Opført: 1833
Matrikelnummer: 158, Nørre Kvarter
Fredet: nej
Arkitekt: ukendt
Beskrivelse
Ligesom nr.15 blev nr. 17 opført af tømrermesteren og møllebyggeren Fritz C. Balsløv. Ejendommen er fra 1833 og er bygget over fem fag med kælder samt fire etager.
Larslejsstræde 17 blev opført i 1833
Foto fra juni 2009
Frisen under den pudsede facade består af palmetter
Foto fra juni 2009
Den kvaderfugede stue- og kælderetage er ramt af den tvivlsomme kunst: Grafitti
Foto fra juni 2009
Larslejsstræde 17 har et meget ydmygt indgangsparti
Foto fra juni 2009
Foto fra juni 2009
Beboere
Den senere politiker T. Algreen Ussing (1797-1872) boede her i 1834. I vejviseren står han som Cancelliesecretair, Cancellist i det danske Cancellie og Notarius ved det juridiske Facultet.
T. Algreen Ussing
For vejviseren 1846 ses matematikeren og politikeren Adolph Steen (1816-1886) med adresse her i nr.17.
Adolph Steen
Opfinderen Søren Hjorth (1801-1870) var egentlig uddannet jurist, men fik 1854 under et ophold i England udtaget patent på den første maskine, som arbejdede efter dynamoprincippet. Han opnåede dog aldrig at få noget udbytte af sin opfindelse, men anerkendes som den første opfinder af princippet.
Efter sin juridiske eksamen i 1821 blev han godsforvalter på Bonderup ved Korsør og fra 1828 var Hjorth ansat i Rentekammeret, først som volontør og fra 1836 som kammerskriver og sekretær. Med sin medfødte nysgerrighed for teknik, gik han til forelæsninger på Polyteknisk Læreanstalt i Studiestræde og sideløbende hermed udviklede han en tærskemaskine til sin far. Understøttet af fondsmidler tog Hjort i 1834 på en rejse til England, for at studere anvendelsen af dampkraft på veje og jernbaner.
Efter nok en studierejse gennem England, Frankrig samt Belgien i 1841 begyndte han med en bogholder Schram, at beregne økonomien for driften af en jernbanestrækning mellem København og Roskilde. Som næstformand og senere formand for Industriforeningen skabte han den fornødne interesse for, at søge koncession for den analyserede jernbanestrækning. Industriforeningen fik den 100-årige koncession og i 1844 kunne Søren Hjorth sætte sig i stolen som teknisk direktør for det Det Sjællandske Jernbaneselskab, der ikke mindst takket være hans ihærdighed åbnede Danmarks første jernbane 27.juli 1847.
Han opsagde sin stilling allerede i 1848 og drog nok engang til England, hvor han i 1851 fremkom med teorien om dynamoprincippet og som tre år senere blev patenteret via en dynamomaskine. Stadig beskæftiget med dynamoprincippet vendte han hjem til Danmark i midten af 1850erne, hvor han bestred et engelsk stålagentur.
Søren Hjorth boede her i årene 1857-1858.
Søren Hjorth
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.130).
Hvem boede hvor – kendte danskere i 1800-tallets København. T. M. Sandau. Forlaget Sesam. 2001.
Latinerkvarteret. Peter Linde. Erik Myrdahls Bogtrykkeri (s.100)
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)
Pisserenden (om Nørre Kvarter)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk