Kronprinsessegade 16

 

Kronprinsessegade 16 - lille - tv                    Kronprinsessegade 16 - lille - th


Opført: 1807

Matrikelnummer: 390, Sankt Annæ Vester Kvarter

Fredet: 1945

Arkitekt: Johan Martin Quist


Beskrivelse

Ligesom nr.10-12, 14 og 18 skyldes også disse for- og sidehuse arkitekten og murermesteren Johan Martin Quist (1755-1818):

 

 

Forhuset opførtes med kælder samt fire etager. Husets mansardtag med tre kviste stammer dog fra perioden 1902-1908.

 

Kronprinsessegade 16 - 1

Foto fra august 2006

 

Kronprinsessegade 16 - 2

Foto fra august 2006

 

 

Sidehuset står med fem etager og opførtes samme år som forhuset. Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om sidehuset (pr. 9.maj 2017).

 

 

Beboere

Digteren Jens Baggesen (1764-1826) boede her omkring 1816 og havde ifølge vejviseren titel af justitsråd og professor.

Baggesen var på det tidspunkt dybt engageret i den litterære fejde han havde indledt mod Adam Oehlenschläger i december 1813. Angrebene var fremsat i forskellige skrifter, hvor Baggesen på satirisk vis anfægtede romantikkens førstemand for, at hvile på sit navn og sine ungdoms laurbær. Blandt andet beskyldtes Oehlenschläger for “digterisk dovenskab” og han svarede igen med, at kalde Baggesen for en kamæleon, idet Baggesen ironisk nok havde udvist beundring tilbage i 1806 og tilligemed forelsket sig i dennes søster, Sophie, som var gift med juristen A. S. Ørsted.

Mange mente at Baggesens idealer og tanker hørte 1700-tallet til og det er også der, at man finder hans glansperiode, hvor han berømmede sig med sin danske oversættelse af Holbergs latinske Niels Klim samt hovedværket, rejseskildringen Labyrinten fra årene 1792-1793. Den opsigtsvækkende fejde endte med at kun Grundtvig stod på Baggesens side og afsluttedes, da han forlod Danmark i 1820 for at slå sig ned i Paris.

På vej til Danmark i 1826 ramtes Baggesen af alvorlig sygdom og døde i Tyskland.

     Jens Baggesen

 

Årene 1851-1853 var Kronprinsessegade 16 bolig for forfatterinden og institutbestyrerinden Athalia Schwartz (1821-1871). Hun stod i vejviseren opført som Institutbestyrerinde, idet hun i årene 1848-1853 virkede som sådan, men siden levede hun af privatundervisning samt sit tiltagende forfatterskab.

I forlængelse heraf var hun optaget af opdragelse og diverse skolespørgsmål, af hvilke kan nævnes hendes udgivelser af Haandbog i Undervisningskunsten (1850) og Skal jeg sætte min Datter i Skole (1859). Op gennem 1850erne udviklede hun sig til egentlig forfatterinde med skønlitterære fortællinger som Livsbilleder (1852-1861) samt romanen Livets Konflikter (1853) og som teaterforfatter fik hun på Det Kongelige Teater opsat Ruth (1853) og Alexei (1856).

Gennemgående for hendes produktion var ønsket om, at fremme kvindens stilling i samfundet, om end hun under Clara Raphael-fejden havde imødegået Mathilde Fibigers tanker om kvindefrigørelse.

Schwartz, Athalia

 Athalia Schwartz

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.112). 

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

København før og nu – og aldrig. Red. Bo Bramsen. Forlaget Palle Fogtdal A/S. 1996-1999 (bind 7).

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk