Kongens Nytorv 3-5

Harsdorffs Hus

 

                    Billeder følger senest i september 2018


Opført: 1779-1780

Matrikelnummer: 269, Øster Kvarter

Fredet: 1918

Arkitekt: C. F. Harsdorff / Johannes Wiedewelt


Beskrivelse

Denne smukke pilastersmykkede hjørnebebyggelse med to tilhørende sidebygninger blev opført af C. F. Harsdorff (1735-1799) i årene 1779-1780, og står blandt de allerbedste eksponenter for nyklassicismen. Han havde i 1779 fået grunden overdraget af Christian VII (1749-1808), da han beklagede sig over ikke at kunne fremvise praktiske eksempler til sine arkitektstuderende. Harsdorff har på bedste vis “smeltet” de tre huse sammen og hver især ses de også som selvstændige bygninger:

 

Nærmest Charlottenborg og med de fremhævede yderfag ses den fire fag brede facade på nr.5. Det står med kælder samt tre etager og har i sidefaget til venstre en halvrund fronton over førstesalens vindue. I det modsatte endefag ses også en fronton over førstesalens vindue, der altså både kan henregnes til dette hus, men også til det stærkt fremspringende midterparti, som ses ved siden af.

 

Den pilastersmykkede midterste del af bygningen står med kælder samt tre etager og krones af en trekantsgavl. Omsluttet af fire kannelerede pilastre ses midtrisalitten med de tre fag. Trukket noget tilbage ses sidefagene med en halvrund fronton over førstesalenes vinduer, der for det venstres vedkommende, ligeså godt kunne henregnes til bygningen nærmest Charlottenborg.

Billedtekst. Bemærk at Harsdorff kun ud for de to øverste etager har kanneleret de fire pilastre.

                   Trekantsgavlen med relieffer af billedhuggeren Johannes Wiedewelt (1731-1802).

 

 

Mod Tordenskjoldsgade afsluttes Harsdorffs Hus med et fire fag bredt borgerhus. At dette hus står uregelmæssigt i f. t. de øvrige bygninger skyldes, at grunden hvorpå Charlottenborgs forvalterbolig lå, havde en speciel form.

Billedtekst: Facaden der peger mod Det Kongelige Teater har kælder og tre etager.

 

 

En længere bygningshistorisk undersøgelse fremgår af en artikel i Architectura 33 (se under Vil du vide mere).

 

 

Beboere

Som både privatbolig og firmadomicil ledede agenten og rigmanden Erich Erichsen (1752-1837) sit rederi fra palæet på Holmens Kanal 2 – Erichsens Palæ – som han fik opført 1799. Trods statsbankerotten i 1813 samt den generelle afmatning i Danmark efter Napoleonskrigene lykkedes det alligevel for ham, at holde skindet på næsen.

Storheden fik dog en ende, da han optog sin bror som partner og fra 1816 dennes sønner. De levede et ødselt liv og det blev virksomhedens ruin og i 1831 måtte rederiet gå i betalingsstandsning. Erichsen måtte afhænde sin smukke ejendom og fuldstændigt ruineret flyttede han til Sankt Annæ Plads 11, hvor han døde i 1837.

    Erich Erichsen

 

Kun for året 1847 boede skuespilleren P. L. Schram (1819-1895) her i ejendommen. Fra 1832 og frem til sin død var knyttet til Det Kongelige Teater, hvor han først debuterede i 1841. I 1845 udnævntes han til kongelig skuespiller der 1866 blev fulgt op med udnævnelsen til kongelig kammersanger.

      P. L. Schram

 

Politikeren og storkøbmanden Alfred Hage (1803-1872) var her boende fra 1862 og frem til sin død.

Hage var 16 år gammel da han i 1820 indtrådte i sin fars handelsfirma i Stege, hvor han i 1828 blev optaget som partner. Med sin svoger Hans Puggaard (1788-1866) indledte han et forretningsmæssigt samarbejde, der med tiden gjorde dem til millionærer på handel med korn og vestindiske varer som bl.a. kaffe og sukker samt bankiervirksomhed.

Virksomheden havde sit afsæt i Nakskov men rykkede til København i 1842, hvor Hage efterhånden sad alene ved roret, da forholdet til Puggaard i høj grad prægedes af et dårligt samarbejde og denne trak sig fra den daglige drift.

Politisk var Alfred Hage nationalliberal og sad som medlem af Folketinget 1852-1872, hvor han agiterede stærkt for frihandel. 

Hos kunstmaleren Constantin Hansen (1804-1880) bestilte han maleriet Den Grundlovgivende Rigsforsamling, der blev malet i årene 1860-1864 og blev ophængt her i Hages hjem, hvor offentligheden (mod betaling!!) i 1865 kunne bese værket i ca.14.dage; en begivenhed som 2.898 borgere benyttede sig af. Maleriets mål er 338 x 500 cm og befinder sig i dag på Frederiksborg Slot i Hillerød.

               Alfred Hage

 

Constantin Hansen (1804-1880)

Den Grundlovgivende Rigsforsamling

1860-1864 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – pubic domain

Det mest kendte af Constantin Hansens værker er monumentalmaleriet med Den Grundlovgivende Rigsforsamling, 

som står i den gamle højesteretssal på det andet Christiansborg, der brændte i 1884

 

 

Virksomheder                    

Udenrigsministeriet havde her sin adresse fra 1864 til 1923, hvor det til 1983 lå på henholdsvis Christiansborg og Det Gule Palæ i Amaliegade.

 

Kongens Nytorv 3-5 - 15 - Annonce fra Illustreret Tidende nr.685, 10.november 1872

Annonce fra Illustreret Tidende nr.685, 10.november 1872

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

233 danske borgerhuse. Allan Tønnesen. Gyldendal. 1979 (s.41-42).

Architectura 33. Arkitekturhistorisk Årsskrift. Selskabet for arkitekturhistorie. 2011.

Arkitekturguide København. Olaf Lind og Annemarie Lund. Arkitektens Forlag. 2001.

Danmarks arkitektur – byens huse – byens plan. Sys Hartmann og Villads Villadsen. Gyldendal. 1985.

Danmarks Bygningskultur. Harald Langberg. Fonden til udgivelse af arkitekturværker. 1978 (bind 2).

Danmarks Bygningskunst – fra oldtid til nutid. Red. Hakon Lund og Knud Millech. H. Hirschsprungs Forlag. 1963.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her

Gamle københavnske huse. Vilhelm Lorenzen. H. Hagerups Forlag. 1927 (s.59, 92 og 94).

Gammel dansk bygningskultur II. Vilhelm Lorenzen. Medd. fra Foreningen til gamle bygningers bevaring. 1909.

Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1).

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

København før og nu – og aldrig. Forlaget Palle Fogtdal A/S. 1996-1999 (bind 2).

Københavns farver. Bente Lange. Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag, 2.udgave. 2004.

Københavnske borgerhuse. Hans Henrik Engqvist. Jul. Gjellerups Forlag. 1948.

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk