Kronprinsessegade 34-34a-b

 

Billeder følger senest i september 2024


Opført: 1805-1806

Matrikelnummer: 398, Sankt Annæ Vester Kvarter

Fredet: 1945

Arkitekt: Carl Maij


Beskrivelse

Både forhus og det tilstødende sidehus blev af Carl Maij (????) opført i fem etager i årene 1805-1806:

 

 

Forhuset er på seks fag. Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om forhuset (pr. 31.januar 2023).

 

Sidehuset har kun to almindelige fag samt et smigfag. Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om sidehuset (pr. 31.januar 2023).

 

 

Beboere

Digteren, forfatteren og skuespilforfatteren Henrik Hertz (1798-1870) var her boende fra 1843 til 1849.

I 1817 blev han student fra Metropolitanskolen og blev jurist i 1825, men det var med genskabelsen af den folkelige komedie i København, at hans navn vil blive husket; især med skuespil som Sparekassen fra 1836, der handler om lotterispil og småborgerlighed samt Flyttedagen fra 1828, der gjorde nar af københavnernes mange flytninger indenfor voldene. Selv flyttede Hertz mindst 11 gange indenfor de gamle volde!

I alt blev det til 54 skuespil, hvoraf mange decideret var skrevet med sigtet på Johanne Luise Heiberg (1812-1890) som hovedrolleindehaver. Den konservativt indstillede Hertz skrev også den i tiden kendte politisk novelle Stemninger og Tilstande (1839), der var et angreb på de liberale strømninger, som var fremherskende i 1830ernes Europa. Han skrev ligeledes forskellige dramaer, der dog ikke opnåede komediernes popularitet.

      Henrik Hertz

 

Forfatterinden Athalia Schwartz (1821-1871) havde her sin adresse i 1856.

Hun havde i årene 1848-1853 virkede som institutbestyrerinde, men siden levede hun af privatundervisning samt sit tiltagende forfatterskab. I forlængelse heraf var hun optaget af opdragelse og diverse skolespørgsmål, af hvilke kan nævnes hendes udgivelser af Haandbog i Undervisningskunsten (1850) og Skal jeg sætte min Datter i Skole (1859).

Op gennem 1850erne udviklede hun sig til egentlig forfatterinde med skønlitterære fortællinger som Livsbilleder (1852-1861) samt romanen Livets Konflikter (1853) og som teaterforfatter fik hun på Det Kongelige Teater opsat Ruth (1853) og Alexei (1856).

Gennemgående for hendes produktion var ønsket om at fremme kvindens stilling i samfundet, omend hun under Clara Raphael-fejden havde imødegået Mathilde Fibigers tanker om egentlig kvindefrigørelse.

Herfra flyttede Athalia Schwartz til den nærliggende adresse Sølvgade 36.

Schwartz, Athalia

  Athalia Schwartz

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.113). 

Hvem boede hvor – kendte danskere i 1800-tallets København. T. M. Sandau. Forlaget Sesam. 2001.

København før og nu – og aldrig. Red. Bo Bramsen. Forlaget Palle Fogtdal A/S. 1996-1999 (bind 7).

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk