Kvæsthusgade 3

 

Billeder følger senest i september 2019


Opført: 1751

Matrikelnummer: 39, Sankt Annæ Øster Kvarter

Fredet: 1959

Arkitekt: ukendt


Beskrivelse

Kvæsthusgade 3 er en elegant ejendom fra 1751, der med kælder og to etager blev opført for justitsråd Oluf Blach (1694-1767). Huset blev i 1812 forhøjet med en etage og det er bygget over 12 fag, hvoraf to fag udgør portindgangen med det halvrunde vindue. Kælder- og stueetagen er refendfuget medens der glatpudset over kordongesimsen. I 1908 blev det oprindelige saddeltag erstattet med mansardtaget, hvori der sidder otte kviste. De to karnapper er fra 1900-tallet.

Billedtekst:

Over den fine port ses mindetavlen for komponisten J. P. E. Hartmann (1805-1900), der boede her i 71 år.

Ejendommen ejedes af Zinn-familien i over 150 år.

 

 

Beboere

Ejendommen var i mange år kendt som Den Zinnske Gård efter en tidligere ejer, direktør og købmand Johann Ludvig Zinn (1734-1802). Hans datter, Sophie Dorthea Zinn (1774-1851), har i sin Grandmamas Bekjendelser givet et fremragende billede af tiden omkring 1800 og beretter bl.a. om den aften da Marseillaisen første gang hørtes i København.

Endvidere fortæller hun om den 57-årige og stenrige sukkerraffinadør Henrich Ladiges (1731-1805), som friede til den dengang kun 17-årige Sophie. Hun afslog og giftede sig i stedet med konsulen Henry Thalbitzer (1767-1818).

Zinn, Sophie Dorothea

Sophie Dorothea Zinn

 

Johann Ludvig Zinns sønner Johann Friedrich Zinn (1779-1838) og Carl Ludvig Zinn (1777-1808) videreførte forretningen efter deres far.

Johann Friedrich Zinns søn, Ludvig Maximilian Zinn (1808-1868) videreførte forretningen efter sin far.

 

En datter af ovennævnte Johann Friedrich Zinn var Emma Sophie Zinn (1807-1851) der i 1829 giftede sig med H. C. Andersens gode ven, komponisten J. P. E. Hartmann (1805-1900). Efter brylluppet flyttede han og Emma ind på anden sal og her boede de sammen indtil hendes tidlige død i 1851. Hartmann giftede sig i 1855 med købmandsdatteren Thora Camilla Jacobsen (1807-1889). Han blev boende her til sin død i 1900, hvilket gav 71 år på samme adresse.

Han var selvlært komponist og producerede ca. 200 værker og mest kendt er hans musik til vennen H.C. Andersens opera Liden Kirsten fra 1846, som handler om kærlighedsforholdet mellem en hertug og en søster til Valdemar den Store. Hartmann skrev også helt eller delvis musikken til flere af August Bournonvilles balletter bl.a. Et Folkesagn og Valkyrien samt musikken til Oehlenschlägers Hakon Jarl.

Sin metier udfoldede han tillige som organist ved Garnisonskirken fra 1824 og fra 1843 i Vor Frue Kirke, ligesom han var medstifter af Musikforeningen i 1836, hvor han varetog formandsposten i årene 1839-1892. Hartmanns civile karriere var som jurist i Den Borgerlige Indrulleringskommission i den lange periode fra 1828 til 1870.

Gennem datteren Emma Hartmann (1831-1855) var han i en kort årrække svigerfader til komponisten Niels W. Gade (1817-1890).

 J. P. E. Hartmann

 

Fra 1870 til ca.1874 havde udgiveren af dagbladet Fædrelandet – J. F. Giødwad (1811-1891) – her sin bopæl.

Giødwad, J. F.

     J. F. Giødwad

 

Kunstmaleren Johan Rohde (1856-1935) boede her fra 1903 til 1904.

             Johan Rohde

 

Udvalgte værker af Johan Rohde:

 

Johan Rohde (1856-1935)

Selvportræt

ca.1890 – Hirschsprungske Samling – public domain

 

Johan Rohde (1856-1935)

Fra Tuxens Skole på Halmtorvet

1883 – privateje – public domain

 

Johan Rohde (1856-1935)

Kanalkulisser fra København

år ikke angivet –  public domain

 

Johan Rohde (1856-1935)

Søndag ved Karup kirke

1889 – Randers Kunstmuseum – public domain

 

Johan Rohde (1856-1935)

Henrik Pontoppidan

1895 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

 

Johan Rohde (1856-1935)

Kunstneren J. F. Willumsen i sit atelier

1901 – Göteborgs Konstmuseum – public domain

 

Johan Rohde (1856-1935)

Kristian Zahrtmann

1896 – Nationalmuseum, Stockholm – public domain

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

233 danske borgerhuse. Allan Tønnesen. Gyldendal. 1979 (s.45-46).

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Dansk Biografisk Lexikon tillige omfattende Norge for Tidsrummet 1537-1814. C. F. Bricka. 1887-1905  Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.119-120).

Huse og mennesker. Strejftog i det gamle København II. Georg Nygaard. Foreningen Fremtiden. 1941.

Hvem boede hvor – kendte danskere i 1800-tallets København. T. M. Sandau. Forlaget Sesam. 2001.

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Købmand, sømand og supercargo – guide til den florissante handels København. Kåre Lauring. 1998.

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk