Opført: 1807-1813
Matrikelnummer: 391, Sankt Annæ Vester Kvarter
Fredet: 1945
Arkitekt: Johan Martin Quist
Beskrivelse
Murermester J. M. Quist (1755-1818) stod i krigsårene 1807-1813 for opførelsen af dette kompleks af forhus, sidehus og to mellembygninger:
Forhuset er bygget med kælder samt fire etager.
Foto fra august 2008
Foto fra august 2008
Foto fra august 2008
Sidehuset er bygget med kælder samt fire etager. Der foreligger for øjeblikket ingen yderligere oplysninger om sidehuset (pr. 30.januar 2023).
Den første mellembygning er bygget med kælder samt fire etager. Der foreligger for øjeblikket ingen yderligere oplysninger om denne mellembygning (pr. 30.januar 2023).
Den sidste mellembygning står opført i blot to etager. Der foreligger for øjeblikket ingen yderligere oplysninger om denne mellembygning (pr. 30.januar 2023).
Beboere
Den senere krigsminister og general P. F. Steinmann (1812-1894) boede her fra 1847 til 1852.
Jævnfør ældre tids normer tilsluttede man sig arbejdsmarkedet meget tidligere end nu. Det gjaldt også for Steinmann som kun var ni år gammel, da han begyndte i artilleriet, hvor han gennem sin lange karriere avancerede til artillerikadet (1823), stykjunker* (1826), sekondløjtnant (1830), premierløjtnant og adjoint** ved generalkvartermesterstaben (1834), adjoint i generalstaben (1839), kaptajn (1842), major (1848), oberstløjtnant (1849), oberst (1854), generalmajor (1862), generalløjtnant (1864) og general (1867).
Steinmann deltog under Treårskrigen*** som stabschef, hvor han bl.a. gjorde god figur under tilbagetoget gennem Jylland. Under den fatale krig mod Preussen i 1864, ledede han i januar uden kamp rømningen af både Lauenborg og Holsten og lod sine tropper placere ved Dannevirke-stillingen.
* stykjunker er en ældre betegnelse for en sergent.
** adjoint (adjudant) er en ældre betegnelse for en medhjælpende, yngre officer.
*** Treårskrigen varede fra 1848 til 1850. Årsagen var slesvig-holstenernes krav om en fri forfatning og Slesvigs løsrivelse fra kongeriget. Slesvig-holstenerne fik preussisk hjælp, men krigen endte med en sejr til Danmark. Krigen 1864 faldt ud til Preussens fordel, der betød at den dansk-tyske grænse lå ved Kongeåen frem til 1920, hvor Sønderjylland blev genforenet med det øvrige Danmark.
P. F. Steinmann
Politikeren og hofembedsmanden, geheimekonferentsråd C. E. Bardenfleth (1807-1857) havde jævnfør vejviseren adresse her i 1857.
Han blev student fra Borgerdydsskolen (Klareboderne 3) i 1823 og blev i 1827 cand.jur. fra Københavns Universitet. Blandt mange af hans embeder kan nævnes posterne som kammerherre og hofchef (1841-1843) for ungdomsvennen kronprins Frederik (1808-1863), der som konge i perioden 1848-1863 bar navnet Frederik VII.
Desuden kan nævnes embederne som stiftamtmand på Island 1837-1841 og tilsvarende på Fyn fra 1843 til 1848, hvor han overfor kong Frederik VII argumenterede for, at han skulle arbejde for en fri forfatning til afløsning for enevælden.
Selv sad Bardenfleth som justitsminister i årene 1848-1851, hvorefter han 1851-1852 sad som minister for Slesvig. Endvidere sad han i perioden 1849 og frem til sin død skiftevis som medlem af Folketinget, Landstinget og Rigsrådet.
C. E. Bardenfleth
I stueetagen boede balletdanserinden og skuespillerinden Betty Hennings (f. Schnell; 1850-1939) fra 1886 til 1890.
Som syvårig blev hun optaget på Det Kongelige Teaters Balletskole og fik i 1866 sin debut i Bournonvilles “Valdemar“.
Som skuespiller debuterede hun i Molieres “Fruentimmerskolen” i 1870, men det var som Nora i Henrik Ibsens skuespil “Et Dukkehjem“, at hun ved verdenspremieren i 1879 slog sit navn fast. Denne rolle spillede hun ca.100 gange, men repertoiret rakte også til roller i stykker af bl.a. Holberg og Oehlenschläger.
Da hun sluttede sin karriere i 1908, havde hun spillet ca. 200 roller.
Betty Hennings
Einar Christiansen (1861-1939) der bl.a. var teolog, forfatter samt direktør for Det Kongelige Teater boede her i en lejlighed på 3.sal fra 1891 og frem til sin død.
Einar Christiansen
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.112).
København før og nu – og aldrig. Red. Bo Bramsen. Forlaget Palle Fogtdal A/S. 1996-1999 (bind 7).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk