Kongens Nytorv 1

Charlottenborg

 

Billeder følger senest i september 2019


Opført: 1672ff

Matrikelnummer: 271, Øster Kvarter

Fredet: 1918

Arkitekt: Lambert van Haven / Hans van Steenwinckel den Yngste / Evert Janssen


Beskrivelse

Den ældste af bygningerne på Kongens Nytorv – Charlottenborg – var navngivet efter enkedronning Charlotte Amalie (1650-1714) og blev opført i 1670erne og 1680erne for Ulrik Frederik Gyldenløve (1638-1704), der var halvbroder til Vhristian V (1646-1699). Charlottenborg er formentlig opført med Evert Janssen (før 1655-ca.1692), Hans van Steenwinckel den Yngste (1639-ca.1700) og Lambert van Haven (1630-1695) som arkitekter. I forbindelse med udgravningen af Nyhavn var kongen på dette tidspunkt i færd med, at anlægge Kongens Nytorv.

Denne barokbygning blev et stort, trefløjet, symmetrisk bygningsværk med et tilhørende prægtigt haveanlæg og den fjerde fløj mod den tilstødende udstillingsbygning blev bygget få årtier senere. Særligt er Charlottenborgs facade mod torvet meget effektfuld idet pavillonerne træder frem og nærmest indrammer facadens midte.

Billedtekst: Mod torvet ser facademidten elegant ud med sine sandstens- og granitbeklædte port, der mellem de fire pilastre træder frem som midtrisalit.

                   Pilastrene har kapitæler med ørne.

                   Fakkelarmene i smedejern pryder pavillonerne omkring portalen fra Kongens Nytorv.

                   Fløjen mod udstillingsbygningen består af tre pavilloner, hvoraf kuppelsalsbygningen ses som den midterste.

Bag Charlottenborg og langs Nyhavn lå Botanisk Have fra 1778 til 1872, hvor det opstod på det da nedlagte voldterræn.

Charlottenborg

Postkort afsendt i 1907

 

Charlottenborg

Postkort nr.3642 udgivet af C. St – ca.1909

 

Kongens Nytorv med Charlottenborg (t.v.) og Det Kongelige Teater (midten) og Magasin (t.h.)

Postkort nr.2127 udgivet af K. – afsendt i 1905

 

Haven ved Charlottenborg

Postkort afsendt i 1913

 

 

Beboere

Ulrik Frederik Gyldenløve (1638-1704) boede her fra midten af 1670erne og frem til 1699. Da dronning Charlotte Amalie samme år var blevet enke måtte Gyldenløve finde en passende bolig, men fik i stedet opført palæet på hjørnet af Bredgade og Dronningens Tværgade 2.

 

Da kong Christian V (1646-1699) døde måtte enken dronning Charlotte Amalie (1650-1714) fraflytte Københavns Slot (nedrevet 1730) og finde et passende enkesæde. Valget faldt på Charlottenborg og betød, at statholder Ulrik Frederik Gyldenløve så måtte fraflytte stedet. Det er fra Charlotte Amalie at Charlottenborg har sit navn.

 

Billedhuggeren Jacques Francois Joseph Saly (1717-1776) havde sin bolig her fra 1752 til 1774, hvor han i denne periode skabte rytterstatuen af Frederik V på Amalienborg Slotsplads.

                     Saly

 

Den svenskfødte hofmaler og professor ved Kunstakademiet Carl Gustaf Pilo (1712-1793) boede her i perioden 1770-1772.

   Carl Gustaf Pilo

 

C. G. Pilo (1712-1793)

Portræt af Frederik V i rustning

1726-1793 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

 C. G. Pilo (1712-1793)

Portræt af Frederik V i salvingsdragt

ca.1750 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

C. G. Pilo (1712-1793)

Portræt af Louise, Frederik V’s første dronning

1751 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

 

Arkitekten Nicolas Henri Jardin (1720-1799) boede her fra 1770 til 1773. 

      N. H. Jardin

 

I 1770 samt fra 1774 og frem til sin død boede Johan Edvard Mandelberg (1731-1786) her på Charlottenborg.

Mandelberg, J. E.

  J. E. Mandelberg

 

Peder Als (1725-1775)

Johan Edvard Mandelberg

1758 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

 

Den franske billedhugger Jacques Francois Joseph Saly (1717-1776) boede her i perioden 1770-1775. Han udførte rytterstatuen af Frederik V på Amalienborg Slotsplads og der gik 14 år før han i 1771 fik den fuldendt.

      Saly

 

Kunstmaleren Peder Als (1725-1776) boede her fra 1770 til 1776. 

Als, Peder

       Peder Als

Et udvalg af Peder Als´ værker vises herunder:

Peder Als (1725-1775)

Dronning Juliane Marie

Statens Museum for Kunst – www.smk.dk – public domain

 

Peder Als (1725-1775)

J. H. E. Bernstorff

1764 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

 

Peder Als (1725-1775)

Johan Edvard Mandelberg

1758 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

 

Peder Als (1725-1775)

Johannes Wiedewelt

1766 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

 

 

Fra 1770 og frem til sin død boede kobberstikkeren, professor Johan Martin Preisler (1715-1794) her på Charlottenborg.

      J. M. Preisler

 

Arkitekten C. F. Harsdorff (1735-1799) boede her ad flere omgange fra 1771 og senest fra 1786 og frem til sin død.

Harsdorff, C. F.

    C. F. Harsdorff

 

Skuespilleren Joachim Daniel Preisler (1755-1809) havde her sin bolig i årene 1780 til 1785.

Preisler, Joachim Daniel

      J. D. Preisler

 

Jens Juel (1745-1802) – der ved sin død havde boet her i otte år – blev i 1780 udnævnt til hofportrætmaler og i 1784 til professor ved Kunstakademiet; en stilling han bestred til sin død.

Uddannet i Hamborg og påvirket af ophold i Dresden, Paris og Rom udvikledes hans beherskelse af både harmoni og naturlighed. Med farvesans og fin karakterskildring skabtes portrætter som Christian 7., Frederik Schwarz, prinsesse Louise Augusta samt billederne af familierne Rabens og Ryberg. Jens Juel anses for 1700-tallets mest fremtrædende danske portrætmaler.

Hans to døtre blev gift med C.W. Eckersberg (1783-1853).

         Jens Juel

 

Et udvalg af Jens Juels værker ses herunder:

Jens Juel

Selvportræt med tegnemappe

1770erne – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

Jens Juel (1745-1802)

Niels Ryberg med sin søn Johan Christian og svigerdatter Engelke, f. Falbe

1797 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

Jens Juel (1745-1802)

Løbende dreng. Marcus Holst von Schmidten

1802 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

Jens Juel (1745-1802)

Kronprinsesse Marie Sofie Frederikke

1792 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

Marie Sofie Frederikke (1767-1852) var gift med Frederik 6. og hun var

Danmarks dronning 1808-1839 samt dronning af Norge fra 1808 til 1814

 

         

    T.v. Jens Juel, Billedhuggeren Jacques-François-Joseph Saly, 1772, Statens Museum for Kunst, www.smk.dk, public domain

    T.h. Jens Juel, Kobberstikkeren J.F. Clemens ved sit arbejdsbord, 1776, Statens Museum for Kunst, www.smk.dk, public domain

 

Jens Juel (1745-1802)

Caroline Mathilde, Christian VII’s dronning

1769 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

Dronning Caroline Mathilde omkring den tid hvor hun mødte J. F. Struensee (1737-1772), der blev begges skæbne i 1772.

Hun blev forvist til Celle i Tyskland og han blev halshugget på Øster Fælled i København

 

Jens Juel (1745-1802)

Portræt af prinsesse Louise Augusta i tyrkisk dragt

1785-1786 – public domain

Louise Augusta (1771-1843) blev resultatet af moderen dronning Caroline Mathildes udenomsægteskabelige forhold til lægen J. F. Struensee (1737-1772), hvorimod hendes storebror Frederik VI (1768-1839) var det ægteskabelige resultat mellem Caroline Mathilde og den sindssyge Christian VII (1749-1808)

 

Jens Juel (1745-1802)

Portræt af billedhuggeren, professor Nikolaj Dajon

1780erne – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

 

I perioden 1788-1809 boede kunstmaleren, arkitekten og billedhuggeren Nicolai Abildgaard (1743-1809) på Kunstakademiet med titel af professor og historiemaler; fra 1785 tillige med titel af justitsråd.

Ved siden af Jens Juel (1745-1802) var han omkring 1800 det betydeligste navn i dansk kunstliv. Frihedsstøtten på Vesterbrogade (til minde om stavnsbåndets ophævelse i 1788) blev til efter hans tegninger og indviet i 1797. Som arkitekt var han bl.a. manden bag Schweizerhuset og Apistemplet i Frederiksberg Have samt ejendommen Nytorv 5. Abildgaards billeder kan for en væsentlig dels vedkommende ses på Statens Museum for Kunst.

Andre sider af hans kunstvirksomhed ses i hans rolle som rådgiver i kunst og arkitektur for arveprins Frederik VI (1768-1839) samt professoratet på Kunstakademiet, hvor han udøvede en meget stor indflydelse på sine elever, af hvilke det største navn blev billedhuggeren Bertel Thorvaldsen (1770-1844). Nicolai Abildgaard var bror til lægen og dyrlægen P. C. Abildgaard (1740-1801), der på eget initiativ grundlagde den danske veterinærskole i 1773 og som ved hjælp af nedslagtning og karantæne blev kendt for udryddelsen af kvægpest.

Nicolai Abildgaard

 

Fra 1799 og frem til sin død boede den tyskfødte kobberstikker J. F. Clemens (1748-1831) her på Charlottenborg, hvor han fra 1813 var professor ved Kunstakademiet. I 1778 udnævntes han til hofkobberstikker.

     J. F. Clemens

 

 Jens Juel (1745-1802)

Kobberstikkeren J.F. Clemens ved sit arbejdsbord

1776 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

Botanikeren og veterinæren Erik Nissen Viborg (1759-1822) havde boæl her i årene 1800-1801.

Viborg, Erik Nissen

 Erik Nissen Viborg

 

Lægen Jens Bang (1737-1808) havde her adresse i årene 1807-1808.

Med særlig interesse for anatomien og obstetrikken begyndte han på Fødselsstiftelsen i Amaliegade, at forelæse for jordemødre allerede i 1764 og holdt fra 1768 tillige anatomiforelæsninger på Kunstakademiet, for hvilken han i 1805 blev professor i anatomi.

Disse aktiviteter betød at han først fik sin medicinske eksamen i 1773, men allerede året blev han dr.med. på en afhandling om, hvorledes skuldrene under en fødsel ledes gennem bækkenet.

Jens Bang var blandt mange andre hverv medlem af Videnskabernes Selskab både i Danmark og Norge, viceborgmester (sundhedsvæsenet) i København og direktør for Københavns fattigvæsen.

Bang, Jens

        Jens Bang

 

Kunstmaleren C. A. Lorentzen (1749-1828) boede her i den lange periode fra 1807 til 1828. I 1803 udnævntes til professor ved Kunstakademiet.

    C. A. Lorentzen

 

             C. A. Lorenzen (1749-1828)

Den rædsomste Nat Kongens Nytorv under bombardementet natten mellem 4. og 5. september 1807

1807-1808 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

    C. A. Lorenzen (1749-1828)

Udfaldet på Amager 1658 under Svenskekrigen 1657-60

1791 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

C. A. Lorentzen (1749-1828)

Den engelske parlamentær går i land under slaget på Reden

1802 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

 

C. A. Lorentzen (1749-1828)

Parti af Frederiksholms Kanal

1794 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot  – public domain

 

 

Fra 1809 og frem til sin død boede billedhuggeren Simon Carl Stanley (1738-1813) i palæet. Han var professor ved Kunstakademiet fra 1778 til 1810.

Han repræsenterede nyklassicismen i udførelsen af sarkofager og portrætbuster. Af gravmæler kan nævnes hovedværket Dronning Louises sarkofag i Roskilde Domkirke, der blev færdiggjort i 1789 men først opstillet i 1828 samt Otto Thott og hans kone Charlotte Kruses sarkofager, der blev fuldført i 1789 i Sorø Kirke. Af portrætbuster kan nævnes digteren Johannes Ewald fra 1784.

Carl Simon Stanley

 

Just Mathias Thiele (1795-1874) boede her fra 1827 og var akademisekretær ved Kunstakademiet.

H. C. Andersen besøgte Thiele her på Charlottenborg og hentede fra dennes 4-årige datter Ida sin inspiration til eventyret Den lille Idas blomster. Mod Kongens Nytorv boede familien Thiele i en lejlighed, der lå til venstre i porten.

Just Mathias Thiele

 

Guldaldermaleren C. W. Eckersberg (1783-1853) flyttede i 1818 ind som nyudnævnt professor på Charlottenborg, hvor han boede til sin død af kolera i 1853.

Som elev på Kunstakademiet var både Nicolai Abildgaard (1743-1809) og Jens Juel (1745-1802) blandt hans lærere og i 1809 tildeltes han akademiets store guldmedalje, hvorefter han det følgende år påbegyndte sin store studierejse til Paris og senere Rom.

Hjemvendt fra Rom i 1816 blev han i 1818 professor ved Kunstakademiet og overtog samme år Abildgaards gamle lejlighed. Indtil slutningen af 1820erne var Eckersberg en meget efterspurgt portrætmaler og eftertiden husker ham især for billederne Det Nathansonske familiebillede fra 1818 og En nøgen, fra ryggen set, kvinde sætter sit hår foran et spejl fra 1837.

Som professor og maler fik Eckersberg en afgørende betydning for talentfulde elever som Christen Købke, Constantin Hansen, Vilhelm Bendz, Martinus Rørbye, Vilhelm Marstrand m.fl.; han omtales derfor som Den danske malerkunsts fader. Eckersberg var gift med begge døtre af kunstnerkollegaen Jens Juel (1745-1802).

  C. W. Eckersberg

 

C. A. Jensen (1792-1870)

Maleren C.W. Eckersberg

1832 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

J. V. Gertner (1818-1871)

Portræt af C.W. Eckersberg

1850 – Kunstakademiet i København – public domain

 

 

Her følger et lille udvalg af Eckersbergs egne værker:

 

C. W. Eckersberg (1783-1853)

Det Nathansonske Familiebillede

1818 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

C. W. Eckersberg (1783-1853)

En nøgen, fra ryggen set, kvinde sætter sit hår foran et spejl

1837 – Hirschsprungske Samling – public domain

 

C. W. Eckersberg (1783-1853)

Portræt af Bertel Thorvaldsen i San Luca Akademiets ordensdragt

Maleri fra 1814 – Det Kongelige Akademi for de skønne Kunster, Akademiraadet – public domain

Værket blev til under Eckersbergs ophold i Rom.

I baggrunden ses Alexanderfrisen som Thorvaldsen udførte på Qvirinalpaladset i Rom i 1812.

 

C. W. Eckersberg (1783-1853)

Julie Eckersberg, f. Juel, kunstnerens anden hustru

1817 – Statens Museum for Kunst – www.smk.dk – public domain

 

C. W. Eckersberg (1783-1853)

En falden Piges Historie. Elskeren flygter ud ad vinduet

public domain

 

C. W. Eckersberg (1783-1853)

Udsigt gennem en dør til løbende figurer

1845 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

C. W. Eckersberg (1783-1853)

Langebro i måneskin med løbende figurer

1836 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

C. W. Eckersberg (1783-1853)

Ildebrand om natten

1807 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

C. W. Eckersberg (1783-1853)

Parti på Nyholm med kranen og nogle krigsskibe

1826 – Hirschsprungske Samling – public domain

 

 

En sjov tegning fra ca.1831 af Wilhelm Marstrand (1810-1873) forestillende Eckersberg her på Charlottenborg ses herunder:

Wilhelm Marstrand (1810-1873)

C.W. Eckersberg på Charlottenborgs trappegang

tegning fra ca.1830 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

 

Arkitekten G. F. Hetsch (1788-1864) boede her på Charlottenborg fra 1833 og frem til sin død.

Han huskes som arkitekten bag bl.a. synagogen i Krystalgade (1831-1835), Fiolstræde 17 (1850-1851) samt den katolske Sankt Ansgar Kirke i Bredgade (1840-1842), der var blandt de første røde murstensbygninger i det ellers facadepudsede og oliemalede København.

Hans virkefelt var især interiørarkitektuen, hvor han bl.a. ledede udsmykningen af svigerfaderens store projekt med opførelsen af det andet Christiansborg (nedbrændte 1884). Hetsch var desuden ophavsmand til møbler og interiører på Amalienborg, diverse palæer i Bredgade, gravmonumenter og meget andet.

Fra 1828 til 1857 sad han som chef for Den Kongelige Porcelænsfabrik og bestred desuden et professorat ved Kunstakademiet samt direktørposten for Teknisk Skole.

Hetsch var hele to gange svigersøn til arkitektkollegaen C. F. Hansen (1756-1845) idet han i 1823 giftede sig med datteren Anette Hansen (1795-1827) og da hun døde efter blot fire års ægteskab giftede Hetsch sig i 1829 med hendes lillesøster Caroline Hansen (1800-1874).

      G. F. Hetsch

 

Billedhuggeren H. V. Bissen (1798-1868) ses i vejviseren for 1835 som beboer på Charlottenborg.

Langt de fleste af hans værker er blevet til i Materialgården på Frederiksholms Kanal og blandt flere kan nævnes Istedløven, Landsoldaten samt Frederik VII´s rytterstatue, der står på Christiansborg Slotsplads, som sønnen Vilhelm Bissen dog måtte fuldførte.

      H. V. Bissen

 

Hjemvendt fra sit 40 år lange Italiens-ophold fik billedhuggeren Bertel Thorvaldsen (1770-1844) en bolig her på Charlottenborg.

Han havde da i mange år stået som den førende skikkelse inden for den nyklassicistiske kunst. Som 30-årig drog han til Rom og inspireredes af antikkens billedhuggerkunst og skabte et hav af værker i den italienske hovedstad. Her skal nævnes pave Pius den 7.´s gravmonument i Peterskirken (1823) samt den 35 meter lange Alexanderfrise til Quirinalpaladset; et værk han skabte på kun otte måneder.

Hans hjem og værksted i Rom blev nærmest et valfarts- og mødested for mange kendte danske kunstnere, men på trods af sin berømmelse og talrige udmærkelser forblev han at være den jævne mand; dog altid kompromisløs og ydmyg over for sin kunst.

Den 168 centimeter høje og både tysk- og italiensktalende Thorvaldsen skænkede sine samlinger til Danmark og ved Christiansborg opførte man Thorvaldsens Museum, hvor man kan bese hans formidable værker. På Jørgen Sonnes frise rundt om museet skildres Thorvaldsens hjemkomst i 1838 og der ses bl.a. Öehlenschläger, Johan Ludvig Heiberg, J.F. Schouw, Grundtvig og H. C. Andersen.

Også i Frue Kirke kan man se værker af Thorvaldsen: Under et ophold i Danmark i 1819-1820 fik han bestillingerne på figurerne af Kristus og de 12 apostle og med vilje lavede han figurerne for store, for som han udtrykte “..at hans statuer ikke skulle stå i skilderhuse“. Thorvaldsen døde af et hjerteslag i Det Kongelige Teater og ligger begravet i gården i sit museum.

Bertel Thorvaldsen

 

Aymard Charles Théodore Neubourg

Bertel Thorvaldsen i Charlottenborgs have

Daguerreotypi fra 1840 – Thorvaldsens Museum – public domain

Dette er Skandinaviens første fotografiske portræt

 

J. V. Gertner (1818-1871)

Thorvaldsens atelier på Charlottenborg

1836 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

Et udvalg af portrætmalerier med Thorvaldsen ses herunder:

Horace Vernet (1789-1863)

Bertel Thorvaldsen med busten af Horace Vernet

1833 – Metropolitan Museum of Art, New York – public domain

 

C. W. Eckersberg (1783-1853)

Portræt af Bertel Thorvaldsen i San Luca Akademiets ordensdragt

Maleri fra 1814 – Det Kongelige Akademi for de skønne Kunster, Akademiraadet – public domain

Værket blev til under Eckersbergs ophold i Rom.

I baggrunden ses Alexanderfrisen som Thorvaldsen udførte på Qvirinalpaladset i Rom i 1812.

 

J. V. Gertner (1818-1871)

Thorvaldsen ved Öehlenschlägers buste

1842 – Nordjyllands Kunstmuseum – public domain

 

J. V. Gertner (1818-1871)

Bertel Thorvaldsen siddende i sit atelier

1839 – Thorvaldsens Museum – public domain

 

 

Fra 1847 og til sin død boede kunstmaleren C. A. Jensen (1792-1870) her på Kongens Nytorv 1.

       C. A. Jensen

 

Herunder et lille udvalg af hans mange portrætter:

 

          

                             Selvportræt                                                              Salmedigteren og præsten N. F. S. Grundtvig

1836 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain               1843 – Hirschsprungske Samling – public domain

 

             

                               Digteren Adam Öehlenschläger, 1825                                               Eventyrdigteren H. C. Andersen, 1826

 

 

Allerede fra 14-års alderen modtog kunstmaleren Niels Simonsen (1808-1885) tegneundervisning på Kunstakademiet. Det var dog som billedhugger, at han begyndte sin kunstnerkarriere, bl.a. med figurer på det andet Christiansborg, som brændte i 1884. De træge indtægter som han fik i de følgende år gjorde, at han valgte et karriereskifte til malerkunsten.

I midten af 1830erne blev han efterhånden en efterspurgt kunstner og i 1834 drog han til München på en to år lang studierejse, der blev finansieret ved offentlig understøttelse. Opholdet i det sydtyske varede otte år og han var efterspurgt af flere kongehuse, ligesom han også blev tilbudt et professorat i byen. På opfordring fra Christian VIII vendte David Simonsen hjem sent i 1845.

Hans værker er oftest motiver fra Treårskrigen og krigen i 1864, hvor især ”Infanterister, der redder en kanon på tilbagetoget fra Dannevirke” er det mest kendte og benyttede motiv i eftertidens bøger og artikler om krigen i 1864. Fra 1854 til 1883 var Simonsen professor ved Kunstakademiets modelskole.

Han havde her sin bopæl fra 1856 til 1884.

   Niels Simonsen

 

Et udvalg af Niels Simonsens værker ses nedenfor:

 

Niels Simonsen (1808-1885)

Episode af tilbagetoget fra Dannevirke den 5. – 6. februar 1864

1864 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

 

Niels Simonsen (1808-1885)

Få dage før slaget ved Dybbøl

1870 – Forsvarets Sundhedstjeneste – public domain

 

Niels Simonsen (1808-1885)

Kirstine Svends finder guldhornet ved Gallehus den 20. juli 1639

1859 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

Kirstine Svendsdatter fandt i 1639 det første af de to guldhorn, som natten mellem 4. 0g 5.maj 1802 blev stjålet af Niels Heidenreich i Kunstkammeret, hvis røde bygning stadig står mellem Rigsdagsgården og Bibliotekshaven

 

 

Blandt 1800-tallets største danske malere var Wilhelm Marstrand (1810-1873), der boede her fra 1854 og frem til sin død.

I 1826 begyndte han som elev af C. W. Eckersberg (1783-1853) og tre år senere optoges han på Kunstakademiets modelskole. Han vakte tidlige opmærksomhed på grund af sit usædvanlige talent og i 1836 drog han på sit første udlandsophold, som endte i Rom, hvor han mødte billedhuggeren Bertel Thorvaldsen (1770-1844).

Netop hjemvendt fra studieophold i Italien blev han i november 1848 udnævnt til professor ved Kunstakademiet. Flere kendte mennesker blev efterhånden portrætteret af Marstrand og her kan eksempelvis nævnes fysikeren H. C. Ørsted (1777-1851), arkitekten Gottlieb Bindesbøll (1800-1856) og kunsthistorikeren L. N. Høyen (1798-1870).

I årene 1864-1866 malede han til Roskilde Domkirke det berømte Christian den 4. på Trefoldigheden (ca.1863) og i festsalen på Københavns Universitet kan ses det store maleri Universitetets stiftelse, som han kun nåede at male skitserne til; maleriet blev senere færdiggjort af Carl Bloch (1834-1890).

Marstrand blev i 1848 udnævnt til professor ved Kunstakademiet, men først i 1854 overtog han Eckersbergs lejlighed her på Charlottenborg. Marstrand døde i 1873 som følge af en lungebetændelse.

Vilhelm Marstrand

 

Herunder ses et lille udvalg af Marstrands værker:

 

Wilhelm Marstrand (1810-1873)

Familien Waagepetersen

1836 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

Wilhelm Marstrand (1810-1873)

Christian IV på Trefoldigheden

Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

 

Wilhelm Marstrand (1810-1873)

En gadescene i hundedagene

1832 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

Wilhelm Marstrand (1810-1873)

Kunsthistorikeren, professor N. L. Høyen

1868 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

Wilhelm Marstrand (1810-1873)

Arkitekten Gottlieb Bindesbøll

1834 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

Wilhelm Marstrand (1810-1873)

Kunstnerens hustru og børn i atelieret på Charlottenborg

1861-1862 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

 

Kunstnerkollegaen Christen Købke (1810-1848) malede i 1836 nedenstående portræt af Wilhelm Marstrand

 

Christen Købke (1810-1848)

Maleren Vilhelm Marstrand

1836, Statens Museum for Kunst, www.smk.dk, public domain

 

 

Arkitekten og professoren Christian Hansen (1803-1883) boede her fra 1866 og frem til juli 1882.

Allerede i 1816 blev han optaget på Kunstakademiet, hvor han uddannede sig til arkitekt under ledelse af professor G.F. Hetsch (1788-1864). For et rejsestipendium tog Christian Hansen 1831 til Italien og i 1833 videre til Grækenland, hvor han befandt sig godt og allerede året efter blev udnævnt til kongelig græsk arkitekt.

I Athen deltog han i udgravningen af Akropolis samt i byplanlægning og restaurationsarbejder, heraf flere gange i samarbejde med lillebroderen, arkitekten Theophilus Hansen (1813-1891). Hovedværket i Christian Hansens græske karriere var dog opførelsen af universitetet i Athen (1839-1850).

Det danske hovedværk blev opførelsen af Kommunehospitalet (1859-1863), men nævnes skal også opførelsen af Zoologisk Museum i Krystalgade, Sct. Josef Hospital i Griffenfeldtsgade samt Holbæk Kirke. Fra 1851 til 1881 var han kgl. bygningsinspektør og professor fra 1857 til 1882. Herfra flyttede han til Wien, hvor han boede hos broderen Theophilus Hansen..

Christian Hansen

  Christian Hansen

 

Fra 1869 og frem til sin død boede kunstmaleren Jørgen Roed (1808-1888) her på Charlottenborg, hvor han dels havde bolig i stueetagen og dels på anden sal. 

Roed, Jørgen

     Jørgen Roed

 

Et lille udvalg af Jørgen Roeds værkser kan ses nedenfor:

 

 Jørgen Roed (1808-1888)

Sjællandske høstpiger ved en brønd

1850 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

Maleriet hænger i Folketinget

 

 Jørgen Roed (1808-1888)

En kunstner på vandring

1832 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

Jørgen Roed (1808-1888)

Haven med den gamle døbefont

1850 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

Jørgen Roed (1808-1888)

J.C. Drewsen

1843 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

 

Jørgen Roed (1808-1888)

Portræt af Henriette Thyberg (gift Thyberg)

1833 – Ordrupgaard – public domain

 

Jørgen Roed (1808-1888)

Vinterstudie fra Collins Gård

1833 – Nationalmuseet, Stockholm – public domain

 

 Jørgen Roed (1808-1888)

En gade i Roskilde. I baggrunden domkirken

1836 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

 

Kunstmaleren og professoren Frederik Vermehren (1823-1910) boede her på Charlottenborg fra 1875 til 1901; henholdsvis i stuen og på 2.sal.

Frederik Vermehren

 

Udvalgte værker af Vermehren ses herunder:

Frederik Vermehren (1823-1910)

En jysk fårehyrde på heden

1855 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

Frederik Vermehren (1823-1910)

En gyde i en landsby

1849 –  Aros, Aarhus Kunstmuseum – public domain

 

Frederik Vermehren (1823-1910)

En sædemand

1859 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

Frederik Vermehren (1823-1910)

Gården i Thotts Palais på Kongens Nytorv

1845 – Hirschsprungske Samling – public domain

Gårdens baghuse blev nedrevet sammen med flere af områdets øvrige ejendomme og derved skabtes Palægade i 1870erne.

Gaden forbinder Store Kongensgade med Bredgade.

 

Frederik Vermehren (1823-1910)

Ditlev Lauritzen

1908 – public domain

Skibsrederen Ditlev Lauritzen (1859-1935) grundlagte rederiet J. Lauritzen i 1914

 

Frederik Vermehren (1823-1910)

En sovende bondekone

1851-1852 – Aros, Aarhus Kunstmuseum – public domain

 

Frederik Vermehren (1823-1910)

I kunstnerens atelier

1892 – public domain

 

Billedhuggeren og professoren Theobald Stein (1829-1901) boede her fra 1884 til 1890.

    Theobald Stein

 

Portrætmaleren og professor ved Kunstakademiet H. A. G. Schiøtt (1823-1895) boede her på Charlottenborg fra 1885 til 1895, hvor han som professor fik en embedsbolig på 2.sal.

    H. A. G. Schiøtt

 

 Et udvalg af H. A. G. Schiøtts værker vises herunder:

H. A. G. Schiøtt (1823-1895)

Frederik VII

Rosenborg Slot – public domain

 

H. A. G. Schiøtt (1823-1895)

Prinsesse Thyra af Danmark

Maleri fra 1857 – Amalienborg – public domain

 

H. A. G. Schiøtt (1823-1895)

Portræt af Christian Julius de Meza

Maleri fra 1860 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

 

H. A. G. Schiøtt (1823-1895)

Dorothea Melchior

Maleri fra 1855 – public domain

 

 

Kunstmaleren Jørgen Sonne (1801-1890) boede her på Kongens Nytorv 1 fra 1885 og frem til sin død.

Den beskrivende frise omkring Thorvaldsens Museum er fra 1846-1848 og skyldes Sonne. Billedhuggeren Bertel Thorvaldsen (1770-1844) vendte tilbage til København efter 40 år i Rom og et ældre ridehus ved Christiansborg Slot blev udvidet og indrettet til mange af hans værker. Udenpå fik facaden den iøjnefaldende gule farve og Jørgen Sonne fik opgaven med, at male en frise der beskriver Thorvaldsens hjemkomst og skulpturenes ankomst til museet.

     Jørgen Sonne

 

Et lille udvalg af Jørgen Sonnes værker vises herunder:

Jørgen V. Sonne (1801-1890)

Brudefærd fra det nordlige Sjælland, hvor den hjemkomne soldat finder sin forlovede som en andens brud

1856 – AROS, Aarhus Kunstmuseum – public domain

 

Jørgen V. Sonne (1801-1890)

En ligfærd – Motiv fra det nordlige Sjælland

1859 – AROS, Aarhus Kunstmuseum – public domain

 

Jørgen V. Sonne (1801-1890)

Kavallerifægtningen ved Århus 31.maj 1849

1853 – AROS, Aarhus Kunstmuseum – public domain

 

 

Her boede kunstmaleren Julius Exner (1825-1910) i årene 1889-1910.

I 1839 blev han optaget på Kunstakademiet, hvor han var elev af først J.L. Lund (1777-1867) og siden af C.W. Eckersberg (1783-1853). Selv om Exner kun foretog en et år lang studierejse til Italien og foretog enkelte ture til Sverige, så regner mange hans italienske billeder for værende de bedste.

Exners popularitet var stor, ikke mindst fordi hans folkelivsbilleder af amagerkanernes liv og levned var præget af glædelige motiver, som f.eks. En amagerkone (1852), Episode af et gilde på Amager (1854) og Blindebuk (1866).

Fanø blev mål for hans sommerophold og derfra har Exner også leveret mange motiver som f.eks. det muntre Præsentation for en kender (1887) og et af hans få udendørsmotiver Kammerater, hvor to Fanøpiger fodrer et får. I 1876 udnævntes han til professor ved Kunstakademiet og blev sammensteds senere udstillingskomiteens formand i årene 1890-1895. 

Exner, Julius

     Julius Exner

 

Et udvalg af Exners værker kan ses herunder:

Julius Exner (1825-1910)

Blindebuk

1866 – Hirschsprungske Samling – public domain

 

Julius Exner (1825-1910)

Episode af et gilde på Amager

1854 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

 Julius Exner (1825-1910)

Et telegram

1893 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

Julius Exner (1825-1910)

Fra Kunstakademiets figursal

1843 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

Fra 1876 til 1908 havde arkitekten, byplanlæggeren og lokalpolitikeren Ferdinand Meldahl bopæl her på Charlottenborg.

Med sit store netværk af politikere og finansfolk formåede han som ingen anden, at sætte præg på det indre København. I 1858 blev han medlem af Kunstakademiet og 1864-1905 professor sammesteds og var desuden dets direktør 1873-1890 og igen 1899-1902.

Af hans mange tiltag skal nævnes opførelsen af Blindeinstituttet på Kastelsvej (1858), genopbygningen af Frederiksborg Slot (1860-1875), restaureringen af Rosenborg Slot (1866-1890) og ikke mindst færdiggørelsen af den Tietgen-finansierede Marmorkirke i årene 1876 til 1894.

Som byplanlægger havde han store visioner, hvor han eksempelvis foreslog, at omdanne Nationalmuseet til hovedbanegård samt nedrive Nyboder og Kastellet til fordel for nyt boligbyggeri! Fra 1866 til 1892 sad Meldahl som medlem af Københavns Borgerrepræsentation. En strålende karriere for en mand, der i 1844 blev udlært som murer.

 Ferdinand Meldahl

 

P. S. Krøyer (1851-1909)

Portræt af arkitekten F. Meldahl

1882 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

 

Kunstmaleren Frants Henningsen (1850-1908) boede her som professor fra 1896 og frem til sin død i 1908. 

Efter studentereksamen fra Borgerdydsskolen på Christianshavn blev Frants Henningsen elev på C. V. Nielsens tegneskole, hvorefter han blev optaget på Kunstakademiet og i 1875 fik sit afgangsbevis.

Det er med socialrealistiske malerier som En begravelse (1883) og Forladt. Dog ej af venner i nøden (1888), at han ville blive husket. Han beherskede forskellige genrer som eksempelvis portrætter, dyremotiver og landskaber. Henningsen efterfulgte Carl Bloch (1834-1890) som professor ved Kunstakademiet og bestred stillingen til sin død.

Frants Henningsen var bror til nedennævnte kunstmaler Erik Henningsen (1850-1908), der også skildrede livet i København.

 

Frants Henningsen

 

Nedenfor ses udvalgte værker af Frants Henningsen:

Frants Henningsen (1850-1908)

En begravelse

1883 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

Frants Henningsen (1850-1908)

En helt fra 1864

1901 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

 

Frants Henningsen (1850-1908)

Forladt. Dog ej af venner i nøden

1888 – AROS – public domain

 

Frants Henningsen (1850-1908)

Industricafeen

1906 – public domain

 

Frants Henningsen (1850-1908)

Vandrebogen efterses

1890 – privateje – public domain

 

 

Den 1.maj 1906 flyttede kunstmaleren, professor August Jerndorff (1846-1906) ind i stueetagen her på Charlottenborg, men døde allerede den 28.juli samme år.

Efter sin konfirmation kom han i malerlære hos malermesteren Carl Bernhard Lübschitz, hvor han var i to år. Det var ønsket om at blive egentlig kunstmaler, der førte ham til tegneskolen på Teknisk Institut, hvorfra han blev dimitteret i 1863 og efterfølgende kom på Kunstakademiet.I 1868 fik han afgangsbevis som maler og virkede i karrieren med landskabsmotiver og kristne motiver , men det er som portrætmaler, at Jerndorff vil blive husket.

I 1891 fik han en titulær titel som professor, men et egentlig professorat fik han først i 1901. Jerndorff fik i 1906 en lejlighed på Charlottenborg, men blot i få måneder idet han døde 28.juli 1906.

         August Jerndorff

 

Et udvalg af Jerndorffs værker ses herunder:

 

August Jerndorff (1846-1906)

J. B. S. Estrup

1895 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

 

August Jerndorff (1846-1906)

Brygger J. C. Jacobsen

1886 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot  – public domain

 

August Jerndorff (1846-1906)

Japetus Steenstrup

1885 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

 

August Jerndorff (1846-1906)

Skuespilleren Peter Jerndorff og hans hustru Amalie

1890 – public domain

 

August Jerndorff (1846-1906 – fuldført af Frants Henningsen efter Jerndorffs død)

Et møde mellem finansmænd om danske foretagender i Østen

1904-1906 – public domain

Maleriet viser bestyrelsen for ØK der er samlet hos direktøren for Landmandsbanken (i dag Danske Bank) Isak Glückstadt (1839-1910), der ses til venstre. Nummer to fra venstre er H.N. Andersen (1852-1937) som var grundlæggeren af ØK og som nummer tre er det admiralen, politikeren og forretningsmanden Andreas du Plessis de Richelieu (1852-1932). Nummer to fra højre er direktøren for Privatbanken (i dag Nordea) Axel Heide (1861-1915) og yderst til højre er det professoren, konseilspræsident Johan Henrik Deuntzer (1845-1918).

 

August Jerndorff (1846-1906)

Peter Henrik Claude du Plat

1885 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

 

August Jerndorff (1846-1906)

Olaf Rye

1895 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

 

 

Arkitekten bag bl.a. Københavns Rådhus – Martin Nyrop (1849-1921) – havde sin bopæl her i palæet fra 1907 og frem til 1914.

Nyrop, Martin - stor

     Martin Nyrop

 

Blot 17 år gammel begyndte kunstmaleren Viggo Johansen (1851-1935) i 1868 på Kunstakademiet men færdiggjorde ikke studiet og forlod det i 1875. Det er primært som skildrer af det nære og stemningsprægede liv og borgerskabets sammenkomster, at han havde sin metier, men han udførte en del motiver fra fiskerbyer, hvor Dragør og særlig Skagen kan nævnes, hvor han senere i mange somre lejede et hus.

Vennen og kunstmaleren Michael Ancher (1849-1927) inviterede ham derop i sommeren 1875, hvor Viggo Johansen mødte Anna Anchers kusine Martha Johansen (f.Møller; 1861-1929), som han blev gift med i 1880. De fik en større børneflok, som optræder på mange af hans malerier; bl.a. Glade jul fra 1891 og Børnene vaskes fra 1888. 

I 1906 udnævntes han til professor ved Kunstakademiet og sad som sådan til 1920; fra 1911 til 1914 var han desuden akademiets direktør. I en årrække fra 1880erne havde han undervist ved De Frie Kunstskoler og på kvindernes kunstskole, der i 1888 blev oprettet under Kunstakademiet.

Fra 1908 til 1922 havde Viggo Johansen (1851-1935) her sin bolig i forbindelse med sit professorat på Kunstakademiet.

   Viggo Johansen

 

Et udvalg af Viggo Johansens værkser ses herunder:

Viggo Johansen (1851-1935)

Interiør fra Charlottenborg

1919 – public domain

Det er her kunstnerens kone Martha, som sidder ved skrivebordet i stuen til den lejlighed,

som Viggo Johansen med familie beboede i sin tid på Charlottenborg

 

Viggo Johansen (1851-1935)

Selvportræt

1902 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

Viggo Johansen (1851-1935)

Selvportræt med palletten i hånden og med sin kone Marta ved sin side

(titlen er endnu ikke verificeret)

årstal endnu ikke verificeret – public domain

 

Viggo Johansen (1851-1935)

Glade Jul

1891 – Hirschsprungske Samling – public domain

 

Viggo Johansen (1851-1935)

Børnene vaskes

1888 – Hirschsprungske Samling – public domain

 

Viggo Johansen (1851-1935)

Afteninteriør, kunstnerens hustru med fem af sine børn omkring bordet

1887 – Ordrupgaard – public domain

 

Viggo Johansen (1851-1935)

Malerne mødes

1903 – Nationalmuseum Stockholm – public domain

 

Viggo Johansen (1851-1935)

Aftenpassiar

1886 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

Viggo Johansen (1851-1935)

Aftenselskab i kunstnerens hjem

1899 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

 

Atelier

De mange kunstnere som havde bopæl eller studerede på kunstakademiet havde selvsagt ateliermuligheder. Der er også eksempler på kunstnere, der havde adgang til et atelier på Charlottenborg efter endt uddannelse, selv hvis de ikke havde ansættelse her.

 

Kunstmaleren Erik Henningsen (1855-1930) havde i en periode omkring 1902 sit atelier her på Charlottenborg. 

I årene 1873-1877 blev han uddannet fra Kunstakademiet og fik i 1879 sin debut med billedet En Dilettant, men populariteten begyndte først med billedet Morgen i Adressekontorets gård (1881).

Med sine klare farver udtrykte han socialrealistiske motiver fra de dårligst stillede mennesker dagligdag i 1800-tallets sidste årtier og blev en af tidens populæreste kunstnere. Billeder som Barnemordet (1886), Sat ud (1892) og Såret arbejder (1895) hører til de ypperste af hans værker, men også som illustrator slog han sine folder.

De fleste danskere er bekendt med Tuborg-reklamen af den kraftige og svedige mand, som står på landevejen; et motiv Henningsen lavede i forbindelse med Tuborgs 25-års jubilæum i 1900.

Erik Henningsen var bror til maleren, professor Frants Henningsen (1850-1908), der også skildrede livet i København. 

Henningsen, Erik

Erik Hennningsen

 

 

Et udvalg af Erik Henningsens værker ses herunder:

 

Erik Henningsen (1855-1930)

Summum jus, summa injuria. Barnemordet

1886 – Hirschsprungske Samling – public domain

 

Erik Henningsen (1855-1930)

Sat ud

1892 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

Erik Henningsen (1855-1930)

Lygtetænderen

1897 – public domain

 

Erik Henningsen (1855-1930)

En såret arbejder

1895 – public domain

 

Erik Henningsen (1855-1930)

Bønder i hovedstaden

1887 – public domain

 

Erik Henningsen (1855-1930)

Det nordiske Naturforskermøde 14. juli 1847 H. C. Ørsted taler

1895 – Københavns Universitet – public domain

 

Erik Henningsen (1855-1930)

En agitator på Nørre Fælled

1899 – Metalskolen i Jørlunde – public domain

 

Erik Henningsen (1855-1930)

Askov Højskole

1903 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

 

Erik Henningsen (1855-1930)

Den tørstige mand

1900 – public domain

 

Edvard Eriksen (1876-1959) – billedhugger og skaberen af Den Lille Havfrue på Langelinie – havde i årene 1908-1910 sit atelier her på Charlottenborg.

     

    Edvard Eriksen

 

 

Virksomheder                    

Den i 1736 nyoprettede Kurantbank havde her sine første kontorer. Banken rykkede siden til Børsen.

 

Det Musicalske Societet  der var Københavns første musikalske selskab blev stiftet her og hvor den tillige afholdt sine koncerter.

 

Siden oprettelsen i 1754 har Kunstakademiet haft til huse her og i 1769 løb den første kunstudstilling her af stablen, der fra 1807 har været en årligt tilbagevendende begivenhed. Her er i tidens løb uddannet stort set alle kendte danske kunstmalere, billedhuggere og arkitekter. Indtil for få år siden lå også Arkitektskolen her, men har nu sine faciliteter på Holmen.

 

Vilhelm Bendz (1804-1832)

Modelskolen på Kunstakademiet

1826 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

Christen Købke (1810-1848)

Gipsafstøbningssamlingen på Charlottenborg

1830 – public domain

 

J. V. Gertner (1818-1871)

Thorvaldsens atelier på Charlottenborg

1836 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

 

Efter rådhuset var brændt på Gammel Torv under bybranden i 1795 måtte Charlottenborg ligge hus til tallotteriet frem til 1818.

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Architectura 22. Arkitekturhistorisk Årsskrift. Selskabet for Arkitekturhistorie. København. 2000.

Danmarks arkitektur – byens huse – byens plan. Sys Hartmann og Villads Villadsen. Gyldendal. 1985.

Danmarks Bygningskultur. Harald Langberg. Fonden til udgivelse af arkitekturværker. 1978 (bind 1).

Danmarks Bygningskunst – fra oldtid til nutid. Red. Hakon Lund og Knud Millech. H. Hirschsprungs Forlag. 1963.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her

Gamle københavnske huse. Vilhelm Lorenzen. H. Hagerups Forlag. 1927 (s.40, 42 og 44).

H. C. Andersens København – en eventyrvandring. Bente Kjølbye. Høst & Søns Forlag. 1992.

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 105).

Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, s. 156-158).

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

København før og nu – og aldrig. Red. Bo Bramsen. Forlaget Palle Fogtdal A/S. 1996-1999 (bind 2).

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk