Opført: 1796-1798
Matrikelnummer: 182, Nørre Kvarter
Fredet: 1959
Arkitekt: ukendt
Beskrivelse
Larsbjørnsstræde 21 blev for snedkeren Johan Friderich Brünger, opført i 1796-1798 med kælder og tre etager. Huset er bygget over fem fag og over førstesalen ses en facadefrise som mæanderbort med diademhoveder samt rosetter.
Foto fra juli 2007
Foto fra juli 2007
Foto fra juli 2007
Foto fra juli 2007
Om sidehuset i gården foreligger der for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger (pr. 30.januar 2023).
Beboere
Kun 14 år gammel blev Frederiks Schwarz (1753-1838) optaget på Det Kongelige Teaters danseskole, men et skifte til fordel for skuespillet åbnede sig i 1773, hvor han debuterede. Han udviklede sig til en alsidig skuespiller, der prøvede kræfter med både komikken, dramatikken og tragedien. Fra 1810 til 1816 var Schwarz instruktør på teatret og tog kun ganske få gange afstikkere som skuespiller sammensteds.
Som meddeler til Thomas Overskous teaterhistoriske værker var Schwarz en stor bidragyder, ligesom han lagde kræfter i forbedringer af skuespillernes social- og arbejdsliv. I årene 1784-1786 udgav han Lommebog for Skuespilyndere, foruden han også oversatte stykker til nationalscenen.
Ifølge vejviserne for København havde Frederik Schwarz i årene 1808-1810 adresse på Kompagnistræde 18 og står jævnfør datidens sprogbrug opført som Acteur.
Frederik Schwarz
I 1832 boede sprogmanden Rasmus Rask (1787-1832) her i nr.21 og senere på året flyttede han til Badstuestræde 17, hvor han døde samme år.
Meget tidligt viste han evner for sprog og påbegyndte et teologistudium, men helligede sig snart sprogstudierne. Ved hjælp af både offentlig og privat støtte begav Rasmus Rask sig 1816 ud på en ca. syv år lang studierejse, der gik over Sverige, Finland, Rusland, Georgien, Persien, Indien og til sidst Ceylon (Sri Lanka). Rejsen blev særdeles udbytterig, idet han erhvervede uvurderlige håndskrifter, der i dag opbevares på Det Kongelige Bibliotek.
Af de ca. 50 sprog som han studerede, beherskede han omtrent halvdelen og på baggrund af sine mange sprogundersøgelser udgav han en mængde afhandlinger, der blev skelsættende for den moderne sammenlignende sprogvidenskab, indenfor hvilket felt han i dag betegnes som grundlægger.
Rask udgav tillige flere grammatikker og afhandlinger, men sin ihærdige kamp kæmpede for en ny dansk retskrivning – hvortil han bl.a. ønskede et bolle-å indført til afløsning for det dobbelte a – blev ikke gennemført.
Hans karriere kulminerede i 1831 med et professorat i orientalske sprog, men den ærgerrige og sære Rask havde ikke den mentale robusthed i sit møde med både modstand og skuffelser og det udviklede sig med tiden til forfølgelsesvanvid; en tuberkulose stødte til og blot 44 år gammel afgik han ved døden 14.november 1832.
Rasmus Rask ligger begravet på Assistens Kirkegård, hvor der på hans gravsten – tegnet af Gottlieb Bindesbøll (1800-1856) står: “Sit fædreland skylder man alt, hvad man kan udrette“.
Rasmus Rask
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.128).
Hvem boede hvor – kendte danskere i 1800-tallets København. T. M. Sandau. Forlaget Sesam. 2001.
Latinerkvarteret. Peter Linde. Erik Myrdahls Bogtrykkeri. 1949 (s.93).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)
Pisserenden (om Nørre Kvarter)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk