Larsbjørnsstræde 7

 

Larsbjørnsstræde 7 - lille - tv                    Larsbjørnsstræde 7 - lille - th


Opført: 1797

Matrikelnummer: 170, Nørre Kvarter

Fredet: 1959

Arkitekt: ukendt


Beskrivelse

Ejendommen består af forhus og baghus:

 

 

Forhuset blev i 1797 opført som et klassicistisk hus med kælder og fire etager for garvermesteren Jens Ernst Brandt. Slutstenen over porten har indhugget tallet 190, der svarer til det matrikelnummer, som ejendommen havde indtil nymatrikuleringen i 1806; bemærk at nitallet er malet over med et syvtal, således at 170 svarer til det nuværende matrikelnummer. Ejendommen blev fredet i 1959 og består i dag af ejerlejligheder. 

 

Larsbjørnsstræde 7 - 1

Foto fra juli 2007

 

Larsbjørnsstræde 7 - 2

Den elegante frise består af fire guirlander, der forbinder de tre diademhoveder

Foto fra juli 2007

 

Larsbjørnsstræde 7 - 3

Slutstenen over porten;

det oprindelige matrikelnummer (190) ses graveret under det nuværende blåt optegnede nummer 

Foto fra august 2005

 

Larsbjørnsstræde 7 - 4

Foto fra juli 2007

 

 

Baghuset er fra 1907 og i muren ses en kanonkugle. De indmurede ringe til fortøjning af heste, vidner om den beslagsmedje (en gang Københavns største) der lå her i ejendommen. Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om baghuset (pr. 31.januar 2023).

 

 

Beboere

P. C. Klæstrup (1820-1882) boede omkring 1848 her i huset, hvor adressen dengang var Store Larsbjørnsstræde 170. Han er af eftertiden blevet kaldt Danmarks første bladtegner.

Som tegner for det satiriske blad Corsaren, var han manden bag de mange tegninger af kendte københavnere; navnlig af den krumryggede teolog og filosof Søren Kierkegaard (1813-1855), hvor især Klæstrup huskes for, at have gjort Kierkegaards ene bukseben kortere. Alle morede sig kosteligt – undtagen Kierkegaard – der i bedste stil figurerer på en mindeplade på husfacaden til Rosengården 9.

Også andre af tidens muntre blade som eksempelvis Punch leverede den produktive Klæstrup arbejder til foruden, at han også illustrerede børnebøger. Endvidere udførte han akvareller med tidsbilleder af 1800-tallet. 

  Klæstrup, P. C.

       P. C. Klæstrup

 

Mindepladen for P. C. Klæstrup blev i 1958 opsat på facaden til fødehjemmet i

Rosengården 9 med hans karikatur af filosoffen Søren Kierkegaard (1813-1855)

Foto fra april 2007

 

 

P. C. Klæstrup (1820-1882)

Søren Kierkegaard

Tegning fra ca.1845 og benyttet i bladet Corsaren den 9.januar 1846 – public domain

 

 

Den skomageruddannede I. A. Hansen (1806-1877) – der på dette tidspunkt var Redacteur og Udgiver af Almuevennen – havde her sin bolig i 1851. 

Han kom til København i 1842, hvor han fik plads som bud på dagbladet Fædrelandet og siden som redaktør af ugebladet Almuevennen. I 1840erne påbegyndte han sin aktive deltagelse i dansk politik og fik hurtigt fodfæste i Bondevennernes Selskab, hvis sekretær han blev i 1842.

I 1848 fik I. A. Hansen sæde i Den Grundlovgivende Rigsforsamling* og året efter blev han medlem af det første Folketing, hvor han repræsenterede Bondevennerne og trods divergerende opfattelser blev han dets leder i 1855. I Folketinget var hans indflydelse stor – ikke mindst for sine store agitatoriske evner – men også med sin flid og indsigt.

Han forlod Folketinget i 1866 for at blive forretningsfører i et forsikringsselskab, men den efterhånden så beundrede I. A. Hansen blev nu snart miskrediteret, da rygtet viste sig velbegrundet i sagen om underslæb over for det forsikringsselskab, som han arbejdede for. I 1877 begyndte den opsigtsvækkende retssag hvor han stod sigtet for underslæb i størrelsesordenen 200.000 kr., men han døde imidlertid før retssagen var afsluttet.

Herfra Larsbjørnsstræde flyttede I. A. Hansen til Brolæggerstræde 3.

*Den Grundlovgivende Rigsforsamling var en politisk forsamling, der i 1848-1849 udarbejdede Danmarks første grundlov

Hansen, I. A.

       I. A. Hansen

   


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.126).

Latinerkvarteret. Peter Linde. Erik Myrdahls Bogtrykkeri. 1949 (s.92-93).

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

Pisserenden– (om Nørre Kvarter)

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk