Larsbjørnsstræde 23a-e

 

Larsbjørnsstræde 23a-e - lille - tv                    Larsbjørnsstræde 23a-e - lille - th


Opført: 1807-1808

Matrikelnummer: 183, Nørre Kvarter

Fredet: 1959

Arkitekt: ukendt


Beskrivelse

Matriklen består af forhus og baghus:

 

 

Det flotte og totalistandsatte forhus til Larsbjørnsstræde 23 blev for den tyskfødte snedkermester Johan Andreas Schwartzlohse opført i årene 1807-1808. Huset består af kælder samt tre etager og er bygget over fem fag, hvoraf midterfagene ses lidt tilbagetrukne.

 

Larsbjørnsstræde 23a-e - 1

Foto fra juli 2007

 

Larsbjørnsstræde 23a-e - 2

Foto fra juli 2007

 

Larsbjørnsstræde 23a-e - 3

Foto fra juli 2007

 

 

I gården ses et baghus i fire etager, der som forhuset stammer fra årene 1807-1808 og blev som forhuset opført for ovennævnte snedkermester Schwartzlohse. Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om baghuset (pr. 19.januar 2023).

 

 

Beboere

Omkring 1832-1833 boede den islandske udgiver og forfatter Baldvin Einarsson (1801-1833) her på første sal med sin danskfødte kone.

Finansieret af offentlig understøttelse rejste han fra Island til København, for at videreuddanne sig på Polyteknisk Læreanstalt i Studiestræde. På Island havde han 1829-1831 været medudgiver af et tidsskrift, der slog på at Islands befolkning kunne vækkes til selvstændighed med en genoprettelse af Altinget på trods af, at landet var underlagt dansk myndighed.

Einarsson døde blot 32 år gammel som følge af en ildebrand i lejligheden.

 

 

Virksomheder                    

Cigarfabrikken Danmark havde sine lokaler i baghuset i en kort årrække efter 1900.

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.128-129).

Salmonsens Konversationsleksikon. A/S  J. H. Schultz Forlagsboghandel, 2.udgave. 1915-1930.

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

Pisserenden (om Nørre Kvarter)

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk