Nedlagte gader og stræder

Hvad angår gader og stræder har København naturligvis undergået mange forandringer siden Absalons tid. Både brande og saneringer har medført ændringer af byen og dermed også influeret visse gader og stræders berettigelse.

Nedenfor ses en liste over tidens nedlagte gader og stræder, men også gadenavne der har måttet vige til fordel for befolkningens eller myndighedernes ønsker. Et eksempel på dette er Skidenstræde, som på beboernes opfordring i 1818 blev ændret til det langt mindre latrinære Krystalgade.

 

Adelstrede

Indtil midten af 1600-tallet var det betegnelsen for afløseren, Boldhusgade.

 

Akademigade

Strækningen på Fredericiagade fra Bredgade til Store Kongensgade – kaldtes også Kadetgade. En navneændring til Fredericiagade i 1869 betød at følgende gadenavne forsvandt på strækningen: Blancogade, Akademigade/Kadetgade, Kaninlængen, Nellikegade og Kokkegade.

 

Albrett van Gochs Boder

Opkaldt efter storkøbmanden og borgmester Albrett van Goch (død 1533), der i 1515 havde købt en stor del af området omkring Rosengården, der dengang stod sumpet og ringe bebygget. Til Møntergade opførte han sjæleboder, som var småhuse der indtil middelalderen var beboelse for mange fattige. Det var den katolske kirke der tog sig af fattige og kirken fik ofte velhavende borgere til, at skænke grunde eller huse for på den måde opnåede de velhavende frelse og kunne lettere komme gennem skærsilden for disse gode gerninger! 

Efter Reformationen i 1536 tog byen ansvaret for byens syge og fattige og der blev ikke længere opført sjæleboder. Albrett van Gochs enke Johanne testamenterede til byens fattige sjæle i alt 14 af disse boder, der nedbrændte under bybranden i 1728.

Gaden Sjæleboderne mellem Gothersgade og Vognmagergade er et minde om disse boder.

 

Algaden

Den middelalderlige betegnelse for det senere Landemærket.

 

Amagerstræde

Amagerstræde nævnes første gang i 1622, men først fra omkring 1800 tillempedes navnet til det nuværende Amagergade. Navnet skyldes naturligvis sin tætte beliggenhed til Amager.

 

Andreas Bjørns Plads

Wilders Plads på Christianshavn hed tidligere Andreas Bjørns Plads – navngivet efter storkøbmanden Andreas Bjørn (1703-1750) – der fik opfyldt pladsen til brug for sit skibsværft. Bjørn havde tjent sin formue bl.a. ved salg af tømmer til den danske flåde og det var derfor nærliggende, at han også grundlagde et skibsværft. 

Senere blev værftet købt og drevet af far og søn – Carl Wilder (ca.1698-1765) og Lars Wilder (1738-1810) – efter hvem pladsen har fået sit nuværende navn.

 

Antiquitetsstræde

Lå mellem Vestergade og Vombadstuestræde og forsvandt med bybranden i 1728.

 

Antonistræde

Strædet blev gjort bredere og ændrede i 1901 navn til det nuværende Antonigade.

 

Bag Børsen

Indtil 1869 var dette navnet for det nuværende Slotsholmsgade.

 

Som det ses var det opfyldt med vand således, at små skibe kunne komme til at losse varer over til Børsen

Kortudsnit af Geddes kvarterkort fra 1757

 

 

Bag Hovedvagten

Var en ganske lille gade, som i en vinkel lå bag Hovedvagten på Kongens Nytorv. Forsvandt 1874 i forbindelse med omlægningen af bl.a. Peder Madsens Gang. Den nuværende Hovedvagtsgade mellem Ny Østergade og Kongens Nytorv er et minde om den gamle Hovedvagt.

 

Bag Slottet

Blev i 1825 til det nuværende Tøjhusgade.

 

Bag Volden

Navnet på den gade som forbandt Store Brøndstræde (nedlagt) med Slippen (nu en del af Landemærket). Senest fra 1689 ses gaden nævnt som Strædet Bag Volden og på nedenstående kort fra 1757 ses den som Bag Volden. Gadestykket ændrede i 1806 navn til Lille Brøndstræde, der dog helt forsvandt i 1910.

 

Kortudsnit af Geddes kvarterkort fra 1757

 

 

Balsamgade

Olfert Fischers Gade blev en realitet i 1897 efter man i Borgerrepræsentationen besluttede sig for, at samle strækningen Bryggerlængen, Ulvegade og Balsamgade under et. Balsamgade lå mellem Rigensgade og Kronprinsessegade.

 

Benickestræde

Benickestræde var indtil midten af 1500-tallet navnet på den strækning, der siden har heddet Brolæggerstræde. I slutningen af 1400-tallet beboede og ejede Peder Jensen Brolægger flere huse i det stræde, som han lagde navn til.

 

Bjørnebrogade

Navnet er sammen med Bjørnegade de ældste betegnelser for det stykke af Købmagergade, der ligger mellem Østergade og Landemærket. En “bjørn” var en dæmning af jord eller mur, der stemmede vandet op i en fæstningsgrav. Navnet Bjørnebrogade kendes tilbage fra 1300-tallet.

 

Bjørnegade

Navnet er sammen med Bjørnebrogade de ældste betegnelser for det stykke af Købmagergade, der ligger mellem Østergade og Landemærket. En “bjørn” var en dæmning af jord eller mur, der stemmede vandet op i en fæstningsgrav.

 

Bjørnegade

Indtil 1900 betegnelsen for strækningen på Fredericiagade fra Borgergade til Adelgade.

 

Bjørnsholm

Har sit navn efter storkøbmanden og skibsrederen Andreas Bjørn (1703-1750) og udgør i dag på Christianshavn henholdsvis Wilders Plads, Krøyers Plads og Grønlandske Handels Plads.

 

Blancogade

Navnet på strækningen fra Amaliegade til Bredgade, der 1869 ændredes til Fredericiagade. En navneændring til Fredericiagade i 1869 betød at følgende gadenavne forsvandt på strækningen: Blancogade, Akademigade/Kadetgade, Kaninlængen, Nellikegade og Kokkegade.

 

Bremerholmstræde

Lå mellem Strandgade og kanalen på Christianshavn.

 

Brogade

Via Langebro var Brogade forbundet med Slotsholmsgade. Brogade blev etableret i 1806 og blev nedbrudt i 1938.

 

Brogade

Postkort nr.507 udgivet af Frits Benzen – ca.1910

 

Brogade set fra havnen

Postkort af ukendt udgiver – afsendt i 1931

 

Gårdparti fra Brogade

Postkort nr.665 udgivet af Frits Benzen – ca.1915

 

 

Bryggerlængen

Olfert Fischers Gade blev en realitet i 1897 efter man i Borgerrepræsentationen besluttede sig for, at samle strækningen Bryggerlængen, Ulvegade og Balsamgade under et. Bryggerlængen lå mellem Borgergade og Store Kongensgade.

 

Børnehustorvet

En ældre betegnelse for Christianshavns Torv og navnet knytter sig naturligvis til Børnehuset, som lå hvor Lagkagehuset nu ligger.

 

Christiansgade

Gaden blev anlagt i 1868 i forbindelse med opfyldningen af Christian IVs gamle krigshavn (Tøjhushavnen hvor der nu Bibliotekshaven ligger), hvor den tog sin begyndelse ved den gamle havneindsejling og videre til stykket mellem Børsen og Børsgade 4-8 (den gamle Privatbanken-bygning) ved det nuværende Børsgade. Senere forlængedes Christiansgade op til Vester Boulevard, som nu hedder H. C. Andersens Boulevard.

Ved opførelsen af Christian IVs Bro i 1963, der leder trafikken fra Christians Brygge til Niels Juels Gade under Knippelsbro, ændrede gaden på denne strækning sit navn til det nuværende Christians Brygge.

 

En lille rest af Christiansgade set fra Børsgade ses her mellem Børsen og Børsgade 4-8;

ministerialbygningen Tjæreborg i Slotsholmsgade ses i baggrunden

Foto fra juli 2017

 

Her set fra Slotsholmsgade over Børsgade med Nationalbanken i baggrunden

Foto fra juli 2017

 

Citygade

Anlagt 1896 mellem Pilestræde og Kristen Bernikows Gade men aldrig fuldført. Flere oplysninger følger på et senere tidspunkt (pr. 7.januar 2017).

 

David Skolemesters Gang

Var en offentlig gade/gyde / gang der løb fra det nuværende Købmagergade mellem Silkegade og Klareboderne; i 1887 indlemmet i ejendommen Købmagergade 26. Ludvig Holberg boede i David Skolemesters Gang fra ca.1720 til 1728 i hvilket år, at hele området blev raseret af bybranden.

 

Delfingade

Under Grevens Fejde blev farvandet som adskilte Bremerholm og middelalderens København i 1536 blokeret ved hjælp af sænkede skibe og i årene efter opfyldt. Den opståede gade fik så navnet Delfingade, men strækningen kendtes af alle som Dybet, hvorved gaden fra 1659 har haft sit nuværende navn, Dybensgade. I Nyboder kan man dog finde en Delfingade, der forbinder Øster Voldgade med Store Kongensgade.

 

Didrik Badskjærs Gang

Lå mellem Store Regnegade og Grønnegade. I forbindelse med Ny Østergades gennembrydning blev gangen nedlagt 1906.

 

Kortudsnit af Geddes kvarterkort fra 1757

 

Didrik Badskjærs Gang

Postkort fra 1906

 

 

Diderich Fyrens (Fuirens) Gang

Lå indtil bybranden 1795 som en blot tre meter bred slippe og var opkaldt efter købmanden Henrich Fuiren (død 1629). Gangen lå i lige linje mellem Kattesundet 14-16 og Mikkel Bryggers Gade 7-9.

 

Mikkel Bryggers Gade (t.v.) og Kattesundet (t.h.) udgjorde Diderich Ryrens Gangs ender

Kortudsnit af Geddes kvarterkort fra 1757

 

 

Elefantgade

Indtil 1897 eksisterede gaderne Leopardlængen, Elefantgade og Tulipangade, som herefter samledes under navnet Suensonsgade. Elefantgade var strækningen mellem Kronprinsessegade og Borgergade.

 

Endeløsstræde

Eksisterede indtil bybranden 1728 og var en vinkelret gade mellem Store Knabrostræde og Brolæggerstræde.

 

Bag om en karré lå den vinkelrette Endeløsstræde og

forbandt Store Knabrostræde og Brolæggerstræde

 Kortudsnit af Geddes kvarterkort fra 1757

 

 

Enhjørningsgade

Strækningen mellem Kronprinsessegade og Borgergade der nu er en del af Sankt Pauls Gade. Allerede i 1891 omdøbtes gaden til Sankt Pauls Gade sammen med Lorentzensgade (mellem Borgergade og Store Kongensgade) og Salviegade (mellem Rigensgade til Kronprinsessegade). Sankt Pauls Gade forbinder i dag Rigensgade med Store Kongensgade.

 

Farvergade

Var indtil 1884 navnet på den del af Kompagnistræde, som ligger mellem Rådhusstræde og Gåsegade. Derved blev Farvergade godt og vel halveret.

 

Filosofgangen

Tidligere benævnelse for en sti langs foden af Vestervold mellem Vartov og havnen, hvor Langebro lå for enden i ældre tid. Filosofgangen var oprindelig en militærvej, men blev i 1800 åbnet for offentligheden, som en meget søgt spadseresti. Strækningen har fra 1893 heddet Vester Voldgade.

 

Fiskegade

Det stykke af Vimmelskaftet som lå langs Helligåndskirken var Fiskegade, hvis navn relaterer sig til Fiskertorvet, som Amagertorv oprindelig hed.

 

Fisketorvet

Omkring 1400 benævnes det nuværende Amagertorv under dette navn.

 

Gammel Rådhusstræde

Rådhusstræde var det oprindelige navn for det nuværende Studiestræde, idet navnet skyldes Københavns andet rådhus som lå på hjørnet til Nørregade, hvor nu Bispegården er beliggende. Efter et nyt rådhus ca. 1475 opstod på Gammel Torv ændredes navnet til Gammel Rådhusstræde, men allerede i 1520erne ses Studiestræde som det gældende.

 

Gammel Strand

Det nuværende Ved Stranden blev indtil 1860 benævnt som Gammel Strand.

 

Gjethusstræde

Indtil 1661 gadenavn for det nuværende Sværtegade. Fra 1661 til 1773 hed strækningen Lille Regnegade, hvorefter det siden har beholdt navnet Sværtegade. Gjethusstræde er opkaldt efter Gjethuset*, som var anlagt i det gamle Sankt Clara Kloster i Pilestrædekvarteret.

*Gjethus kommer af det tyske ord giesen (d.v.s. et støberi).

 

Grønlandsgade

Gaden blev i 1875 en del af Øster Voldgade. Indtil 1901 hed gaden Lille Vestergade.

 

Gråbrøndstræde

Gåsegade kaldtes i middelalderen for Gråbrøndstræde, men fik sit nuværende navn efter et bryggeri, som omkring 1550 bryggede gåseøl. Dette særprægede og fordanskede navn har sit udspring i en ølopskrift fra Goslar (Tyskland), hvor man benyttede vandet fra Gosefloden. Fra 1689 har denne lille gade heddet Gåsegade.

 

Gråbrødrestræde

Indtil reformationen i 1536 var dette benævnelsen for Skindergade bortset fra det gadestykke, som ligger mellem Skoubogade og Gammeltorv, der hed Klædeboderne indtil 1879, hvor det også blev en del af Skindergade.

Denne Gråbrødrestræde må ikke forveksles med strædet af samme navn, som ligger mellem Klosterstræde og Gråbrødre Torv.

 

Halmstræde

På strækningen med de ulige numre på Nikolaj Plads – regnet fra Vingårdsstræde til Østergade (Strøget) – hed Halmstræde indtil 1894.

 

Halmtorvet

Navnet på Rådhuspladsen indtil 8.oktober 1893.

 

Hammershusgade

Gaden ændrede 1920 navn til det nuværende Hammerensgade.

 

Helligkorsstræde

Lå mellem Kattesundet og Mikkel Bryggers Gade men blev ikke gendannet efter bybranden 1728.

 

Helsingørsgade

Denne vej fra middelalderen gik fra Østerport på Kongens Nytorv til Helsingør; sidste rest af gaden gik mellem Borgergade og Adelgade. I forbindelse med saneringen af disse gader blev Helsingørsgades huse nedrevet og gaden blev sløjfet.

 

Kortudsnit af Geddes kvarterkort fra 1757

 

 

Hjortelængen

Hjortelængen blev i 1869 en del af Klerkegade.

 

Holmensgade

Hed Ulkegade indtil 1823, hvorefter navnet ændredes til Holmensgade, hvad der ikke ændrede gadens ry som hjemsted for bordeller og dynamiske værtshuse. Gaden nedlagdes i 1932 og fik sit nuværende navn (Bremerholm) efter gennembrydningen til Østergade samt en stor gadeudvidelse. Kun fire huse står tilbage fra det gamle Holmensgade.

Eventyrdigteren H. C. Andersen (1805-1875) boede en tid som logerende i Holmensgade og beretter naivt i sin Levnedsbogen om en kvindelig logerende “hvis fader Hr. Müller næsten hver anden aften besøgte hende“. At der var tale om verdens ældste erhverv faldt tilsyneladende ikke digteren ind!

 

Holmensgade

Postkort nr.512 udgivet af Frits Benzen – ca.1910

 

Gårdparti fra Holmensgade

Postkort nr.612 udgivet af Fritz Benzen – ca.1912

 

Gårdparti fra Holmensgade

Postkort nr.591 udgivet af Fritz Benzen – ca.1910

 

 

Missionsstuen Sykar lå i Holmensgade 5

Postkort fra 1925

 

 

Hoppenslænge

Hoppenslænge blev i 1869 en del af Hindegade.

 

Hummergade

Gaden gik fra Admiralgade til Holmens Kanal og blev saneret i 1950erne. Gaden var omkring 1650 anlagt i kongens urtehave. En lille rest af gaden udgør nu Banktorvet, som ligger ud til Bremerholm. Hummergade var sammen med Laksegade en del af Mayonnaise-kvarteret, som forfatteren Gustav Esmann (1860-1904) døbte området i slutningen af 1800-tallet fordi mayonnaise spises til både laks og hummer.

 

Hummergade gik fra Admiralgade og endte blindt, hvor nu Banktorvet ligger;

bemærk at Holmens Kanal hed dengang Størrestræde

Kortudsnit af Geddes kvarterkort fra 1757

 

Den sidste rest af Hummergade hedder i dag Banktorvet

Foto fra august 2012

 

 

Hvælvingen

Strækningen fra Store Kirkestræde og hen til Fortunstræde hed Hvælvingen indtil 1877, hvorefter den indgik i Admiralgade. Endelig implementeredes strækningen i det i 1917 officielle navn, Nikolaj Plads. Hvælvingen var oprindelig en smøge som gik imellem kirketårnets stræbepiller, men da nogle husene blev ødelagt under optøjerne efter J. F. Struensees fald i 1772 blev smøgen derved udvidet.

 

Højbrostræde

Indtil bybranden 1795 navnet på den række af huse, som lå mellem Højbrostræde og Store Færgestræde. Som en brandforebyggende foranstaltning genopførtes ingen bygninger efter branden og har siden heddet Højbro Plads.

 

Kortudsnit af Geddes kvarterkort fra 1757

 

 

Imod Stranden

I hvert tilfælde i 1750erne en benævnelse af det nuværende Nybrogade.

 

Integade

Hvor Magasins Torv nu er lå der indtil ca.1930 en husrække foran de nuværende huse, der således dannede et gadeforløb. Dog var der blandt københavnerne ikke enighed om, hvorvidt det var en gade fordi den var ganske smal og kort. Så talen om at “den er inte gade” var den københavnske dialekts udsagn om spørgsmålet, der altså gav gaden det dansk-svensk klingende Integade.

 

Kadetgade

Strækningen på Fredericiagade fra Bredgade til Store Kongensgade – kaldtes også Akademigade. En navneændring til Fredericiagade i 1869 betød at følgende gadenavne forsvandt på strækningen: Blancogade, Akademigade/Kadetgade, Kaninlængen, Nellikegade og Kokkegade.

 

Kalleboderne

Kalleboderne/Kalveboderne er det forrige navn for Frederiksholm (afgrænses af Løngangsstræde, Vester Voldgade og Frederiksholms Kanal), der blev opfyldt og inddæmmet i 1600-tallets sidste halvdel.

 

Kamelgade

Kamelgade blev fra 1893 en del af Gernersgade.

 

Kaninlængen

Strækningen på Fredericiagade fra Store Kongensgade til Borgergade. En navneændring til Fredericiagade i 1869 betød at følgende gadenavne forsvandt på strækningen: Blancogade, Akademigade/Kadetgade, Kaninlængen, Nellikegade og Kokkegade.

 

Kattestræde

Dette stræde var beliggende mellem Sankt Pauls Gade og Gernersgade; nedlagt i 1854.

 

Kattesund

Hestemøllerstræde har navn efter byens hestemølle fra 1523 og navnet ses første gang i 1579, men frem til 1723 stedangives den i flere kilder som Kattesund.

 

Kirkegade

Kirkegade har (naturligvis) navn efter den overfor liggende Nikolaj Kirke.

 

“Kierkegade” hvis strækning gik fra hjørnet af Admiralgade og fortsattes som Vingårdsstræde (nederst)

Kortudsnit af Geddes kvarterkort fra 1757

 

 

Klokkerhøjen

Den middelalderlige betegnelse for strækningen mellem Larslejsstræde og Nørregade. Der hentydes til byens stormklokke som lå her og første gang nævntes i 1432.

 

Man var vist i tvivl om hvorvidt strækningen skulle hedde Nørre Voldgade eller Klokkerhøjen

Kortudsnit af Geddes kvarterkort fra 1757

 

 

Klædeboderne

Indtil 1879 var dette navnet på strækningen mellem Gammel Torv og Skoubogade. Klædeboderne implementeredes herefter i Skindergade, der godt og vel blev 50 meter længere.

 

Klædeboderne fortsatte som Skindergade i 1879

Kortudsnit af Geddes kvarterkort fra 1757

 

 

Knagrøgstræde

Ældre navn for Knabrostræde efterfulgt af Knækrygstræde. I 1689 fik Knabrostræde sin nuværende stavemåde.

 

Knækrygstræde

Ældre navn for Knabrostræde, hvis forgænger var Knagrøgstræde. I 1689 fik Knabrostræde sin nuværende stavemåde.

 

Kokkegade

Kokkegade (bag Helligåndskirken) ændrede i 1859 navn til Store Helliggeiststræde og igen i 1881 til det nuværende Valkendorfsgade.

 

Strækningen “Kochegade” er nu om dage en del af Valkendorfsgade

Kortudsnit af Geddes kvarterkort fra 1757

 

 

Kokkegade

Strækningen på Fredericiagade fra Kronprinsessegade til Rigensgade. En navneændring til Fredericiagade i 1869 betød at følgende gadenavne forsvandt på strækningen: Blancogade, Akademigade/Kadetgade, Kaninlængen, Nellikegade og Kokkegade.

 

Kongensgade

Gothersgade blev anlagt 1650-1655 og hed Kongensgade indtil 1664. Efter Christian IV (1577-1648) i 1647 nedlagde den gamle Østervold (som lå hvor Gothersgade ligger) anlagdes i stedet en ny vold langs nuværende Øster Voldgade til Kastellet. Dermed opstod Ny-København og byen blev omtrent 40% større.

Med den efterfølgende byplan fra 1649 skabtes en mængde nye gader, der ifølge planen skulle opkaldes efter danske besiddelser, kongelige og højere stænder, deriblandt adelige.

Det blev så med tiden til navne som  Norgesgade (i dag Bredgade), Adelgade, Nye Kongens Gade (i dag Store Kongensgade), Gothersgade, Rigensgade, Borgergade, Amaliegade, Sølvgade, Dronningens Tværgade, Kronprinsessegade m.fl.

 

Kongensgade

Lille Kongensgade hed fra begyndelsen af 1500-tallet blot Kongensgade, men efter Store Kongensgades anlæggelse i 1670erne fik gaden lillebrorstatus.

 

Kristen Bernikowsstræde

Strædet blev gjort bredere og ændrede derfor i 1901 navn til Kristen Bernikowsgade.

 

Kortudsnit af Geddes kvarterkort fra 1757

 

 

Kræmmerboderne

Den middelalderlige benævnelse for den østlige side af Gammel Torv.

 

Kødmanglergade

Navnet Købmagergade kan sandsynligvis føres tilbage til vikingetiden, som del af vejen fra Roskilde til overfartsstedet til Amager og Skåne ved Højbro.

Gaden kaldtes oprindeligt for både Bjørnebrogade og Bjørnegade og en bjørn var en slags dæmning der lå over middelalderens fæstningsgrav ved Nørrevold. Fra 1400-tallet hed den Kødmanglergade, hvilket skyldtes at slagterne her holdt til efter de i 1408 var forvist fra Vimmelskaftet.

Frem til midten af 1500-tallet lå den københavnske middelalders kødhandel her i gaden, hvorefter den flyttedes til Vesterbro. I 1600-tallet forvanskedes navnet så småt til det nuværende Købmagergade.

 

Ladbrostræde

Et stræde der gik fra Magstræde op til det nuværende Kompagnistræde og Læderstræde. Kompagnistræde fik senere navn efter det stedlige kompagnihus, mens Ladbrostræde blev forvansket til Læderstræde. Ladbro var en bro eller forhøjning, hvor skibene kunne lægge til. 

 

Lasse Wynneristræde

Middelalderlig benævnelse for Hyskenstræde.

 

Lavendelgade

Gaden blev i 1869 en del af Klerkegade.

 

Leopardlængen

Indtil 1897 eksisterede gaderne Leopardlængen, Elefantgade og Tulipangade, som herefter samledes under navnet Suensonsgade. Leopardlængen var strækningen mellem Borgergade og Store Kongensgade.

 

Lille Brøndstræde

Omkring 1910 nedrev man det berygtede og saneringsmodne Brøndstrædekvarter mellem Landemærket og Møntergade, hvor Lille Brøndstræde og Store Brøndstræde lå.Navnet på den gade som forbandt Store Brøndstræde (nedlagt) med Slippen (nu en del af Landemærket).

Senest fra 1689 ses gaden nævnt som Strædet Bag Volden og på nedenstående kort fra 1757 ses den som Bag Volden. Gadestykket ændrede i 1806 navn til Lille Brøndstræde, der dog helt forsvandt i 1910.

 

Kortudsnit af Geddes Kvarterkort fra 1757

 

Både i Lille Brøndstræde nr. 6, 7 og 13 boede en af Københavns mange originaler i perioden 1899-1907. Hun hed Juliane Hansen (1862-1907) og havde øgenavnet Jomfru Tidsfordriv. I sin tid hørte hun til blandt de mest kendte af byens originaler. Hun kendtes på sin hat, et tjavset hår og en gammel frakke og med sit altid givne svar på spørgsmål: “For Tidsfordriv” der straks med klynkende stemme efterfulgtes af: “Min Mor er død“.

Hendes vrangforestilling om at være lærerinde afspejlede sig om sommeren i Kongens Have, hvor hun moraliserede fremhævede dyd overfor børnene, samtidig med at hun tilbød dem sine beskidte bolsjer og efterfølgende skældte dem ud! Når normer følges har mange desværre den opfattelse, at man så er normal, om end en mangel på respekt for skæbner som Jomfru Tidsfordriv åbenbart var i orden. For mange mennesker var det tilsyneladende i orden, at drille og genere Jomfru Tidsfordriv, så hun af og til både kunne ses og høres grædende rundt omkring i byen. 

Hun blev fundet syg på en madras med en sæk som dyne og blev omgående indlagt på et hospital, hvor hun døde i januar 1907. Til begravelsen var kisten dækket af en masse kranse og en af disse med rødt og hvidt bånd blev særligt bemærket, idet den var underskrevet: “Fra Prinsesse Marie og børn“. Prinsesse Marie havde flere juleaftener sendt hende en kurv med tøj og madvarer.

 

Jomfru Tidsfordriv på Kultorvet

Foto fra Før og Nu 1915

 

 

Lille Sct. Clementsstræde

Nærmest at betragte som en gyde eller gang lå Lille Sct. Clemensstræde mellem Vestervold og Mikkel Bryggers Gade. Navnet hentyder til Sct. Clemens Kirke, der lå hvor Frederiksberggade nu ligger. Det var på hjørnet af dette stræde, hvor nu ejendommen med Burger King ligger (og tidligere BT-Centralen), at bybranden 1728 opstod. Lille Sct. Clemensstræde blev sløjfet efter bybranden.

 

Lille Fiolstræde

Den strækning af Fiolstræde, der går fra krydset Fiolstræde/Krystalgade til Skindergade.

 

Kortudsnit af Geddes kvarterkort fra 1757

 

 

Lille Færgestræde

Strækningen langs det nuværende Højbro Plads fra hjørnet af Ved Stranden til Lille Kirkestræde. Gaden blev sløjfet efter bybranden 1795 og Højbro Plads anlagdes af brandforebyggende hensyn.

 

Lille Grønnegade

Anlagt i 1670 og hedder nu Ny Adelgade. Gaden blev anlagt i 1670 som Ny Adelgade, men i 1700-tallets begyndelse var den kendt som Lille Grønnegade for så siden, at have båret sit oprindelige navn. På facaden til nr.10 ses en mindeplade, der beretter om teatret Den Danske Skueplads, som blev indviet her i 1722 med Molieres Gnieren, men stedet blev mest kendt for Holbergs komedier.

 

Lille Helliggeiststræde

Navnet på den strækning der går fra Amagertorv til Valkendorfsgade og fra 1843 til 1881, ligeså navnet på den strækning der går fra Løvstræde til Valkendorfsgade. Gaden ændrede i 1881 til Niels Hemmingsensgade.

 

Strækningen “Lille Heiliggeist Stræde”” er nu om dage en del af Niels Hemmingsensgade

Kortudsnit af Geddes kvarterkort fra 1757

 

 

Lille Knabrostræde

Strækningen på det nuværende Knabrostræde fra Imod Stranden (nuværende Nybrogade) til Brolæggerstræde, hvor strædet fortsattes som Store Knabrostræde til Nygade/Vimmelskaftet. Det vides ikke hvor længe Lille Knabrostræde har haft sit navn, men ses nedenfor i et kortudsnit fra 1757.

 

Lille Knabrostræde ses fra Imod Stranden til Brolæggerstræde

Kortudsnit af Geddes kvarterkort fra 1757

 

 

Lille Kongensgade

Indtil 1859 benævnelse for den del af Wildersgade, som løber fra nuværende Johan Semps Gade til Torvegade. Tilsvarende var Wildersgades videre forløb fra Torvegade til Christianshavns Kanal benævnt Store Kongensgade frem til 1859.

 

Lille Købmagergade

Var indtil 1871 navnet på den strækning, der går fra Skindergade til Kultorvet. Denne og Store Købmagergade (fra Skindergade til Amagertorv) har siden da blot heddet Købmagergade.

 

Den ene side (med numrene) af gaden hørte til Klædebo Kvarter

Kortudsnit af Geddes kvarterkort fra 1757

 

Den anden side af gaden hørte til Rosenborg Kvarter

Kortudsnit af Geddes kvarterkort fra 1757

 

 

Lille Pilestræde

Hvor nu Antonigade ligger lå i middelalderen Lille Pilestræde, der ændredes til Antonistræde da antonitterklostret i Præstø indtil 1536 ejede bebyggelser omtrent hvor hjørneejendommen Silkegade 6-8 ligger. Omkring 1900 fik Antonigade sit navn.

 

Lille Regnegade

Den blinde Lille regnegade lå indtil 1910, hvor Ny Østergade udvidedes mellem Christian IX´s Gade og Store regnegade. I gaden lå dansesalonen Aftenstjernen, hvor Socialdemokratiet (dengang Socialdemokratisk Landsforbund) blev stiftet den 12.februar 1878.

 

Kortudsnit af Geddes kvarterkort fra 1757

 

Lille Regnegade med Aftenstjernen (det lave hus til venstre; nedrevet i 1910)

Postkort nr.10094 udgivet af Stenders Forlag – ikke afsendt

 

 

Lille Sophiegade

Sofiegade hed oprindelig Sankt Sofie Gade, men blev senere delt som henholdsvis Lille Sophiegade og Store Sophiegade, hvor førstnævnte lå på den anden side af kanalen og forsvandt i 1868, som følge af B&W´s ekspansion. Herefter blev sidstnævnte blot til Sofiegade, som har overvægt af ejendomme opført fra og med slutningen af 1960erne.

 

Lille Torvegade

Indtil 1901 benævnelsen for gadestrækningen fra Knippelsbro til kanalen ved Overgaden Oven Vandet; gaden fortsatte som Store Torvegade fra kanalen til Amagerport. Fra 1901 har begge torvegader heddet Torvegade.

 

Lille Vestergade

Gaden beholdt sit navn til 1901, hvor den afløstes af Grønlandsgade, der i 1875 ændrede navn til Øster Voldgade.

 

Lorentzensgade

Strækningen mellem Borgergade og Store Kongensgade som nu er en del af Sankt Pauls Gade. Tidligere kaldtes dette gadestykke for Pindsvinegade, men efter grosserer H. P. Lorentzens opførelse af flere huse i 1850erne blev gaden opkaldt efter ham i 1855.

Allerede i 1891 omdøbtes gaden til Sankt Pauls Gade sammen med Enhjørninggade (mellem Kronprinsessegade og Borgergade) og Salviegade (mellem Rigensgade og Kronprinsessegade). Sankt Pauls Gade forbinder i dag Rigensgade med Store Kongensgade.

 

Løvegade

Gaden lå mellem Borgergade (t.v.) og Adelgade (t.h.) og blev nedlagt i 1866.

 

Kortudsnit af Geddes kvarterkort fra 1757

 

Mellem Kirkestræde

Gaden ses benævnt i matriklen fra 1689, men i 1756 er navnet ændret til Lille Kirkestræde.

 

Meriangade

Meriansgade blev en del af Gernersgade i 1893.

 

Meriangade ses midt på kortet; omgivet af stadigt eksisterende gader!

Kortudsnit af Geddes kvarterkort fra 1757

 

Murermestergangen

Gaden ses benævnt i matriklen fra 1689, men i 1756 er navnet ændret til Smedens Gang, som forsvandt i 1910 og havde indgang fra Vingårdsstræde, hvor Magasins parkeringshus nu ligger.

 

Møllegade

Indtil 1859 var dette navnet for det nuværende Lille Søndervoldstræde.

 

Nellikegade

Nellikegade ændrede i 1859 navn til det nuværende Asylgade.

 

Nellikegade

Strækningen på Fredericiagade fra Adelgade til Kronprinsessegade. En navneændring til Fredericiagade i 1869 betød at følgende gadenavne forsvandt på strækningen: Blancogade, Akademigade/Kadetgade, Kaninlængen, Nellikegade og Kokkegade. 

 

Nellikestræde

Gaden ses benævnt i matriklen fra 1689, men i 1756 er navnet ændret til Dybensgade.

 

Nissegangen

Indtil bybranden 1795 navnet på en passage mellem Læderstræde og Gammel Strand (dengang Ved Stranden). Gangen lå mellem nuværende Gammel Strand 34 og Læderstræde 5. En brandvej mellem disse ejendomme er faktisk den samme strækning, som da Nissegangen lå her.

 

Nissegangen ses midt på kortet

Kortudsnit af Geddes kvarterkort fra 1757

 

 

Norgesgade

Efter Christian IV (1577-1648) i 1647 nedlagde den gamle Østervold – som gik langs Gothersgade – og i stedet anlagde en ny vold langs nuværende Øster Voldgade til Kastellet. Derved opstod Ny-København og et København som blev omtrent 40% større.

Med den efterfølgende byplan fra 1649 skabtes en mængde nye gader, der ifølge planen skulle opkaldes efter danske besiddelser, kongelige og højere stænder, deriblandt adelige. Det blev så med tiden til navne som blandt andre Borgergade, Adelgade, Nye Kongens Gade (i dag Store Kongensgade) og Norgesgade, der fra 1877 har heddet Bredgade.

 

Numrene

Strækningen fra Admiralgade langs Holmens Kanal til det nuværende Bremerholm. Husene på denne strækning var de første der fik gadenumre.

 

Ny Gråbrødrestræde

Efter 1536 anlagdes Ny Gråbrødrestræde. Navnet hentyder til det nærliggende Gråbrødre Kloster på hvis haveområde strædet blev anlagt. Fra Christian IVs tid kendtes det som Løvestræde, der med tiden er forvansket til det nuværende Løvstræde.

 

Ny Toldbodgade

Gaden blev anlagt i 1687. Op til besættelsen i 1940 var dette navnet for nuværende Toldbodgades forløb på strækningen fra Sankt Annæ Plads til Amaliegade.

 

Ny Østergade

Gaden – der lå langs Nyboder – indgik i 1874 som en del af Store Kongensgades forlængelse.

 

Nybørs

Rækkehusbebyggelsen der udgjorde Nybørs blev nedrevet omkring 1900. Gadestrækningen hedder nu Børsgade. 

 

“Nye Børs” ses nederst på kortet

Kortudsnit af Geddes kvarterkort fra 1757

 

Bebyggelsen “De seks Søstre” blev omkring 1650 opført af rentemester Henrik Müller

Postkort fra omkring 1900

 

På grunden opførtes så denne kontorbygning i årene 1901-1904;

den ligger på adressen Børsgade 4-8

Postkort nr.1442 udgivet af C. Stender – ca.1910

 

Nye Kongensgade

Efter Christian IV (1577-1648) i 1647 nedlagde den gamle Østervold – som gik langs Gothersgade – og i stedet anlagde en ny vold langs nuværende Øster Voldgade til Kastellet, opstod dermed Ny-København og et København som blev omtrent 40% større.

Med den efterfølgende byplan fra 1649, skabtes en mængde nye gader, der ifølge planen skulle opkaldes efter danske besiddelser, kongelige og højere stænder, deriblandt adelige. Det blev så med tiden til navne som blandt andre Borgergade, Norgesgade (i dag Bredgade), Adelgade og Nye Kongens Gade, der senere blev til Store Kongensgade.

 

Nygade

Nygade blev i 1859 en del af Gernersgade.

 

Nørre Torv

Den trekantede plads mellem Nørregade, Nørre Voldgade og Fiolstræde, der i 1842 erstattede det noget latrinære Skidentorvet. Nørre Torv blev en del af Nørregade i 1875.

 

Peder Madsens Gang

Den kun tre meter brede Peder Madsens Gang var fra ca. 1630 og opkaldt efter en bryggeren Peder Madsen, der levede i 1600-tallets begyndelse. Lignende gange blev opført med spekulation for øje i det dengang så hårdt pumpede København. Der var 17 husnumre på strækningen og alle husene var opført i enten tre eller fire etager og havde 768 beboere ved folketællingen i 1870. Således kan man godt fornemme både manglende lys og i det hele taget plads! 

Efter forhandlinger i Borgerrepræsentationen vedtoges det, at nedrive gaden for at en meget bredere (12 meter) gade kunne blive etableret. At husene i Peder Madsens Gang kunne få lov at stå så længe som til 1870erne, skyldes bl.a. at kvarteret her undgik de store bybrande (1728 og 1795) samt englændernes bombardement af København i 1807.

 

Kortudsnit af Geddes kvarterkort fra 1757

 

 

Peder Rohdes Gang

Blandt de for længst forsvundne gange og slipper var Peder Rohdes Gang, som havde indgang fra Ulkegade, men endte blindt i retning mod Vingårdsstræde. 

 

Peder Rohdes Gang gik fra Ulkegade (senere Holmensgade og i dag Bremerholm) og endte blindt

Kortudsnit af Geddes kvarterkort fra 1757

 

 

Pindsvinegade

Strækningen mellem Borgergade og Store Kongensgade der nu er en del af Sankt Pauls Gade. Tidligere kaldtes dette gadestykke for Pindsvinegade, men efter grosserer H. P. Lorentzens opførelse af flere huse i 1850erne, blev gaden opkaldt efter ham i 1855, for så allerede i 1891 at blive omdøbt til Sankt Pauls Gade sammen med Enhjørninggade og Salviegade. Sankt Pauls Gade forbinder i dag Rigensgade med Store Kongensgade.

 

Porthusgade

Fra 1966 var Porthusgade benævnelsen for den nuværende Berthel Thorvaldsens Plads.

 

Prammandens Gang

Den hørte til de snævre gange gik bag Ny Adelgade i retning mod den store have, som hørte til det senere Hotel D´Angleterre. Gangen blev nedlagt og dernæst bebygget i 1874.

 

Prindsensgade

Ny Kongensgades oprindelige huse blev bygget omkring 1670, hvor gaden benævntes gaden som Prindsensgade. Hvornår gaden fik sit nuværende navn vides ikke, men på Geddes kort fra 1761 optræder den som Nye Kongens Gade.

 

Prindsensgade

Forbundet med både Adelgade og Borgergade, lå den nu nedlagte Prindsensgade som en parallelgade mellem Hindegade og Dronningens Tværgade.

 

“Printzensgade” ses i midten. Dronningens Tværgade hed dengang Dronningensgade

Kortudsnit af Geddes kvarterkort fra 1757

 

 

Prinsensgade

Indtil 1859 var dette navnet for den nuværende Prinsessegade på Christianshavn.

 

Pugestræde

Pugestræde omtales allerede i 1520, men fra 1617 kendes gaden som Mikkel Bryggers Gade, der har navn efter Mikkel Thomsen Brygger. Fra 1580 til i hvert tilfælde 1600 havde han en stor gård liggende på et hjørne til nuværende Frederiksberggade.

 

Regnegade

Indtil 1773 gadenavn for det nuværende Sværtegade. Indtil 1661 kaldtes strækningen for Gjethusstræde, men afløstes så af Regnegade, der som nævnt afløstes af Sværtegade i 1773. Den blinde Lille Regnegade lå indtil ca.1908 hvor Ny Østergade udvidedes mellem Christian IXs Gade og Store Regnegade. Sidstnævnte blev anlagt ca. 1650 og gik fra krydset Pilestræde / Kronprinsensgade / Sværtegade til sin nuværende udmunding i Gothersgade.

 

Til venstre ses Regnegades begyndelse fra Pilestræde og til højre udmundingen til Gothersgade

Kortudsnit af Geddes kvarterkort fra 1757

 

 

Reverentsgade

Indtil 1877 benævnelsen for den krogede del af Laksegade på strækningen fra Asylgade til Vingårdsstræde. Reverens var det buk man i ældre tider gav og som oftest tilkom en rangsperson.

 

Revieren

Revieren hørte til de benævnelser som Gammel Strand havde indtil sin “dåb” i 1716. Af andre benævnelser sås navne som Strandgaden, ved Stranden, ved Canalen og Riveren.

 

Rosenstræde

Rosengades oprindelige navn var Rosenstræde, men ses på Geddes Kort fra 1761 med sit nuværende navn.

 

Rådhusstræde

Rådhusstræde var det oprindelige navn for det nuværende Studiestræde, idet navnet skyldes Københavns andet rådhus som lå på hjørnet til Nørregade, hvor nu Bispegården er beliggende. Efter et nyt rådhus ca. 1475 opstod på Gammel Torv ændredes navnet til Gammel Rådhusstræde, men allerede i 1520erne ses Studiestræde som det gældende.

 

Salviegade

Strækningen mellem Rigensgade og Kronprinsessegade der nu er en del af Sankt Pauls Gade. Allerede i 1891 omdøbtes dette gadestykke til Sankt Pauls Gade sammen med Lorentzensgade (mellem Borgergade og Store Kongensgade) og Enhjørningsgade (mellem Kronprinsessegade og Borgergade). Sankt Pauls Gade forbinder i dag Rigensgade med Store Kongensgade.

 

Sankt Jørgens Gade

Sankt Jørgens Gade – navnet ændret i 1894 (nu en del af Admiralgade); udgjorde gadestykket fra Østergade til Lille Kongensgade.

 

Sct. Annæ Gade

De lige numre på Sankt Annæ Plads var tidligere benævnt Sct. Annæ Gade.

 

Skidenstræde

Indtil 1818 den latrinære benævnelse for Krystalgade, som er det lange gadeforløb mellem Nørregade og Købmagergade. Som det ses på nedenstående kort, har gaden tidligst fra 1757 samtidigt haft begge navne: Skidenstræde og Krystalgade (Christallgade).

 

Kortudsnit af Geddes kvarterkort fra 1757

 

 

Skidentorv

Navnet på den trekantede plads mellem Nørregade, Nørre Voldgade og Fiolstræde (d. v. s. husrækken 62-72 på Nørre Voldgade). I 1842 ændredes navnet til det noget pænere – og mindre latrinære – Nørre Torv.

 

Skipperboderne

I årene 1614-1624 opførte Christian IV (1577-1648) rækkehuse med i alt 130 boliger for flådens mandskab. Husene (boderne) var beliggende i den kongelige urtehave og lå mellem Admiralgade og Ulkegade (nuværende Bremerholm) samt mellem Dybensgade og Størrestræde (nuværende Holmens Kanal). Imidlertid voksede mandskabet støt og kongen begyndte i 1631 opførelsen af Nyboder og store dele af mandskabet flyttede derud. Skipperboderne nedbrændte under bybranden i 1795.

 

Skoboderne

Skoboderne (d. v. s. skomagernes gade) lå her i middelalderen og udgjorde den østlige del af det dengang meget store Gammel Torv, som nordpå gik til den nuværende bispegård i Nørregade. Skoubogade forbinder nu om dage henholdsvis Nygade og Skindergade og navnet er blot en forvanskning af Skoboderne, der endnu tidligere hed Suderboderne.

 

Skolemesterlængen

Gade i Nyboder.

 

Skrædderboderne

I middelalderen stort set samme strækning hvor Nygade nu ligger.

 

Skvaldergade

Indtil 1894 navnet på det nuværende Nikolajgade, og endnu tidligere også kendt som Skvaldergården, som det ses af Geddes Kort fra 1661. De gamle navne skyldtes søfolkenes såkaldte skvalderbænke *, der lå ved havnen. Som dengang går Nikolajgade fra Nikolaj Plads via Dybensgade og Laksegade, indtil den til sidst når Holmens Kanal.

*skvalderbænke

 

Skvaldergården

Nikolajgade var i tidligere tider kendt som Skvaldergården, som det ses af  både Geddes kvarterkort (1757) og Geddes eleverede kort (1761). Senere ændredes navnet til Skvaldergade indtil 1894. De gamle navne skyldtes søfolkenes såkaldte skvalderbænke *, der lå ved havnen. Som dengang går Nikolajgade fra Nikolaj Plads via Dybensgade og Laksegade, indtil den til sidst når Holmens Kanal. 

*skvalderbænke

 

“Squaldergaarden” mellem Størrestræde (i dag Holmens Kanal) og Kirkegade (i dag en del af Vingårdsstræde)

Kortudsnit af Geddes kvarterkort fra 1757

 

 

Slippen

Indtil 1873 benævnelsen for gadestykket fra Gothersgade til krydset ved Åbenrå og Vognmagergade; nu en del af Landemærket.

 

Slippen ses til højre mellem krydset Landemærket/Åbenrå/Vognmagergade og Gothersgade, der anes yderst til højre

Kortudsnit af Geddes kvarterkort fra 1757

 

Landemærket 43-57 set fra Vognmagergade mod Gothersgade;

strækningen hed Slippen indtil 1873

Foto fra 2005

 

 

Slotsstrandens Gade

Indtil 1700 navnet på kajgaden for nuværende Frederiksholms Kanals lige numre (Materialgården, Nationalmuseet m.fl.).

 

Smedens Gang

Blind gade der forsvandt i 1910 og havde indgang fra Vingårdsstræde, hvor nu Magasins parkeringshus ligger.

 

Kortudsnit af Geddes kvarterkort fra 1757

 

Smedens Gang

Postkort nr.698 udgivet af Frits Benzen – ca.1910

 

 

Smediegade

I middelalderen det gadestykke fra krydset Larsbjørnsstræde / Kattesundet /Vestergade og hen til Gammel Torv; nu en del af Vestergade.

 

Smekkenborg

Stræde i det ældste København; tæt ved det nuværende Frederiksberggade.

 

Spitaliestrædet

Indtil 1541 strækningen på Frederiksborggade mellem Kultorvet og Nørre Voldgade.

 

Springgade

Indtil 1881 benævnelsen for strækningen mellem Møntergade og Landemærket. Dette gadestykke er nu en del af Pilestræde.

 

Kortudsnit af Geddes kvarterkort fra 1757

 

 

Stenkulsgade

Gaden blev en del af Øster Voldgade i 1875.

 

Store Brøndstræde

Gaden kendes fra slutningen af 1500-tallet. Store Brøndstræde var “hovedgaden” i det berygtede Brøndstræde-kvarter, hvor kriminalitet, prostitution og fattigdom var dominerende. Gaden blev nedlagt i 1909.

 

Strædet ses her blot som Brøndstræde

Kortudsnit af Geddes kvarterkort fra 1757

 

Store Brøndstræde

Postkort nr.565 udgivet af Fritz Benzen – ca.1910

 

Gårdparti fra Store Brøndstræde

Postkort nr.540 udgivet af Fritz Benzen – ca.1910

 

 

Store Fiolstræde

Den strækning af Fiolstræde der fra krydset Fiolstræde/Krystalgade fører op til Nørre Voldgade.

 

Store Færgestræde

Indtil bybranden 1795 navnet på den række af huse, som lå mellem Store Færgestræde og Højbrostræde. Som en brandforebyggende foranstaltning genopførtes ingen bygninger efter branden og har siden heddet Højbro Plads.

 

Kortudsnit af Geddes kvarterkort fra 1757

 

 

Store Helliggeiststræde

Strækningen bag Helligåndskirken hed Kokkegade indtil 1859, hvorefter den blev til Store Helliggeiststræde, der derved forlængedes, fordi den i forvejen var navnet på strækningen fra Købmagergade til Valkendorfsgade. Fra 1881 har gaden heddet Valkendorfsgade.

 

Strækningen “Stoere Hellig Geistes Stræde”” er nu om dage en del af Valkendorfsgade

Kortudsnit af Geddes kvarterkort fra 1757

 

 

Store Knabrostræde

Strækningen på det nuværende Knabrostræde fra Brolæggerstræde og op til de tilstødende Nygade/Vimmelskaftet. Tilsvarende løb Lille Knabrostræde fra kanalen og op til Brolæggerstræde. Det vides ikke hvor længe Store Knabrostræde har haft sit navn, men ses nedenfor i et kortudsnit fra 1757.

 

Store Knabrostræde ses fra Brolæggerstræde til Nygade/Vimmelskaftet

Kortudsnit af Geddes kvarterkort fra 1757

 

 

Store Kongensgade

Indtil 1859 benævnelse for den del af Wildersgade, som løber fra Torvegade til Christianshavns Kanal. Tilsvarende var Wildersgades videre forløb fra Torvegade til det nuværende Johan Semps Gade benævnt Lille Kongensgade frem til 1859.

 

Store Købmagergade

Navnet var indtil 1871 gældende for den del af Købmagergade, som går fra Amagertorv til Skindergade.

 

Store Sct. Clemensstræde

Et stræde mellem Gammel Torv og Kattesundet, der blev fuldstændig raseret af bybranden 1728 og blev ikke genanlagt. Fra 1581 ses den som Sct. Clemensstræde, 1609 som Store Sct. Clemensstræde i 1613 som Liden Sct. Clemensstræde og igen frem til bybranden som Store Sct. Clemensstræde.

 

Store Sophiegade

Sofiegade hed oprindelig Sankt Sofie Gade, men blev senere delt som Lille Sophiegade og Store Sophiegade, hvor førstnævnte lå på den anden side af kanalen og forsvandt i 1868, som følge af den ekspanderende industri. Herefter blev sidstnævnte blot Sofiegade, der overvægtes af ejendomme opført fra og med slutningen af 1960erne.

 

Store Torvegade

Indtil 1901 benævnelsen for gadestrækningen Amagerport til kanalen ved Overgaden Neden Vandet; gaden fortsatte som Lille Torvegade fra kanalen til Knippelsbro. Fra 1901 har begge torvegader heddet Torvegade.

 

Store Ulkegade

Gaden ses benævnt i matriklen fra 1689, men i 1757 (Geddes kvarterkort) er navnet blot Ulkegade, der senere ændredes til Holmensgade og fra 1930erne har heddet Bremerholm.

 

Strandgaden

Strandgaden hørte til de benævnelser som Gammel Strand havde indtil sin “dåb” i 1716. Af andre benævnelser sås navne som ved Stranden, ved Canalen, Riveren og Revieren.

 

Strandbadstuestræde

Strandbadstuen var en offentlig tilgængelig badstue, hvor andet (!) end badning også gjorde sig gældende; på grund af et syfilisudbrud lukkede denne badstue i 1509.

I 1488 ses gaden nævnt som Strandstuestræde og i 1496 som Strandbadstuestræde, men sit nuværende navn – Badstuestræde – har den bevaret siden midten af 1640erne. Gadens krumning vidner om det middelalderlige Københavns gadenet, der trods diverse brande alligevel har bevaret sin struktur.

 

Strandstuestræde

Strandbadstuen var en offentlig tilgængelig badstue – hvor andet (!) end badning også gjorde sig gældende – og på grund af et syfilisudbrud lukkede denne badstue i 1509.

I 1488 ses gaden nævnt som Strandstuestræde og i 1496 som Strandbadstuestræde, men sit nuværende navn – Badstuestræde – har den bevaret siden midten af 1640erne. Gadens krumning vidner om det middelalderlige Københavns gadenet, der trods diverse brande alligevel har bevaret sin struktur.

 

Strædet Bag Volden

Navnet på det gadestykke som forbandt Store Brøndstræde (nedlagt) med Slippen (nu en del af Landemærket). Senest fra 1689 ses gaden nævnt som Strædet Bag Volden og på nedenstående kort fra 1757 ses den som Bag Volden. Gadestykket ændrede i 1806 navn til Lille Brøndstræde, der dog helt forsvandt i 1910.

 

Kortudsnit af Geddes kvarterkort fra 1757

 

Størrestræde

Indtil 1877 navnet på strækningen fra Ved Stranden ved kirken til krydset, hvor Holmens Kanal i dag drejer mod Kongens Nytorv.

 

Suderboderne

Suderboderne var Skoubogades oprindelige navn, der lå her i middelalderen og udgjorde den østlige del af det dengang meget store Gammel Torv, som nordpå gik til den nuværende bispegård i Nørregade. Den afløstes senere af Skoboderne (d. v. s. skomagernes gade), der med tiden er forvansket til Skoubogade, der nu om dage forbinder henholdsvis Nygade og Skindergade.

 

Toldbodvej

Esplanaden hed Toldbodvej indtil omkring anden verdenskrig.

 

Toldbodvej set fra krydset Grønningen / Bredgade mod havnen

Postkort nr.8578 udgivet af H. Chr. P. – afsendt i 1907

 

 

Tordenskjoldsgade

Den lille strækning fra Kongens Nytorv til Stærekassen ændrede i 2005 sit navn fra Tordenskjoldsgade til August Bournonvilles Passage; samtidig blev strækningen erklæret for gågade. Anledningen var 200-året for Bournonvilles fødsel i 1805. Både som balletdanser og koreograf fornyede han den danske ballet.

 

Trompetergangen

Den tidligere betegnelse for strækningen mellem Skindergade og Gråbrødre Torv og opkaldt efter Ambrosius Løffelman Trompeter, der på dette stykke havde en ejendom. Som det ses på nedenstående kort har gaden også heddet Trompetergade. Dette gadestykke ændrede navn til Store Helliggeiststræde i 1874 og har fra 1881 været en del af nuværende Niels Hemmingsens Gade.

 

Strækningen “Trompetergade” er nu om dage en del af Niels Hemmingsens Gade

Kortudsnit af Geddes kvarterkort fra 1757

 

 

Tugthusporten

Fra Valkendorfsgade til Løvstræde hed strækningen Tugthusporten, hvis navn stammer fra det af Christian 4. opførte børnehus, som her lå i en kort årrække. Det rykkede videre til Christianshavns Torv og lå før, hvor nu Lagkagehuset ligger. Efter klager fra beboerne ændrede Tugthusporten i 1843 navn til Lille Helliggeiststræde og har fra 1881 været en del af nuværende Niels Hemmingsensgade.

 

Kortudsnit af Geddes kvarterkort fra 1757

 

 

Tulipangade

Indtil 1897 eksisterede gaderne Leopardlængen, Elefantgade og Tulipangade, som herefter samledes under navnet Suensonsgade. Tulipangade var strækningen mellem Rigensgade og Kronprinsessegade.

 

Tværstræde

Den korte gade der nu kaldes Kejsergade, har i tidligere båret navnet Tværstræde og menes, at være opstået i 1600-tallet. Som det ses på nedenstående kort forbindes strædet mellem Skindergade og Gråbrødre Torv.

 

“Twerstrede” hedder i dag Kejsergade

Kortudsnit af Geddes kvarterkort fra 1757

 

 

Tyskmannegade

Middelalderens benævnelse for Vimmelskaftet.

 

Ulfeldts Plads

Indtil 1841 var dette navnet på Gråbrødre Torv. Ulfeldts Plads var opkaldt efter statholder – og landsforræderen – Corfitz Ulfeldt (1606-1664).

 

Ulkegade

Gadens navn indtil 1823, men på grund af gadens dårlige rygte med prostitution og druk opfordrede lokale beboere myndighederne til at ændre navnet, hvorefter det så blev til Holmensgade.

Den nedlagdes så i 1932 og fik sit nuværende navn Bremerholm efter gennembrydningen til Østergade samt en stor gadeudvidelse. Kun fire huse står tilbage fra det gamle Holmensgade. Af matriklen fra 1689 ses noget af gaden benævnt som Store Ulkegade.

 

Ulvegade

Olfert Fischers Gade blev en realitet i 1897 efter man i Borgerrepræsentationen besluttede sig for, at samle strækningen Bryggerlængen, Ulvegade og Balsamgade under et. Ulvegade lå mellem Adelgade og Borgergade.

 

Vandmøllestræde

Den middelalderlige betegnelse for Rådhusstræde. Dette stræde førte som nu til Vandkunsten, hvor der dengang var en vandmølle. Vandmøllestræde indgik fra 1858 i Rådhusstræde og udgør nu den sydlige del af Rådhusstræde.

 

Kortudsnit af Geddes kvarterkort fra 1757

 

 

Ved Canalen

Ved Canalen hørte til de benævnelser som Gammel Strand havde indtil sin “dåb” i 1716. Af andre benævnelser sås navne som Strandgaden, ved Stranden, Riveren og Revieren.

 

Ved Stranden

Ved Stranden hørte til de benævnelser som Gammel Strand havde indtil sin “dåb” i 1716, men ses dog stadig under dette navn på Geddes Kort fra 1761. Af andre benævnelser sås navne som Strandgaden, ved Canalen, Riveren og Revieren.

 

Vejerhusstræde

Det der i dag kendes som Naboløs kaldtes fra 1604 for Vejerhusstræde – opkaldt efter Vejerboden ved Gammel Strand. Formentlig har der op til bybranden i 1728,blot stået et enkelt hus og da de omkringliggende gaders side- eller baghuse vendte her mod gaden, men ingen af dem havde indgang herfra, så er navnet Naboløs egentligt ikke så pudsigt endda!

 

Vismergangen

Vismergangen lå mellem Møntergade og Gammel Mønt og havde allerede sin samtids fotografiske bevågenhed, hvad nedenstående postkort også vidner om.

 

Vismergangen ved indgangen fra Gammel Mønt

Postkort nr.527 udgivet af Frits Benzen – ca.1910

 

Vismergangen i Møntergade

Postkort nr.9384 udgivet af Stenders Forlag – ca.1905

 

Vismergangen her med indgangen fra Møntergade

Postkort fra 1907

 

 

Vombadstuestræde

Sløjfet efter bybranden 1728. Navnet hentyder til gadens buede form samt en nærliggende badstue.

 

Wigandts Gade

Tidligere tiders benævnelse for Ny Vestergade, der hentyder til vinhandleren Wigant Mickelbecker (1636-1692), som havde en gård hvor nu Nationalmuseet er beliggende.

 

Wogenmands Gade

Vognmagergade sås i midten af 1500-tallet stavet på denne måde, men den sproglige forvanskning har tilsyneladende gjort vognmænd til vognmagere!

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Haandleksikon I-III. Red. Svend Dahl og P. Engelstoft. Gyldendalske Boghandel. 1920-1926.

Dansk Biografisk Lexikon tillige omfattende Norge for Tidsrummet 1537-1814. C. F. Bricka. 1887-1905  Se webudgaven her

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her

Gader og navne i Absalons by 1-2. Poul Holst. 1957.

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972.

Historiske huse på Christianshavn. Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring. Red. Robert Egevang. 1993.

København før og nu – og aldrig. Red. Bo Bramsen. Forlaget Palle Fogtdal A/S. 1996-1999.

Københavns gadenavne. Evan Bogan. Bogans Forlag. 2003.

Københavnske gadenavne i fortid og nutid. Steffen Linvald. Dansk Kautionsforsikring A/S. 1967.

Københavnske gadenavne og deres historie. Bent Zinglersen. Politikens Forlag. 1972.

Stadskonduktøren i København 1690-1940 – Geddes kvarterkort 1757. Københavns Kommunalbestyrelse. 1940.

 

Links

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk