Lille Kirkestræde 5 / Højbro Plads 13

 

Højbro Plads 13 - Lille Kirkestræde 5 - lille - tv                    Højbro Plads 13 - Lille Kirkestræde 5 - lille - th


Opført: 1796

Matrikelnummer: 43, Øster Kvarter

Fredet: 1950

Arkitekt: ukendt


Beskrivelse

Adressen rummer henholdsvis et hjørnehus og et sidehus, der begge er beskrevet nedenfor:

 

 

Hjørneejendommen blev opført i 1796 med kælder og tre etager for spisevært Johan Morten Eisen, der året efter fik opført Højbro Plads nr.15. Ejendommen har to fag til Højbro Plads, et skråt fag samt 15 fag til Lille Kirkestræde. 

 

Højbro Plads 13 - Lille Kirkestræde 5 - 1

Foto fra januar 2008

 

Højbro Plads 13 - Lille Kirkestræde 5 - 2

De blot to fag til Højbro Plads

Foto fra januar 2008

 

Højbro Plads 13 - Lille Kirkestræde 5 - 3

Facaden til Lille Kirkestræde set i retning mod Højbro Plads

Foto fra januar 2008

 

Højbro Plads 13 - Lille Kirkestræde 5 - 4

Set fra Højbro Plads

Foto af ejendommen klokken 7.03 den 8.maj 2006

 

 

Sidehuset er ligeledes fra 1796. Om dette foreligger endnu ikke yderligere oplysninger (pr. 21.april 2017).

 

Arkitekten Logan Nørgaard (f.1931) forestod i 1975 en facaderestaurering af både Lille Kirkestræde 5 / Højbro Plads 13 og nabohuset Lille Kirkestræde 3.

 

 

Paul Fischer (1860-1934)

Livligt folkeliv på Højbro Plads

Årstallet ikke angivet – public domain

 

 

Beboere

Det Kongelige Teaters syngemester J. F. Frølich (1806-1860) boede her 1832-1835. Han leverede en del af musikken til Bournonvilles balletter.

Frølich, J. F.

       J. F. Frølich

 

Fra 1870 til 1873 boede kunstmaleren og professor August Jerndorff (1846-1906) på tredjesalen i Lille Kirkestræde 5.

Efter sin konfirmation kom han i malerlære hos malermesteren Carl Bernhard Lübschitz, hvor han var i to år. Det var ønsket om at blive egentlig kunstmaler, der førte ham til tegneskolen på Teknisk Institut, hvorfra han blev dimitteret i 1863 og efterfølgende kom på Kunstakademiet. I 1868 fik han afgangsbevis som maler og virkede i karrieren med landskabsmotiver og kristne motiver , men det er som portrætmaler, at Jerndorff vil blive husket.

I 1891 fik han en titulær titel som professor, men et egentlig professorat fik han først i 1901. I 1874 flyttede han herfra til Rosenvængets Allé 38 på Østerbro.

  August Jerndorff

 

Et udvalg af Jerndorffs værker ses herunder:

 

August Jerndorff (1846-1906)

J. B. S. Estrup

1895 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

 

August Jerndorff (1846-1906)

Brygger J. C. Jacobsen

1886 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot  – public domain

 

August Jerndorff (1846-1906)

Japetus Steenstrup

1885 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

 

August Jerndorff (1846-1906)

Skuespilleren Peter Jerndorff og hans hustru Amalie

1890 – public domain

 

August Jerndorff (1846-1906 – fuldført af Frants Henningsen efter Jerndorffs død)

Et møde mellem finansmænd om danske foretagender i Østen

1904-1906 – public domain

Maleriet viser bestyrelsen for ØK der er samlet hos direktøren for Landmandsbanken (i dag Danske Bank) Isak Glückstadt (1839-1910), der ses til venstre. Nummer to fra venstre er H.N. Andersen (1852-1937) som var grundlæggeren af ØK og som nummer tre er det admiralen, politikeren og forretningsmanden Andreas du Plessis de Richelieu (1852-1932). Nummer to fra højre er direktøren for Privatbanken (i dag Nordea) Axel Heide (1861-1915) og yderst til højre er det professoren, konseilspræsident Johan Henrik Deuntzer (1845-1918).

 

August Jerndorff (1846-1906)

Peter Henrik Claude du Plat

1885 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

 

August Jerndorff (1846-1906)

Olaf Rye

1895 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

233 danske borgerhuse. Allan Tønnesen. Gyldendal. 1979 (s.38).

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 90).

Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, s.133).

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk