Kronprinsessegade 36

 

                   


Opført: 1820-1825

Matrikelnummer: 399, Sankt Annæ Vester Kvarter

Fredet: 1945

Arkitekt: Thomas A. Blom


Beskrivelse

Murermester Thomas A. Blom (1777-1841) opførte denne ejendom bestående af for-, side – og pakhus:

 

Forhuset blev opført 1824-1825 og som dengang står huset fordelt på kælder og tre etager samt mansardtag. I modsætning til sidehuset har forhuset dog to kviste og bemærkes skal inskriptionen om Weyse i den lille fordybning under anden etages vinduer.

 

Foto fra juli 2018

 

Foto fra juli 2018

 

Foto fra juli 2018

 

Foto fra juli 2018

 

Inskriptionen om komponisten C. E. F. Weyse ses på facaden over kordongesimsen mellem stueetagen og første sal

Foto fra juli 2018

 

Foto fra juli 2018

 

Foto fra juli 2018

 

Foto fra juli 2018

 

 

Sidehuset er som forhuset fra 1824-1825 og er ligeledes fordelt på kælder, tre etager samt mansardtag.

 

Pakhuset i gårdens bagende er fra 1820 og står opført i fire etager med gavlkvist. Stueetagen blev dengang benyttet som både hestestald og vognskur.

 

 

Beboere

Fra Kronprinsessegade 40 flyttede murermester Thomas Blom (1777-1841) i 1825 herind i sit da nyopførte hus med sin familie, der bestod af hustruen Ingeborg Cathrine Carstensen (d.1860) og deres syv børn, som de fik over en kun otte år lang periode: Johanne Emilie Blom (1812-1896), Peter Ludvig Blom (1814-1850), Julius Andreas Blom (1815-1900), Sigvard August Blom (1816-1900), Ida Wilhelmine Blom (1818-1896), Carl Waldemar Blom (1819-ca.1838) og Julie Georgine Blom (1820-1885). Thomas Blom boede her til sin død og huset blev af enken solgt i 1845.

 

Fra 1825 og til sin død i 1842 boede organisten og komponisten C. E. F. Weyse (1774-1842) her i nr.36, hvor han som fugleelsker bl.a. havde dompapper.

Denne efter sigende madglade komponist var i 1820erne og 1830erne dansk musiklivs ledende skikkelse. Weyse var en kær gæst i flere hjem, bl.a. hos ægteparret Frederikke og Constantin Brun i Dronningens Tværgade.

Ikke mindst som komponist til B. S. Ingemanns salmer og sange som bl.a. I Østen stiger solen op og Julen har bragt velsignet bud, men også med Den signede dag som salmedigteren Grundtvig lagde tekst til, står Weyse som en af 1800-tallets store danske komponister.

Både Julen har bragt velsignet bud, Den signede dag samt Det er så yndigt at følges ad blev komponeret, mens Weyse boede her i nr.36.

Han blev i 1805 organist ved Frue Kirke og virkede som sådan til sin død i 1842.

     C. E. F. Weyse

 

I nr.6 boede matematikeren og politikeren C. G. Andræ (1812-1893) her 1843-1846.

Andræ begyndte sin militære uddannelse på Landkadetakademiet i 1825 og fortsatte videre på Den Militære Højskole, hvor han senere blev undervisers efter et studieophold i Paris. Kun afbrudt af sin ministertid i perioden 1854-1858 var Andræ direktør for Den Danske Gradmaaling i årene 1853-1884, hvor han opnåede stor anseelse som videnskabsmand ved udgivelsen af værket Den Danske Gradmaaling 1-4.

Han blev kongevalgt medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsamling* og blev som repræsentant for Bondevennerne indvalgt i Folketinget ved valget i 1849. Her blev Andræ tingets første formand og sad som sådan til han trak sig som medlem i 1852. Året efter valgtes han til Landstinget, hvor han sad til 1863 og igen fra 1866 til sin død i 1893.

Sine matematiske evner benyttede Andræ også i politisk øjemed, da han i Fællesforfatningen af 1855 fik indføjet en bestemmelse om brugen af hans opfundne forholdstalsvalgmåde, der bl.a. sikrede en beskyttelse af mindretallet. I årene 1854-1858 var han finansminister i P. G. Bangs regering og var selv konseilspræsident** fra oktober 1856 til maj 1857, i hvilken periode der ikke indtraf større politiske begivenheder.

* Den Grundlovgivende Rigsforsamling var en politisk forsamling, der i 1848-1849 udarbejdede Danmarks første grundlov.

** konseilspræsident – benævnelsen for regeringslederen i Danmark fra 1866 til 1918 og siden da benævnt som statsminister.

Andræ, C. G.

       C. G. Andræ

 

Juristen og rigsgreven W. C. E. von Sponneck (1815-1888) havde her sin bolig i den lange årrække fra 1845 til 1863.

Hans eftermæle knytter sig mest til jobbet som finansminister i perioden fra 1849 til 1854, hvor han med grundlæggende reformer, dygtigt og smidigt fik tilpasset dansk forvaltning i overgangen fra enevælde til folkestyre. Her kan nævnes en række liberaliseringer af toldgrænser i de slesvig-holstenske områder, afskaffelsen af tallotteriet og konsumptionsskatten samt indførelsen af frimærker i 1851.

I perioderne 1849-1853 og 1867-1869 var han medlem af Folketinget, men trak sig fra politiske liv og var nationalbankdirektør fra 1868 til 1873. Sponneck blev direktør for det i 1873 nystiftede Kjøbenhavns Handelsbank A/S og bestred posten til sin død i 1888 (i 1990 blev banken fusioneret med Den Danske Bank under navnet Danske Bank).

Herfra flyttede Sponneck til Grækenland, hvor han i to år virkede som politisk rådgiver for den danske prins Vilhelm (1845-1913), der i 1863 var blevet valgt som kong Georg I af Grækenland.

Sponneck, W. C. von

W. C. von Sponneck

 

I vejviserne kan man fra 1870 og frem læse, at Geheime Etatsraad, Dr.med C. E. Fenger (1814-1884) her havde sin bolig i nr.36.

I 1845 blev han professor i klinisk medicin ved Københavns Universitet, og bidrog til udbredelsen og anvendelsen af stetoskopet, ligesom Fenger tillige indførte den medicinske statistik. Fra 1851 til 1859 var han overlæge ved Frederiks Hospital i Bredgade og blandt andet med kollegaen Emil Hornemann (1810-1890) fremførtes de berettigede beskyldninger mod myndighederne for de mange både elendige boligmæssige og hygiejniske forhold i København, der med rette kunne føre til bl.a. kolera.

Den kom som bekendt i 1853 og Fenger stod blandt initiativtagerne til etableringen af Lægeforeningens Boliger (Brumleby), som blev et symbol på hygiejniske boligforhold. I perioderne 1858-1860 og igen 1862-1884 var den vidtspændende Fenger direktør for Landbohøjskolen.

På det politiske plan var den nærmest nationalliberale Fenger en driftig person – med særlig kyndighed på det finansielle område – for som medlem af Folketinget i tilsammen 18 år, finansminister i næsten 6 år, medlem af Borgerrepræsentationen i 16 år og finans- og hospitalsborgmester i otte år gjorde C. E. Fenger sig gældende, som den både sparsommelige og principfaste men altid kyndige politiker.

Fra 1859 var han så stærkt involveret i politik, at han aldrig senere vendte tilbage til lægegerningen, men som politiker udøvede han en stor indsats for bl.a. indførelsen af de særlige københavnske folketællinger samt for opførelserne af Øresundshospitalet og Blegdamshospitalet.

Det var mens han boede her, at han i 1873 blev opsøgt af Nielsine Nielsen (1850-1916). Det var Fenger der over en lang årrække rådgav og støttede hende og etablerede de rette kontakter for hende således, at hun ved egen flid – og trods den dengang mandsdominerede verdens modstand – blev Danmarks første kvindelige læge. Erindringsbogen Nielsine Nielsens Erindringer kan i den forbindelse anbefales som yderst læseværdig; ikke mindst hendes beretninger om heftig modstand fra chauvinistiske læger samt forholdene på datidens hospitaler.

      C. E. Fenger

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.113-114).

Historiske Meddelelser om København. Årbog 1974. Udg. af Københavns Kommunalbestyrelse. 1974.

Hvem boede hvor – kendte danskere i 1800-tallets København. T. M. Sandau. Forlaget Sesam. 2001.

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

København før og nu – og aldrig. Red. Bo Bramsen. Forlaget Palle Fogtdal A/S. 1996-1999 (bind 7).

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Nielsine Nielsens Erindringer – Danmarks første kvindelige læge. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 1985.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk