Kvæsthusgade 5-5b

 

Billeder følger senest i september 2020


Opført: 1736 / 1876

Matrikelnummer: 41, Sankt Annæ Øster Kvarter

Fredet: 1959

Arkitekt: ukendt


Beskrivelse

Forhuset blev opført i 1736 med kælder og to etager for kgl. vinkyper Ph. Jacob Zalathe. Forhøjet med to etager i 1845.

 

 

Beboere

Med rang af generalmajor var C. J. de Meza (1792-1865) bosiddende her fra 1851 til 1856.

Han gjorde fra 1803 tjeneste i hæren og deltog som ganske ung i forsvaret af København under bombardementet i 1807. I 1821 udnævntes han til kaptajn, 1842 til major, 1848 til oberstløjtnant, 1849 til generalmajor og endelig i 1863 til overgeneral.

En lang og noget broget karriere havde han over disse 60 år, men hans beslutning om tilbagetrækning fra Dannevirke-stillingen under krigen i 1864 blev begyndelsen til enden for de Meza, idet han undsagde de politiske instrukser om, at denne stilling skulle holdes. Men da preusserne den 1.februar 1864 gik over Ejderen, trak de danske tropper sig tilbage fra Dannevirke fordi de Meza indså, at et tilbagetog var nødvendigt. I al ubemærkethed trak danskerne sig tilbage om aftenen den 5.februar og først kl.04.00 den følgende morgen opdagede preusserne, at danskerne havde trukket sig tilbage.

I København følte krigsministeren sig krænket over de Mezas beslutning og kaldte denne til København, hvor han trådte tilbage fra overkommandoen og fra november 1863 igen fik posten som kommanderende general i hovedstaden.

At ansvaret for tilbagetrækningen dengang var hans og at den politisk var imod danske interesser, har eftertiden dog fundet rømningen som tvingende nødvendig, hvis man ville afværge det helt store nederlag. I 1865 afskedigedes han fra hæren og afbrød så godt som al samkvem med sin omverden.

Uden egentlig sygdom døde han pludseligt den 16.september 1865 i sin lejlighed på adressen Amaliegade 22. Christian de Meza var gift med en søster til officeren og politikeren A. F. Tscherning (1795-1874).

      C. J. de Meza

 

Med sine alsidige kompositioner af orkesterværker, korværker, balletmusik, salmer og sange stod komponisten Niels W. Gade (1817-1890) omkring midten af 1850erne, som et stort navn i dansk musik.

Allerede i en alder af kun 24 år opnåede han stor succes med ouverturen Efterklange af Ossian og under sit ophold i Leipzig, hvor han i årene 1843-1848 vandt internationalt ry anerkendtes han af selveste Felix Mendelsohn (1809-1847), der senere dirigerede ved førsteopførelsen af Gades musik til På Sjølunds fagre sletter.

Hjemvendt fra Tyskland i 1848 blev Gade musikforeningens dirigent og fremførte det nyeste inden for europæisk musik. Niels W. Gade var her der og alle vegne: han skabte helt eller delvis musikken til Bournonvilles balletter Napoli og Et Folkesagn, H.C. Andersens Agnete og Havmanden, ligesom han i 1851 også blev organist ved Garnisonskirken og fra 1858 ved Holmens Kirke.

Det var også den violinspillende Gade der den 26.april 1856 dirigerede Beethovens 9.symfoni (Skæbnesymfonien), som da for første gang opførtes i sin helhed.

Via sit kortvarige ægteskab med Emma Hartmann (1831-1855) blev han svigersøn til komponistkollegaen J. P. E. Hartmann (1805-1900) og sammen var de i 1867 medstiftere af Musikkonservatoriet, hvor Carl Nielsen (1865-1931) senere var blandt eleverne.

Niels W. Gade var kun bosiddende her i årene 1885-1887, hvorefter han flyttede til Vester Voldgade 11.

     Niels W. Gade

 

Omkring 1891 boede kunstmaleren Anna Petersen (1845-1910) på 3.sal.

     Endnu intet billede

 

Et udvalg af hendes præsenteres herunder:

Anna Petersen (1845-1910)

En aften hos veninden. Ved lampelys

1891 – Hirschsprungske Samling – public domain

 

Anna Petersen (1845-1910)

Bretagne-pige ordner planter i et drivhus

1884 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

Anna Petersen (1845-1910)

Fiskestue fra Skagen

årstal ikke angivet – privateje – public domain

 

Anna Petersen (1845-1910)

Lodsens stue, Tisvide

udstillet i 1900 – privateje – public domain

 

Anna Petersen (1845-1910)

Billede med jordbær

1872 – privateje – public domain

 

Anna Petersen (1845-1910)

Haveeksteriør med kunstnere ved staffeli; i baggrunden et gammelt bondehus

1885 – privateje – public domain

 

 

Kunsthistorikeren Troels Troels-Lund (1840-1921) boede her på førstesalen fra 1896 og frem til hans død i 1921. Fra 1879 til 1901 udkom hans store værk Dagligt liv i Norden i det 16.århundrede, for hvilket han regnes som grundlæggeren af dansk kulturhistorie. Han blev ordenshistoriograf i 1896.

Troels-Lund, Troels

Troels Troels-Lund

   


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.120).

Huse og mennesker. Strejftog i det gamle København. Georg Nygaard. Foreningen Fremtiden. 1941 (hæfte II).

Hvem boede hvor – kendte danskere i 1800-tallets København. T. M. Sandau. Forlaget Sesam. 2001.

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk