Kultorvet 11-13-13a-c / Rosengården 2

 

Kultorvet 11-13-13a-c - Rosengården 2 - lille - tv                    Kultorvet 11-13-13a-c - Rosengården 2 - lille - th - det rigtige


Opført: 1815 / 1822-1823 / 1834

Matrikelnummer: 130, Klædebo Kvarter

Fredet: nej

Arkitekt: A. C. Wilcken


Beskrivelse

Matriklen rummer flere ejendomme, der hver især er beskrevet nedenfor:

 

 

Kultorvet 11 er et fem fag bredt hus fra 1815. Bygherren var hørhandler Jens Peter Müller, der her fik et klassicistisk hus fordelt på kælder og fire etager. Arkitekten var murermester A. C. Wilken (ca.1760-1816).

 

Kultorvet 11-13-13a-c - Rosengården 2 - 1

Kultorvet 11

Foto fra oktober 2007

 

 

For en Nicolai Bonnesen blev Kultorvet 13 bygget over fem fag. Huset står som ved opførelsen i 1834 med kælder og fire etager i klassicistisk stil. Bemærk rækken af palmetter der forbundet med delfiner, som danner den bemærkelsesværdige frise.

 

Kultorvet 11-13-13a-c - Rosengården 2 - 2

Kultorvet 13

Foto fra oktober 2007

 

 

Hjørnehuset Rosengården 2 er fra 1822-1823 og blev opført med kælder samt fire etager for brændevinsbrænder Ole Sørensen. Der er fire fag til Rosengården, herefter et skråt hjørnefag og endelig fem fag til Kultorvet.

 

Kultorvet 11-13-13a-c - Rosengården 2 - 3

Foto fra oktober 2007

 

Kultorvet 11-13-13a-c - Rosengården 2 - 4

Facaden til Rosengården

Foto fra oktober 2007

 

Kultorvet 11-13-13a-c - Rosengården 2 - 5

Fem fag vender mod Kultorvet

Foto fra oktober 2007

 

Kultorvet 11-13-13a-c - Rosengården 2 - 6

Fra venstre ses Rosengården 2, Kultorvet 11 og Kultorvet 13

Foto fra oktober 2007

 

 

Beboere          

Her boede filosoffen Søren Kierkegaard på 1.sal fra 1837 til 1840, hvor han tog sin teologiske embedseksamen efter godt 10 års studier.

Han praktiserede aldrig som præst, men levede af de 30.000 rigsdaler han arvede efter sin far; den særdeles velhavende hosekræmmer Michael pedersen Kierkegaard (1756-1838). Livet igennem argumenterede Kierkegaard for sin afstandtagen til teologiske og filosofiske systemers indgang til sandheden og mente, at det altafgørende var det enkelte menneskes subjektive sandhed og dets valg af livsholdninger.

I sine mange bøger, som både blev behandlet psykologisk, filosofisk, poetisk og religiøst, udkom medens han boede her bogen “Af en endnu Levendes Papirer” (1838), hvori han hudflettede H. C. Andersen.  

Kierkegaard, Søren

Søren Kierkegaard

 

Kunstmaleren Christen Dalsgaard (1824-1907) havde i 1851 adresse på Kultorvet 13.  

Christen Dalsgaard 

 

Et lille udvalg af Dalsgaards værker ses nedenfor:

 

Christen Dalsgaard (1824-1907)

Selvportræt

1882 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg – public domain

 

Christen Dalsgaard (1824-1907)

En fiskers sovekammer

1853 – Hirschsprungske Samling – public domain

 

Christen Dalsgaard (1824-1907)

Et tømrerværksted

1855 – Hirschsprungske Samling – public domain

 

Christen Dalsgaard (1824-1907)

Stalden indefra

1856 – Hirschsprungske Samling – public domain

 

Christen Dalsgaard (1824-1907)

Mormoner på besøg hos en tømrer på landet

1856 – Statens museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

Christen Dalsgaard (1824-1907)

En ung jysk bondepige skriver vennens navn på den duggede rude

1852 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

Christen Dalsgaard (1824-1907)

Ung pige, der skriver

1871 – public domain

 

Christen Dalsgaard (1824-1907)

En afsked

1860 – ARoS, Aarhus Kunstmuseum – public domain

 

   Christen Dalsgaard (1824-1907)

To kvinder besøger landsbykunstneren for at se det bestilte gravkors

1873 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

Christen Dalsgaard (1824-1907)

Stengangen på Sorø Akademi

1871 – Sorø Kunstmuseum – public domain

 

Christen Dalsgaard (1824-1907)

En kones højtidelige kirkegang efter barselfærd

1860 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

 

Nedenfor vises Constantin Hansens fine portræt af Chresten Dalsgaard:

Constantin Hansen (1804-1880)

Portræt af maleren Christen Dalsgaard

1862 – Sorø Kunstmuseum – public domain

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 118-119).

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Latinerkvarteret. Peter Linde. Erik Myrdahls Bogtrykkeri. 1949 (s.89-90).

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk