Krystalgade 1 / Store Kannikestræde 2

Regensen        

 

Krystalgade 1 - Store Kannikestræde 2 - lille - tv                    Krystalgade 1 - Store Kannikestræde 2 - lille - th


Opført: 1623-1628 / 1731 / 1749 / 1907-1909

Matrikelnummer: 49, Klædebo Kvarter

Fredet: 1918

Arkitekt: Niels Banner Matthisen / Lars Erichsen / Martin Borch / Wohlert Arkitekter


Beskrivelse

Regensen – der hører til blandt de delvist bevarede initiativer fra Christian IV (1577-1648) –  er ad flere omgange blevet ændret, dels på grund af brand og dels på grund af udbygninger og var fra sin oprindelse et trefløjet kompleks, der siden er blevet til det firefløjede, som vi kender i dag:

 

 

Det eneste tilbageværende fra Christian IV´s oprindelige Regensen, der dengang var en toetagers bygning, stammer kun de to nederste etager i fløjen mod Store Kannikestræde fra 1623-1628, som ligger til højre for gennemkørslen. Fløjen til venstre for gennemkørslen gik tabt ved bybranden i 1728, men blev genopført i 1749 og endelig blev hele den tredje etage påbygget i 1777. Hele fløjen langs Store Kannikestræde udgør 25 fag og til Købmagergade er der blot tre fag i den store gavlfacade.

 

Krystalgade 1 - Store Kannikestræde 2 - 1

Fløjen til Store Kannikestræde set mod Købmagergade

Foto fra marts 2008

 

Krystalgade 1 - Store Kannikestræde 2 - 5 - ældre postkort

Regensens fløj i Store Kannikestræde

Postkort af ukendt udgiver – afsendt i 1921

 

Krystalgade 1 - Store Kannikestræde 2 - 2

Portindgangen fra Store Kannikestræde

Foto fra marts 2008

 

Krystalgade 1 - Store Kannikestræde 2 - 3

Ved siden af portindgangen er denne indgangsdør – klokketrækket til Store Kannikestræde

viser årstallet 1900 og er dermed blandt de yngste i København

Foto fra marts 2008

 

Krystalgade 1 - Store Kannikestræde 2 - 4

Fløjen langs Store Kannikestræde og dens gavlfacade til Købmagergade

Foto fra marts 2008

 

Krystalgade 1 - Store Kannikestræde 2 - 6

Her er vi foran facaden til Købmagergade med buegangen

Foto fra marts 2008

 

Krystalgade 1 - Store Kannikestræde 2 - 7

Sandstenskartouchen på gavlen til Købmagergade med Christian VI´s monogram og årstallet 1623

Foto fra marts 2008

 

Krystalgade 1 - Store Kannikestræde 2 - 8

Sandstenskartouchen med inskriptionstavlen

Foto fra marts 2008

 

 

Regensgården er ikke offentlig tilgængelig, men det kan oplyses at der siden 1785 har stået et lindetræ i gården – kaldet Frøken Lind. Det første blev plantet den 12.maj 1785 af regensprovsten A. C. Hviid (1749-1788) og blev erstattet af det nuværende fra 1954. Af andre kulturhistoriske minder fra gården kan nævnes, at det var her man stiftede Studenterforeningen den 16.juli 1820, der altså om få år kan fejre 200 års fødselsdag.

 

Det skal også nævnes, at går man ind i gården fra Store Kannikestræde er til venstre en syv fag lang fløj med kælder og fire etager, der så at sige ligger parallelt med fløjen til Købmagergade. I fjerde etage er de tre midterste fag dog en mansardetage i bindingsværk. Fløjen blev af arkitekten Martin Borch (1852-1937) opført i perioden 1906-1909 til erstatning for Trinitatis præstegård, som blev nedrevet i 1907. Der foreligger for øjeblikket ingen billeder af selve gården (pr. 10.maj 2016).

 

Buegangen langs hele facaden mod Købmagergade skyldes også Martin Borch, der fik nedbrudt stueetagen til et fortov under Regensen og som blev indviet 12.oktober 1908. Anledningen var at lette den efterhånden kraftige trafik i Købmagergade, der bl.a. betød at Rundetårn ikke skulle flyttes (!) om ved siden af Trinitatis Kirke, som det ellers var foreslået i 1898 af arkitekten Anton Rosen (1859-1928).

 

Krystalgade 1 - Store Kannikestræde 2 - 9

Buegangen

Foto fra marts 2008

 

Krystalgade 1 - Store Kannikestræde 2 - 10

Buegangen set fra Store Kannikestræde mod Krystalgade

Foto fra marts 2008

 

Krystalgade 1 - Store Kannikestræde 2 - 11 - ældre postkort

Regensen før ombygningen mod Købmagergade

Postkort nr. 633 udgivet af Frits Benzen

 

Krystalgade 1 - Store Kannikestræde 2 - 12 - ældre postkort

Regensen før buegangenes tilblivelse i 1908

Postkort nr.3858 udgivet af Stenders Forlag – ca.1908

 

Krystalgade 1 - Store Kannikestræde 2 - 13 - ældre postkort

Regensen efter Borchs ombygning til Købmagergade

Postkort nr.16590 udgivet af Stenders Forlag – ca.1909

 

Krystalgade 1 - Store Kannikestræde 2 - 14 - ældre postkort

Igen efter ombygningen men her med større perspektiv

Postkort nr.170 udgivet af Paul Heckscher – ca.1909

 

 

Den fire midterste fag i facaden til Købmagergade kaldes Kirkefløjen og står med kælder samt to etager. Til gården er et lille tårn sammenbygget med Kirkefløjen. Både tårn og kirkefløj opførtes 1748-1749 af bygmester Niels Banner Matthisen (før 1696-1771).

 

Krystalgade 1 - Store Kannikestræde 2 - 15

Foto fra marts 2008

 

Krystalgade 1 - Store Kannikestræde 2 - 16

Den fire fag, brede kirkefløj med en trekantsgavl

Foto fra marts 2008

 

 

Fløjen mod Krystalgade blev også ramt af bybranden, men genopførtes allerede i 1731 under ledelse af murermester Lars Erichsen (før 1700-efter 1734) med 10 fag til Krystalgade samt to fag til Købmagergade. Denne fløj ramtes af brand i 2003, men heldigvis blev kun taget ødelagt og hurtigt erstattet med et nyt. I alt 40 brandfolk deltog i slukningsarbejdet og kun en time efter alarmeringen var det hele under kontrol.

 

Krystalgade 1 - Store Kannikestræde 2 - 18

Fløjen mod Krystalgade set fra Købmagergade – de sidste seks fag er omtalt nedenfor

Foto fra marts 2008

 

 

I forlængelse af ovennævnte fløj ses en seks fag lang bygning med kælder og to etager med to enkeltfagskviste, hvorimellem er en to fag bred mansardetage. Den kaldes Kasernen og er fra 1908-1909 og blev tegnet af ovenfor nævnte Martin Borch, der var manden bag både Buegangen og fløjen i gården.

 

Krystalgade 1 - Store Kannikestræde 2 - 19

Kaserne-fløjen til Krystalgade set mod Købmagergade

Foto fra marts 2008

 

 

Som en tilbygning baggården (kaldet Bjørnegrotten) bag ovennævnte Kaserne-fløj blev der i 2011-2013 opført og indrettet et lille køkkentårn til, at afhjælpe den hidtidige trange køkkenplads. Arkitekten bag var tegnestuen Wohlert Arkitekter.

Der foreligger for øjeblikket ingen billeder af køkkentårnet (pr. 10.maj 2017), men under Vil du vide mere er der links, som kan give yderligere oplysninger derom.

 

Regensgården

Postkort nr. 883 udgivet af Stenders Forlag – afsendt i 1908

 

 

Beboere

Boghandleren Søren Gyldendal (1742-1802) boede her som ung studerende på Regensen i årene 1766-1767.

I 1772 etablerede han sig som boghandler i Niels Hemmingsensgade 23 og siden 1787 har forlagsvirksomheden haft til huse i Klareboderne 3. I sin tid som teologistuderende skaffede han sig indtægter ved salg af brugte lærebøger, men efterhånden udviklede forretningen sig og han etablerede sig efterhånden, som både boghandler og forlægger.

Søren Gyldendal udgav både ordbøger, videnskabelig og skønlitterær litteratur og udviklede desuden et effektivt system til distribution af sine bøger; et system der efterhånden kopieredes af konkurrenterne. Frem til sin død i 1802 udgav hans forlag omtrent 1.500 forskellige bøger.

Gyldendal, Søren

  Søren Gyldendal

 

I kraft af sine embeder som professor i litteraturhistorie, chef for Universitetsbiblioteket og regensprovst havde bibliotekaren og litteraturhistorikeren Rasmus Nyerup (1759-1829) sin bolig her fra 1801 og frem til sin død.

Han havde et omfattende forfatterskab, heriblandt den første danske litteraturhistorie Bidrag til den Danske Digtekunsts Historie, som han sammen med litteraten Knud Lyhne Rahbek (1760-1830) udgav i årene 1800-1808. Nævnes skal også Litteraturleksikon for Danmark, Norge og Island som han udgav i årene 1818-1820. 

Han var initiativtager til Oldnordisk Museum, der fik plads på loftet i den over for liggende Trinitatis Kirke under ledelse af Christian Jürgensen Thomsen (1788-1865). I 1832 blev det nødvendigt at overflytte museets genstande til det første Christiansborg (brændte i 1794) og senere til dets nuværende placering, hvor det senere fik benævnelsen Nationalmuseet; et navn som Rasmus Nyerup i var ophavsmand til. 

  Rasmus Nyerup

 

Laurids Engelstoft (1774-1851) ses kun i 1804 med en adresse på Store Kannikestræde 2.

Han var teologisk kandidat fra 1796, men det blev historien som skulle blive hans virke. I perioden 1797-1800 foretog han med vennen, filologen Børge Thorlacius (1775-1829), en rejse gennem Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig, hvor de i Paris alene boede i 1½ år og hvor især Engelstoft blev kraftigt påvirket af både livet og ånden i den franske hovedstad.

I 1802 udnævntes Engelstoft til adjunkt i historie og geografi ved Københavns Universitet, fra 1803 ekstraordinær professor og endelig 1817 professor i historie sammensteds.

Opdragelse gennem uddannelse lå ham meget på sinde og betød bl.a. udgivelsen med den herlige titel Tanker om Nationalopdragelsen, betragtet som det virksomste Middel til at fremme Almeenånd og Fædrelandskjærlighed.

Af værker findes der ikke alverden fra Engelstofts hånd, idet de mange administrative stillinger han besad i bl.a. universitetets direktion og ved genoprettelsen af Sorø Akademi lagde meget beslag på hans evner, men her nævnes Noget om Forsvar-Anstalterne i Sielland under Calmar-Krigen og Wiens Beleiring af Tyrkerne 1683.

Laurids Engelstoft

 

J. V. Gertner (1818-1871)

Laurids Engelstoft

1846 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg – public domain

 

 

I vejviserne for København ses det at Decanus, teologen Otto Horrebow (1769-1823), her havde sin bopæl fra 1815 til 1821.

Horrebow, Otto

    Otto Horrebow

 

Sprogforskeren Rasmus Rask (1787-1832) boede her ad to omgange, henholdsvis i perioderne 1816-1821 og 1824-1829.

Meget tidligt viste han evner for sprog og påbegyndte et teologistudium, men helligede sig snart sprogstudierne. Ved hjælp af både offentlig og privat støtte begav Rasmus Rask sig 1816 ud på en ca. syv år lang studierejse, der gik over Sverige, Finland, Rusland, Georgien, Persien, Indien og til sidst Ceylon (Sri Lanka). Rejsen blev særdeles udbytterig, idet han erhvervede uvurderlige håndskrifter, der i dag opbevares på Det Kongelige Bibliotek.

Af de ca. 50 sprog som han studerede i sin karriere, beherskede han omtrent halvdelen og på baggrund af sine mange sprogundersøgelser udgav han en mængde afhandlinger. De blev skelsættende for den moderne sammenlignende sprogvidenskab, indenfor hvilket felt han i dag betegnes som grundlægger.

Rask udgav tillige flere grammatikker og afhandlinger og i sin ihærdige kamp for en ny dansk retskrivning – hvortil han bl.a. ønskede et bolle-å indført til afløsning for det dobbelte a – blev til hans skuffelse ikke gennemført.

Hans karriere kulminerede i 1831 med et professorat i orientalske sprog, men den ærgerrige og sære Rask havde ikke den mentale robusthed i sit møde med både modstand og skuffelser. Det udviklede sig med tiden til forfølgelsesvanvid; en tuberkulose stødte til og kun 44 år gammel afgik han ved døden 14.november 1832.

Rasmus Rask ligger begravet på Assistens Kirkegård, hvor der på hans gravsten – tegnet af Gottlieb Bindesbøll (1800-1856) står: “Sit fædreland skylder man alt, hvad man kan udrette“.

Rask, Rasmus

     Rasmus Rask

 

I årene 1817-1818 var professor Finnur Magnussen (1781-1847) bosiddende her på Regensen.

Magnussen, Finnur

Finnur Magnussen

 

Digteren Christian Winther (1796-1876) boede her på Regensen i årene 1818-1821.

Winther blev cand.theol. i 1824, og ernærede sig som huslærer, men det blev som den alsidige vers- og prosafortæller, at han kom til at slå sine folder. Drevet af både følelser og skiftende stemninger skrev Winther om kærligheden til kvinden og skønheden i den sjællandske natur.

Han debuterede med Digte i 1828, der var en samling af romancer og lyriske digte. Senere fulgte børnedigtene Flugten til Amerika, Dansen i Skoven samt digtsamlingen Til Een fra 1843, der var hans egen kærlighedshistorie. Christian Winther toppede med hovedværket, versfortællingen Hjortens Flugt (1855), som er en hyldest til naturen og den trofaste kærlighed og regnes for værende det sidste hovedværk i dansk romantik.

I en karakteristik af skuespillerinden Julie Sødring (1823-1894), blev han beskrevet som “…altid udsøgt elegant i sin påklædning som i sit væsen“. Det må siges at være meget betegnende for en mand, der sin tid til trods med politisk røre, sociale brydninger, ydre modgang og indre sorger, aldrig skrev om andet end kærligheden og naturen.

Den i samtiden beundrede Winther forlod Danmark med sin familie i 1875 og bosatte sig i Paris, hvor han døde året efter. Christian Winther var halvbror til digterfilosoffen Poul Martin Møller (1794-1838).

 Christian Winther

 

Forfatteren Jens Christian Hostrup (1818-1892) boede her i en årrække op til 1843.

Eftertiden husker især Hostrup for den udødelige, forviklede komedie Genboerne, som blandt andet foregår her på Regensen. Denne komedie som er historien om modsætninger og forsoninger mellem borgerskab og studenter, blev første gang opført i Hofteatret i 1844 og senere på året i Det Kongelige Teater (dog i en renset skikkelse).

Hostrup studerede da han boede her på Regensen og fik i 1843 sin teologieksamen, hvorefter han blev huslærer i Kokkedal og senere præst i både Silkeborg og Hillerød. Den lille elskværdige mand var også en værdsat foredragsholder. Som komediedigter har Hostrup også sat sig varige spor, bl.a. med eventyrkomedien En spurv i tranedans (1846) og det sommerlige lystspil Et Eventyr paa Fodreisen (1848).

Som et kuriosum kan det oplyses at da politikerne Viggo Hørup og Hugo Hørring boede på Regensen i midten af 1860erne delte de sammen det værelse, hvor Hostrup havde skrevet Genboerne.

Hostrup, J. C.

     J. C. Hostrup

 

Kun for året 1844 ses den senere arkæolog, J. J. A. Worsaae (1821-1885) i vejviserne som beboer her på Regensen.

Han regnes for grundlæggeren af den videnskabelige arkæologi og blev højt værdsat for sine udgravninger samt videnskabelige bøger og som initiativtager til registrering af danske historiske og forhistoriske mindesmærker, blev der under Worsaaes ledelse udarbejdet et grundlag for fredning af danske kulturminder.

Han blev i 1843 assistent ved Oldnordisk Museum, som var ledet af Christian Jürgensen Thomsen (1788-1865), hvis Treperiodesystem blev videreudviklet af Worsaae til bl.a. en tredeling af jernalderen samt en opdeling af stenalderen i henholdsvis Yngre og Ældre.

Det faglige højdepunkt kom i 1850 da han ved Mejlgård på Djursland konstaterede dynger af skaller fra især skaldyr som østers, muslinger og snegle. Her konkluderede Worsaae, at der i Danmark havde været bopladser i en tid, der gik forud for de store stengrave. Fundet af skaldyngerne blev af zoologen Japetus Steenstrup (1813-1897) kaldet køkkenmøddinger og dette ord indgår nu i det arkæologiske sprog verden over.

Fra 1858 og til sin død i 1885 virkede Worsaae som inspektør ved Rosenborg-samlingerne, hvor han tillige havde tjenestebolig.

Worsaae, J. J. A.

    J. J. A. Worsaae

 

 

Juraprofessor F. T. J. Gram (1816-1871) flyttede ind her i 1859, hvor han tiltrådte stillingen som provst ved Kommunitetet og Regensen.

Han var godsforvaltersøn og blev efter sin juraeksamen i 1841 ansat som volontør i Danske Kancelli, som dengang lå i det nuværende Finansministerium. Ved universitetet var han lektor fra 1847 og professor fra 1849. I 1856 blev han assessor i Højesteret.

Det var i disciplinerne formueret og søret, at Gram blev et navn i den juridiske verden og på Regensen betragtedes han som “en Fader af Alumnerne og var dem alle en forstaaende og hjælpsom ældre ven” (jf. Dansk Biografisk Haandleksikon).

Gram boede her til sin død i 1871.

Gram, J.

     F. T. J. Gram

 

I mængden af 1800-tallets kendte navne kommer man ikke uden om Viggo Hørup (1841-1902). Han sad som medlem af Folketinget fra 1876 til 1892 og var indædt modstander af bl.a. oprustning, som kom til udtryk i en tale i Folketinget i 1883, hvor han fremsagde de berømte ord: Hvad skal det nytte? Indførelsen af folketingsparlamentarisme var nok den største af Hørups mærkesager og den nåede han at opleve med Systemskiftet i juli 1901, hvor han blev Deuntzer-regeringens trafikminister.

Hørup døde dog allerede ca.7 måneder efter udnævnelsen og som noget nær den eneste gerning i sin ministertid sørgede han for, at offentligheden fik adgang til Kongens Have fra Kronprinsessegade / Gothersgade. Går man en tur i Kongens Have kan man mod Kronprinsessegade se J. F. Willumsens smukt udførte statue af Viggo Hørup.

Sammen med meningsfællerne Edvard Brandes (1847-1931) og Herman Bing (1845-1896) grundlagde han dagbladet Politiken i 1884 og førte an som chef til 1901. Han gav bladet den linje, hvis krav om realisme har sat sig dybe spor i eftertidens kulturudvikling. Uvant med journalistisk virksomhed var han ikke, da han i perioden 1873-1883 var medarbejder på det af Christen Berg-ejede Morgenbladet.

Viggo Hørup boede her på Regensen fra 1864 til 1867. Han var fætter til digteren Holger Drachmann (1846-1908).

      Viggo Hørup

 

Juristen og politikeren J. Nellemann (1831-1906) boede her i årene 1872-1876.

Han var uddannet jurist fra 1855 og blot 28 år gammel udnævntes han i 1859 til professor. Nellemann sad som medlem af Landstinget fra 1870 og i 1875 gjorde Estrup ham til justitsminister; en post han bestred frem til 1896. På baggrund af Nellemanns juridiske fortolkninger af grundloven kunne Estrup politisk manøvrere med sine provisoriske finanslove, der splittede de politiske fløje og var med til at holde forfatningskampen i live. 

Fra 1896 og frem til sin død var han nationalbankdirektør.    

Nellemann, J.

     J. Nellemann

 

Den verdensberømte læge Niels Finsen (1860-1904) boede her som studerende i perioden 1882-1889.

Da han i 1896 med succes afsluttede en kulbuelysbehandling mod en speciel art hudtuberkulose tilførtes der ham midler således, at han kort efter kunne indrette det første lysinstitut i en barak på Kommunehospitalets grund. Her behandlede Finsen sine patienter efter en metode der gjorde ham verdensberømt for ved, at koncentrere kunstigt lys og udnytte dens ultraviolette stråler kunne man dræbe tuberkulose-bacillerne og til dette formål konstruerede han et apparat, der i 25 år forblev uændret.

Fra barakken ved Kommunehospitalet flyttede instituttet i 1900 til Rosenvænget, hvor det døbtes Finsen-instituttet. Forsøg med strålebehandling mod kræft samt behandling af tuberkulose med solbadning skete også på Finsens initiativ. Finsen blev i 1903 tildelt Nobelprisen i medicin.

Blot 43 år gammel døde han i 1904 og hans begravelse var en national begivenhed med deltagelse af såvel kongehuset som regering.

Finsen, Niels

      Niels Finsen

 

Fra 1920 til 1923 boede Hans Fuglsang-Damgaard(1890-1979), der senere blev biskop over Københavns Stift.

        Fuglsang-Damgaard

 

Digterpræsten Kaj Munk (1898-1944) flyttede ind på Regensen i foråret 1921 efter et par års ophold i Larslejsstræde 1, hvor han boede fra 1919 til 1921.

 

For at blive optaget som alumne på Regensen fremgår det af kollegiets hjemmeside, at man skal opfylde forskellige betingelser. I takt med sin “anciennitet” som alumne kan man flytte videre til større værelser, hvor huslejen selvfølgelig også bliver større. Værelserne er fra 11 til 25 kvadratmeter og der bor omtrent 100 alumner på Regensen og måske er der blandt dem nogle fremtidige berømtheder.

Af historiens berømte alumner kan nævnes: digteren Christian Winther, politikeren Orla Lehmann, digteren og professoren Poul Martin Møller, præsten og salmedigteren H. A. Brorson, professoren Ole Borch, biskoppen og salmedigteren Thomas Kingo, sprogforskeren Rasmus Rask, historikeren C. F. Allen, komponisten og musikhandleren A. P. Berggreen, filologen og politikeren J. N. Madvig, politikeren D. G. Monrad, politikeren C. E. Rotwitt, zoologen Japetus Steenstrup, politikeren K. B. Andersen, præsten og forfatteren Steen Steensen Blicher, rejsekongen cand.psych. & polit Simon Spies, advokaten og politikeren Mogens Glistrup samt politikeren Jens Otto Krag.

 

 

Virksomheder

Collegium Regium – i daglig tale kaldet Regensen – blev taget i brug allerede i 1623, men blev dog først helt færdigt i 1628. Det er Danmarks næstældste kollegium (kun overgået af Valkendorfs Kollegium fra 1588) og blev til på initiativ af Christian IV (1577-1648). I dag er Regensen en del af Kollegiesamvirket, der også består af Valkendorfs, Borchs og Elers kollegier.

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Dansk Biografisk Lexikon tillige omfattende Norge for Tidsrummet 1537-1814. C. F. Bricka. 1887-1905  Se webudgaven her

Danske arkitekturstrømninger 1850-1950. Knud Millech og Kay Fisker. Udgivet af Østifternes Kreditforening. 1951.

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.207).

Hvem boede hvor – kendte danskere i 1800-tallets København. T. M. Sandau. Forlaget Sesam. 2001.

Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, s. 273-274).

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

København før og nu – og aldrig. Forlaget Palle Fogtdal A/S. 1996-1999 (bind 5, s.256-263).

Latinerkvarteret. Peter Linde. Erik Myrdahls Bogtrykkeri. 1949.

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Regensen gennem hundrede år. Knud Fabricius. 1923-25.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

Link vedrørende Køkkentårnet (A.P. Møller-fonden)

Link vedrørende Køkkentårnet (Wohlert Arkitekter)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

Regensen

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk