kulminerede i 1831 med et professorat i orientalske sprog, men den ærgerrige og sære Rask havde ikke den mentale robusthed i sit møde med både modstand og skuffelser og det udviklede sig med tiden til forfølgelsesvanvid; en tuberkulose stødte til og blot 44 år gammel afgik han ved døden den 14.november 1832.

Rasmus Rask ligger begravet på Assistens Kirkegård, hvor der på hans gravsten – tegnet af Gottlieb Bindesbøll (1800-1856) – står: “Sit fædreland skylder man alt, hvad man kan udrette“.

Rask, Rasmus

      Rasmus Rask

   


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.146).

Hvem boede hvor – kendte danskere i 1800-tallets København. T. M. Sandau. Forlaget Sesam. 2001.

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk