Billeder følger senest i september 2024
Opført: 1811
Matrikelnummer: 401c, Sankt Annæ Vester Kvarter
Fredet: 1950
Arkitekt: Thomas A. Blom
Beskrivelse
Hjørnehuset opførtes i 1811 med kælder og fire etager af murermester Thomas A. Blom (1777-1841). Der er fem fag til Kronprinsessegade, et skråt hjørnefag samt syv fag mod Dronningens Tværgade.
Beboere
Murermester Thomas A. Blom (1777-1841) boede selv her i sit eget hus fra 1813 til 1825 sammen med hustruen Ingeborg Cathrine Carstensen (d.1860) og deres syv børn, som de fik over en kun otte år lang periode: Johanne Emilie Blom (1812-1896), Peter Ludvig Blom (1814-1850), Julius Andreas Blom (1815-1900), Sigvard August Blom (1816-1900), Ida Wilhelmine Blom (1818-1896), Carl Waldemar Blom (1819-ca.1838) og Julie Georgine Blom (1820-1885). Hele familien flyttede i 1825 til den da nyopførte Kronprinsessegade 36.
Thomas A. Blom
Thomas A. Bloms mor, spækhøkerenken Birthe Blom (ca.1745-1819) boede til sin død her hos sønnen og svigerdatteren. Hun havde med sine fire sønner drevet murerfirmaet Bloms Enke & Sønner fra 1798 til 1809 og i dette regi opførtes i alt ni huse. Disse huse står stadig og ligger på adresserne Sankt Peders Stræde 20, Sankt Peders Stræde 22, Teglgårdsstræde 3, Kronprinsessegade 38, Dronningens Tværgade 56, Dronningens Tværgade 57, Dronningens Tværgade 58, Dronningens Tværgade 59 og Dronningens Tværgade 61.
Musikpædagogen, organisten og komponisten J. C. Gebauer (1808-1884) var her boende i årene 1839 til 1841.
Dette musikalske talent, som blev uddannet af kapaciteter som både Frederik Kuhlau (1786-1832) og C. E. F. Weyse (1774-1842) begyndte selv, at undervise ved Musikkonservatoriet fra dets oprettelse i 1866. Der var han ansat til 1883, hvor han sideløbende virkede som organist ved Helligåndskirken; fra 1846 til 1859 var Gebauer organist ved Sankt Petri Kirke. Desuden udgav Gebauer også forskellige lærebøger, der højnede dansk musiklitteratur.
Han hører ikke til de mest kendte danskere, men af hans børnesange kender de fleste En lille nisse rejste og Hist hvor vejen slår en bugt – begge med tekst af Julius Gerson (1811-1894) – samt Ride, ride ranke med tekst af eventyrforfatteren H. C. Andersen (1805-1875). Endelig var han tillige ophavsmanden bag sangen I alle de riger og lande.
J. C. Gebauer
Den senere politiker og Johanne Luise Heibergs nære ven, A. F. Krieger (1817-1893), boede her omkring 1840 samt i perioden 1845-1857.
I 1833 blev A. F. Krieger student fra Borgerdydsskolen, der lå i ejendommen Klareboderne 3. Han blev siden jurist og arbejdede som sådan i henholdsvis Danske Kancelli* og Stænderforsamlingerne** i Roskilde og Viborg. Men det er som nationalliberal politiker, at den belæste A. F. Krieger vil blive husket.
Han deltog som taler og arrangør af det vigtige Casino-møde den 13.marts 1848 og samme år valgtes han til Den Grundlovgivende Rigsforsamling*** og til Folketinget fra 1849 til 1852. I perioden 1856-1874 bestred Krieger så forskellige poster som indenrigsminister, finansminister og justitsminister, hvor hans vel nok største gerninger var som ophavsmand til Næringsloven af 1857 samt Møntloven af 1874. Som medlem af Landstinget sad han fra 1863 til 1890.
Krieger var også en flittig dagbogsskriver og den dag i dag benyttes hans dagbøger som hovedkilder til forståelse af tidens politik og kultur i perioden 1848-1880. Med hans ord fra 1863 Hvo, som intet vover, intet vinder, men dristigt vovet, halvt er vundet står han i køen af bevingede ords danske forfattere.
Sammen med forfatteren og juristen Hans Egede Schack (1820-1859) og C. C. Hall (1812-1888) besøgte Krieger hver torsdag aften politikeren og matematikeren C. G. Andræ på bopælen Nørregade 33. Disse sammenkomster foregik i perioden 1854-1858, hvor der diskuteredes alskens emner; med så forskellige personligheder samlet har diskussionerne givetvis været livlige! I den hestevogn som skulle bringe ham til hospitalet døde Krieger tre år efter sin gode veninde, Johanne Luise Heiberg (1812-1890).
* Danske Kancelli var indtil 1848 den del af dansk centraladministration, der særligt behandlede forhold i Danmark og Norge (indtil 1814).
** Stænderforsamlingerne eller den officielle betegnelse De Rådgivende Provinsialstænderforsamlinger blev oprettet i 1831. Anledningen var julirevolutionen i Paris og de strømninger som derfra kom til Danmark om, at lade menigmand få indflydelse. Forsamlingerne, der lå i Roskilde, Viborg, Slesvig og Itzehoe (Holsten), var kun rådgivende og på grund af de tilknyttede (og skrappe!) valgrets- og valgbarhedsregler, var disse forsamlinger forbeholdt de få. Eksempelvis var der kun stemmeret for 2,8 % af befolkningen. Stænderforsamlingerne ophørte i 1848, da Danmark gik fra enevælde til demokrati.
*** Den Grundlovgivende Rigsforsamling var en politisk forsamling, der i 1848-1849 udarbejdede Danmarks første grundlov.
A. F. Krieger
Carl Bloch
Portræt af gehejmeetatsråd A. F. Krieger
1882 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
I 1848 boede forfatteren Hans Egede Schack (1820-1859) her i nr.40 som cand. juris.
Han var aktiv ved Hippodrom-møderne i marts 1848 og senere på året som frivillig i Treårskrigen. Schack blev indvalgt i Den Grundlovgivende Rigsforsamling i 1848 og blev i 1850 medlem af Folketinget hvor han sad til 1853, stærkt optaget af udformningen af det offentlige lønnings- og pensionsvæsen. Året efter blev han sekretær i Landstinget og fra 1856 og til sin død, var han sekretær for konseilspræsidenterne P. G. Bang (1797-1861), C. G.Andræ (1812-1893) samt C. C. Hall (1812-1888).
Dog er det med romanen Fantasterne, at man husker Hans Egede Schack. Den udkom i december 1857 og er en interessant psykologisk skildring af tre drenge, Conrad (fortælleren), Thomas og Christian, som alle på forskellig vis i voksenlivet mærkes af barndommens vilde fantasier. Hans Egede Schack var svoger til politikeren og matematikeren C. G. Andræ, hos hvem han i 1850 besøgte hver torsdag sammen med politikerne A. F. Krieger (1817-1893) og C. C. Hall (1812-1888).
Hans Egede Schack
Athalia Schwartz (1821-1871) havde her sin adresse i 1849 og stod i vejviseren opført som Institutbestyrerinde, idet hun i årene 1848-1853 virkede som sådan.
Siden levede hun af privatundervisning samt sit tiltagende forfatterskab. I forlængelse heraf var hun optaget af opdragelse og diverse skolespørgsmål, af hvilke kan nævnes hendes udgivelser af Haandbog i Undervisningskunsten (1850) og Skal jeg sætte min Datter i Skole (1859).
Op gennem 1850erne udviklede hun sig til egentlig forfatterinde med skønlitterære fortællinger som Livsbilleder (1852-1861) samt romanen Livets Konflikter (1853) og som teaterforfatter fik hun på Det Kongelige Teater opsat Ruth (1853) og Alexei (1856). Gennemgående for hendes produktion var ønsket om, at fremme kvindens stilling i samfundet, om end hun under Clara Raphael-fejden havde imødegået Mathilde Fibigers tanker om egentlig kvindefrigørelse.
Athalia Schwartz
Her i Kronprinsessegade 40 boede digteren og forfatteren Holger Drachmann (1846-1908) på 3.sal som barn og ung i årene 1860-1864.
I klasse med Johannes Ewald og Adam Öehlenschläger regnes han blandt de ypperste danske lyrikere. Fra sine første digterår var han inspireret af Georg Brandes´realistiske stil, men med tiden blev han mere borgerlig national. Drachmann har for det meste hentet sine inspirationer fra havet, kvinden og friheden. Under henvisning til friheden skrev han i digtet Ranker og Roser (1879) de bevingede ord: “Jeg bærer min hat som jeg vil, og synger de sange, som jeg kan“.
Drachmanns store gennembrud kom i 1887 med eventyrspillet Der var en Gang der ledsagegedes af P.E. Lange-Müllers musik og fra dette stykke stammer den folkekære Midsommervisen, der afsynges ved Sankt Hans.
I 1890 udkom romanen Forskrevet – hans litterære hovedværk – som havde baggrund i hans lidenskabelige forelskelse i sangerinden Amanda Nilsson (1866-1953), som han i sin digtning kalder Edith.
Fra midten af 1890erne fulgte så hans nationalromantiske melodramaer som Vølund Smed, Gurre og Renæssance.
I 1903 bosatte han sig på Skagen og sluttede sig til den legendariske kunstnerkoloni, hvor han fortsatte dyrkningen af den malerkunst han i 1870erne blev uddannet i fra Kunstakademiet. Drachmann var fætter til politikeren og journalisten Viggo Hørup (1841-1902).
Holger Drachmann
P. S. Krøyer (1851-1909)
Portræt af digteren Holger Drachmann
1895 – Hirschsprungske Samling – public domain
P. S. Krøyer (1851-1909)
Holger Drachmann
1903-1907 – Skagen Museum – public domain
P. S. Krøyer (1851-1909)
Sankt Hansblus på Skagen Strand
1906 – Skagen Museum – public domain
Til venstre i billedet ses Holger Drachmann stående med en brun kappe, hat og stok
Michael Ancher (1849-1827)
Kunstdommere
1906 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
Fra venstre ses Laurits Tuxen (1853-1927), P. S. Krøyer (1851-1909), Holger Drachmann (1846-1908) og J. F. Willumsen (1863-1958)
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Dansk Kvindebiografisk Leksikon. Red. Jytte Larsen. Rosinante. 2000-2001 Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 114).
Historiske Meddelelser om København. Årbog 1974. Udg. af Københavns Kommunalbestyrelse. 1974.
Hvem boede hvor – kendte danskere i 1800-tallets København. T. M. Sandau. Forlaget Sesam. 2001.
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk