Landemærket 3-5

 

Landemærket 3-5 - lille - tv                    Landemærket 3-5 - lille - th


Opført: 1750 / 1850

Matrikelnummer: 181, Rosenborg Kvarter

Fredet: nej

Arkitekt: ukendt


Beskrivelse

Der er 100 års forskel mellem husene på Landemærket 3 og 5:

 

Landemærket 3-5 - 1

Landemærket 3 og 5

Foto fra juli 2009

 

 

Det store gråpudsede hus med de hvidmalede dannebrogsvinduer er nr.3, der blev opført i 1750. Den er bygget over ni fag og skyder fem etager op.

 

Landemærket 3-5 - 2

Foto fra juni 2007

 

Landemærket 3-5 - 3

Foto fra juni 2007

 

 

Nr. 5 er det lille fireetagers hus fra 1850. Både første- og andensalen udgøres af to store brede fag samt et smalt, mens tredjesalen er på fem fag og endelig ses kvistetagen med tre fag. Stueetagen er gråpudset som nr.3, medens den øvrige facade er pudset i en svag, gul farve.

 

Landemærket 3-5 - 4

Foto fra juni 2007

 

Landemærket 3-5 - 5

Foto fra juli 2009

 

Landemærket 3-5 - 6

Foto fra juli 2009

 

Landemærket 3-5 - 7

Foto fra juni 2007

 

 

Beboere

Blot 14 år gammel blev Frederik Schwarz (1753-1838) optaget på Det Kongelige Teaters danseskole, men et skifte til fordel for skuespillet åbnede sig i 1773, hvor han debuterede. Han udviklede sig til en alsidig skuespiller, der prøvede kræfter med både komikken, dramatikken og tragedien. Fra 1810 til 1816 var Schwarz instruktør på teatret og tog kun ganske få gange afstikkere som skuespiller sammensteds.

Som meddeler til Thomas Overskous teaterhistoriske værker var Schwarz en stor bidragyder, ligesom han lagde kræfter i forbedringer af skuespillernes sociale og arbejdsmæssige liv. I årene 1784-1786 udgav han Lommebog for Skuespilyndere tilligemed han også oversatte stykker til nationalscenen.

Frederik Schwarz ses i vejviseren som boende her omkring 1780.

  Frederik Schwarz

 

Professor i klassisk filologi – J. N. Madvig (1804-1886) – boede omkring 1839 i Landemærket 5. 

Han forelæste mest over Cicero* samt den romersk litteratur og med sin metodiske sikkerhed som tekstkritiker nød han stor international anerkendelse, ligesom hans latinske grammatik tillige blev udgivet i flere lande. I 1841 skrev Madvig bogen Latinsk Sproglære, som snart lå i alle latinskoler landet over. I 1848 udnævntes han til undervisningsinspektør ved det lærde skolevæsen, men var imidlertid blevet politisk aktiv, hvor han sluttede sig til de Nationalliberale**, men arbejdede også samtidig for en deling af Slesvig.

Det var også i 1848 at Madvig valgtes til Den Grundlovgivende Rigsforsamling og samme år blev kultusminister*** i Novemberministeriet. Ministerposten beholdt han til 1851, hvor han frem til 1879 igen virkede som professor.

Som minister gennemførte Madvig reformer ved både universitetet og de lærde skoler. Madvig blev valgt til Folketinget ved det første valg i december 1849 og sad der til 1853, mens han i perioden 1855-1874 var medlem af Landstinget. Som politiker var Madvig både mådeholdende og forsigtig, men den stringente retsfølelse prægede altid hans arbejde. En decideret blindhed ramte ham omkring 1876, men han bestred fortsat sit professorat, og var fra samme år formand for Carlsbergfondets direktion.

*Cicero (106 f.K. – 43 f.K.) var en romersk politiker og advokat, der med sine mange efterladte breve, skrifter og taler, anses som faderen til den moderne latinske prosa og har i høj grad præget den europæiske dannelseshistorie frem til nutiden.

**De Nationalliberale var en politisk gruppering, der i høj grad prægede den politiske udvikling i Danmark fra slutningen af 1830erne og frem til omtrent 1870. De kæmpede massivt mod enevælden og fik da også sæde i dansk demokratis første ministerium (kaldet Martsministeriet). Politisk stod de for et ”Danmark til Ejderen” der bl.a. forsvaredes med succes mod Preussen under treårskrigen 1848-1850. Deres pres på konsekvent at indlemme Holsten i kongeriget førte via Novemberforfatningen 1863 til krigen mod Preussen i 1864, som Danmark ikke alene tabte, men også medførte tabet af Sønderjylland. For De Nationalliberale betød det en kraftig tilbagegang i den folkelige tilslutning og efterhånden gik flere til godsejerpartiet Højre. Blandt de stærke kræfter i De Nationalliberale kan nævnes J.F. Schouw (1789-1852), H.N.Clausen (1793-1877), L.N. Hvidt (1777-1856), Orla Lehmann (1810-1870), D.G. Monrad (1811-1887), C.C. Hall (1812-1888) og A.F.Krieger (1817-1893).

***kultusminister – Kultusministeriet blev oprettet i 1848 og i 1915 opdeltes det i henholdsvis Kirkeministeriet og Undervisningsministeriet.

Madvig, J. N.

      J. N. Madvig

 

U. P. Overbye (1819-1879), der skrev arbejdersangen Snart dages det brødre i 1872, boede her omkring 1860. Fra 1848 til 1875 var han kopist i Krigsministeriet, hvor han blev afskediget med begrundelsen svagelighed. Kilder peger dog også på, at afskedigelsen skyldtes Overbyes socialistiske agitation.

Overbye, U. P.

      U. P. Overbye

 

I nr.3 blev opfinderen Valdemar Poulsen (1869-1942) født.

Poulsen, Valdemar

 Valdemar Poulsen

 

 

Landemærket 3-5 - 8

Mindeplade på facaden

 Foto fra juni 2007

   


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk