Larslejsstræde 1

 

Larslejsstræde 1 - lille - tv                    Larslejsstræde 1 - lille - th


Opført: 1838

Matrikelnummer: 147, Nørre Kvarter

Fredet: 1959

Arkitekt: ukendt


Beskrivelse

Denne hjørnebygning blev i 1838 opført med kælder og fire etager for høkeren M. Christensen. Der er syv fag til Larslejsstræde, et rundt hjørnefag samt fire fag til Sankt Peders Stræde.

 

Larslejsstræde 1 - 1

Ejendommen med Sankt Peders Stræde til venstre

Foto fra juni 2009

 

Larslejsstræde 1 - 2

Det runde hjørnefag med et udhængsskilt over førstesalen

Foto fra juni 2009

 

Larslejsstræde 1 - 3

Udhængsskiltet over hjørnefagets førstesal er en kunstfærdigt udført nøgle

Foto fra juni 2009

 

Larslejsstræde 1 - 4

Husets facade mod Larslejsstræde set fra Sankt Peders Stræde

Foto fra juni 2009

 

Larslejsstræde 1 - 5

Indgangsdøren til nr.1 hvorover man kan se mindepladen om digterpræsten Kaj Munk

Foto fra juni 2009

 

Larslejsstræde 1 - 6

Facaden til Larslejsstræde set mod Sant Peders Stræde

Foto fra juni 2009

 

 

Beboere          

Af vejviserne fremgår det, at Litteratus Gottlieb Siesbye (1803-1884) her havde sin bopæl i årene 1846-1851.

Den oprindeligt skomageruddannede Siesbye, der blev mester som 23-årig, vejrede som så mange andre morgenluft, da Julirevolutionens liberale strømninger nåede Danmark omkring 1831. Herom skrev han både artikler og digte og kom ad den vej til journalistikken, hvor han på Københavns Morgenblad (fra 1839 til 1840) og Folkevennen (1840) redigerede og fastholdt den liberale linje.

Siesbye opgav skomagergerningen i 1847 til fordel for en stilling som journalist på Flyveposten, som han sammen med Jacob Davidsen købte i 1852. Dette blad gik i folkemunde under navnet Lyveposten

Bladet lukkede i 1870 efter Siesbye havde været eneejer siden 1865.

Siesbye, Gottlieb

   Gottlieb Siesbye

 

I årene 1865-1866 havde skolemanden og litteraturhistorikeren Gotfred Rode (1830-1878) her sin bopæl med sin kone, journalisten Margrethe Rode (f.Lehmann; 1846-1918), der var en datter af politikeren Orla Lehmann (1810-1870).

Med lærergerninger i bagagen fra bl.a. Rødding og Herlufsholm ved Næstved blev han magister i krigsåret 1864. I 1866 blev han dr.phil. på en afhandling om Renæssancens tidligste Eftervirkninger paa dansk poetisk Litteratur, hvormed han imødegik de alt for stærke påvirkninger af dansk litteratur. På landstedet Skovgård i Ordrup, som hans kone havde arvet fra sin mors familie, grundlagde han i 1874 en grundtvigiansk højskole.

Ægteparret blev gift i 1866 og separeret i 1877. Sammen fik de sønnerne, politikeren og redaktøren Ove Rode (1867-1933) og forfatteren Helge Rode (1870-1937).

      Gotfred Rode

 

Margrethe Rode (1846-1918) var som ovenfor nævnt en datter af politikeren Orla Lehmann.

Gennem den norske forfatter Bjørnstjerne Bjørnson (1832-1910) lærte hun journalisten Erik Vullum (1850-1916) at kende og tog med ham til Paris. Derfra berettede hun om opholdet til det norske Dagbladet og efter Gotfred Rodes død tog hun sønnerne med til Norge, hvor de bosatte sig. Margrethe Rode giftede sig med Vullum i 1879 og de førte et selskabeligt liv. Professionelt udøvede hun en omfattende skribentvirksomhed med vægten på kultur og politik.

På en rejse til Norge i 1911 mødte Henrik Pontoppidan (1857-1943) ægteparret og i et brev til redaktøren Martinus Galschiøt (1844-1940) berettede han om Margrethe Rode, at “Med hende har jeg et Par Gange talt ret intimt, og det havde jeg megen Glæde af. Hun er et usædvanligt Menneske. Der er noget over hende af en Tempeltjenerinde, der endnu i Alderdommen et eller andet skjult Sted vogter en hellig Ild”.

  Margrethe Rode

 

Digterpræsten Kaj Munk (1898-1944) boede her som student i årene 1919-1921, hvilket også fremgår af mindepladen. Munk boede her til leje hos en frøken Anna Pedersen og flyttede herfra hen på Regensen i foråret 1921.

        Kaj Munk

 

Larslejsstræde 1 - 7

Kaj Munk boede i Larslejsstræde 1, hvor man over indgangsdøren kan se mindepladen

Foto fra juni 2009

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Haandleksikon I-III. Red. Svend Dahl og P. Engelstoft. Gyldendalske Boghandel. 1920-1926.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.129).

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Latinerkvarteret. Peter Linde. Erik Myrdahls Bogtrykkeri. 1949 (s.98).

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

 

Links

Henrik Pontoppidan.dk

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

Pisserenden (om Nørre Kvarter)

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk