Kronprinsessegade 42

 

Billeder følger senest i september 2019


Opført: 1815-1816

Matrikelnummer: 401d, Sankt Annæ Vester Kvarter

Fredet: 1945

Arkitekt: Thomas A. Blom


Beskrivelse

Murermester Thomas Blom (1777-1841) var også manden bag nr.42 som rummer både forhus og sidehus, der begge stod færdige i 1816:

 

 

Forhuset, der er på seks fag, opførtes med kælder og fire etager samt mansardetage med otte kviste.

 

Til venstre i gården er der et fem etager højt sidehus, der er bygget over tre fag. Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om sidehuset (pr. 9.maj 2017).

 

 

Beboere

Grossereren Hans Puggaard (1788-1866) var her boende 1816-1818.   

   Hans Puggaard

 

Officeren og korttegneren Jacob H. Mansa (1797-1885) boede her 1832-1833. 

Mansa, J. H.

   Jacob H. Mansa

 

Fra 1838 til 1846 var Kronprinsessegade 42 bolig for officeren H. C. G. F. Hedemann (1792-1859).

Hedemann, H. C. G. F.

H. C. G. F. Hedemann

 

Redaktøren og politikeren Hother Hage (1816-1873) boede her 1847-1851. 

Hage, Hother

       Hother Hage

 

Biskoppen og politikeren D. G. Monrad (1811-1887) havde i 1856 sin bopæl her i nr.42.

Monrad var et særpræget menneske og derfor har både hans samtid og eftertid haft svært ved at give en nogenlunde afklaret karakteristik af hans person. Monrad blev teologisk kandidat i 1836 og to år efter magister i semitiske* sprog, hvorefter han foretog en udlandsrejse.

Han blev i 1840 medredaktør af bladet Fædrelandet, og var fra 1843 til 1846 redaktør af Dansk Folkeblad. Fra 1846 til 1848 var Monrad sognepræst på Lolland, men under indtryk af de politiske begivenheder i København, rejste han hertil efter det første Casino-møde den 11.marts 1848 og deltog i det andet Casino-møde den 20.marts.

Den nationalliberale Monrads evner som tænker og debattør påkaldte hurtigt opmærksomheden fra ligesindede og han udnævntes til kultusminister** i Martsministeriet, men fratrådte allerede i november som følge af spørgsmålet om Slesvigs deling, men blev samme år indvalgt i Den Grundlovgivende Rigsforsamling, hvor han arbejdede for et samfund med selvstændige og oplyste borgere.

Monrad skrev udkastet til Grundloven af 1849, der blev genstand for en hed debat, herunder de mange spørgsmål omkring valgretten. Grundlovsudkastet blev gennemarbejdet af Orla Lehmann (1810-1870) og blev herefter næsten enstemmigt vedtaget, hvorefter 189 års enevælde var forbi. Fra 1849 til 1854 var D. G. Monrad biskop over Lolland-Falsters stift og politisk var han fra 1849 til 1865 medlem af Folketinget. I 1859 blev han igen kultusminister, 1860-1863 tillige indenrigsminister og fra 31.december 1863 til 8.juli 1864 var han landets konseilspræsident***. Som nationalliberal politiker ønskede han ikke Slesvigs deling og med krigen samt det efterfølgende nederlag i 1864, blev han som konseilspræsident den hovedansvarlige for det bitre nederlag.

Året efter bosatte Monrad sig med familien i New Zealand og levede der i fire år som nybygger. Hjemvendt til Danmark blev han i 1869 sognepræst i Brøndbyerne og fra 1871 var han atter biskop over Lolland-Falsters stift. I 1882 blev han igen valgt til Folketinget og omend der stadig var stor respekt om ham, var fordums store indflydelse da så begrænset, at han nedlagde sit mandat i 1886. 

* semitiske sprog – beslægtede mellemøstlige sprog bl.a. assyrisk, syrisk, arabisk og hebraisk.

** kultusminister – Kultusministeriet blev oprettet i 1848 og i 1915 opdeltes det i henholdsvis Kirkeministeriet og Undervisningsministeriet.

*** konseilspræsident – benævnelsen for regeringslederen i Danmark fra 1866 til 1918, og siden da benævnt som statsminister.

Monrad, D. G.

     D. G. Monrad

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.114).

Historiske Meddelelser om København. Årbog 1974. Udg. af Københavns Kommunalbestyrelse. 1974.

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk