Opført: 1784-1786
Matrikelnummer: 84, Købmager Kvarter
Fredet: 1945
Arkitekt: Johan Peter Boye Junge
Beskrivelse
Denne markante hjørnebygning blev i årene 1784-1786 opført med fire etager af bygmester Johan Peter Boye Junge (1735-1807). I taget mod Kronprinsensgade ses en moderne, flad femfags kvist, med et på hver side påbygget mansardtag. Til Pilestræde ligeledes en moderne, flad kvist, men dog kun på fire fag og ligesom i Kronprinsensgade et på hver side påbygget mansardtag.
Til begge gader ligger er der også midtrisalitter, der fordeler sig med fem fag til Kronprinsensgade og fire fag til Pilestræde. Bygningen har 10 fag vendt mod Pilestræde, et smigfag og 11 fag vendt mod Kronprinsensgade.
Stueetagen er gråpudset, mens de øvrige etager er hvidpudsede
Foto fra oktober 2007
Facaden til Kronprinsensgade med en femfags midtrisalit
Foto fra oktober 2007
Facaden til Pilestræde med en firefags midtrisalit
Foto fra oktober 2007
Samme som ovenstående men her set i retning mod Klareboderne
Foto fra oktober 2007
Beboere
Bygherren til denne hjørneejendom, Johan Peter Boye Junge (1735-1807), flyttede i 1786 selv ind i sin da nyopførte ejendom. Han boede her til 1797 og flyttede til fordel Pilestræde 45, som han også både ejede og havde fået opført.
J. P. B. Junge
Skuespilleren og instruktøren Mikael Rosing (1756-1818) boede her til Pilestræde ad to omgange, henholdsvis fra 1788 til 1797 og igen fra 1802 til 1810.
Det var som skuespiller, at han slog sit navn fast og var 22 år gammel da han debuterede i Holbergs Den Stundesløse. Rosing udviklede sig med årene til karakterskuespiller, der tilsyneladende mestrede så forskellige roller som elsker, skurk, galning o. m. a.
Allerede i 1804 ramtes han af gigt og måtte indstille skuespillet i 1808, men virkede i en kort årrække lejlighedsvis som instruktør ved Det Kongelige Teater. Gift i 1778 med nedennævnte Johanne Cathrine Rosing (f. Olsen).
Mikael Rosing
Fra 1778 til 1818 var skuespillerinden Johanne Cathrine Rosing (f. Olsen, 1756-1853) gift med skuespilleren Michael Rosing (1756-1818).
I 1773 debuterede hun på Det Kongelige Teater i Volieres Nanine, og hendes udvikling som skuespillerinde udvikledes med årene til – som sin mand – at kunne spille meget forskellige rolletyper. Nemt har det givetvis ikke været, da parret i alt fik 17 børn, men Johanne Rosing opnåede dog sit 50-års jubilæum i 1823, som Jutta i Niels Ebbesen.
Sin sidste københavneradresse var Dronningens Tværgade 56 og hun flyttede derefter til Fredensborg, hvor hun på foranledning af Frederik VI (1768-1839) havde fået en fribolig.
Johanne C. Rosing
Digterprofessoren Christian Winther (1796-1876) ses i vejviserne kun boende her mod Pilestræde i 1845.
Winther blev cand.theol. i 1824, og ernærede sig som huslærer, men det blev som den alsidige vers- og prosafortæller, at han kom til at slå sine folder. Drevet af både følelser og skiftende stemninger skrev Winther om kærligheden til kvinden og skønheden i den sjællandske natur.
Han debuterede med Digte i 1828, der var en samling af romancer og lyriske digte, og senere fulgte børnedigtene Flugten til Amerika, Dansen i Skoven samt digtsamlingen Til Een fra1843, der var hans egen kærlighedshistorie. Christian Winther toppede med hovedværket, versfortællingen Hjortens Flugt (1855), som er en hyldest til naturen og den trofaste kærlighed og regnes for værende det sidste hovedværk i dansk romantik. I en karakteristik af skuespillerinden Julie Sødring (1823-1894) blev han beskrevet som “…altid udsøgt elegant i sin påklædning som i sit væsen“.
Det må siges at være meget betegnende for en mand, der sin tid til trods med politisk røre, sociale brydninger, ydre modgang og indre sorger, aldrig skrev om andet end kærligheden og naturen. Den i samtiden beundrede Winther, forlod med sin familie Danmark i 1875 og bosatte sig i Paris, hvor han døde året efter. Christian Winther var halvbror til digterfilosoffen Poul Martin Møller (1794-1838).
Christian Winther
I den lange periode fra 1846 havde Meyer Herman Bing (1807-1883) her sin bopæl. Han grundlagde sammen med Fr. Grøndahl (1819-1856), den legendariske porcelænsfabrik Bing & Grøndahl.
M. H. Bing
Virksomheder
I stueetagen ligger byens allestedsnærværende 7-Eleven.
Annonce fra Illustreret Tidende nr.2, 10.oktober 1886
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Haandleksikon I-III. Red. Svend Dahl og P. Engelstoft. Gyldendalske Boghandel. 1920-1926.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.181).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Så gik 200 år – en beretning om Kronprinsensgade. Steffen Linvald. Udgivet af ejere og beboere. 1985.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk