KVUC (tidl. Københavns Energi og før det Københavns Belysningsvæsen)
Billeder følger senest i september 2024
Opført: 1912-1913
Matrikelnummer: 265, Rosenborg Kvarter
Fredet: nej
Arkitekt: G. B. Hagen & Rolf Schroeder
Beskrivelse:
Arkitekterne G. B. Hagen (1873-1941) og Rolf Schroeder (1872-1948) opførte i 1913 denne nærmest statelige kontorbygning for Københavns Belysningsvæsen.
Denne karrébygning fylder grunden helt ud til de omkringliggende gader. Arkitekterne lod her de røde teglstensfacader skiftevis få forskellige forbandter, hvor imellem man ser de glatte fuger. Øverst ses noget usædvanligt etager med bindingsværk og ligeså originalt ses i soklen nogle kampesten, der stammer fra tidligere bebyggelser på grunden.
Billedtekst: Hovedindgangen fra Vognmagergade er formet som Københavns byvåben.
Indgangen fra Gothersgade er et stykke gedigent murværk med sin krumme form.
Virksomheder
Belysningsvæsenet forlod bygningen i 2005 og SOSU-skolen samt KVUC har fra 2007 haft til huse i denne store bygning.
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk