Kompagnistræde 43 / Gåsegade 1

 

Gåsegade 1 - Kompagnistræde 43 - lille - tv                    Gåsegade 1 - Kompagnistræde 43 - lille - th


Opført: 1805-1806

Matrikelnummer: 150a, Vester Kvarter

Fredet: 1945

Arkitekt: ukendt


Beskrivelse

Denne matrikel består af to ejendomme, der begge opførtes for en Joh. Frid. Foltmar:

 

 

Gåsegade 1 er et fem fag langt pakhus fra 1805-1806, der fordeler sig på kælder, tre etager samt en hejsekvist.

 

Gåsegade 1 - Kompagnistræde 43 - 1

Foto fra august 2007

 

Gåsegade 1 - Kompagnistræde 43 - 2

De øverste etager af Gåsegade 1

Foto fra august 2007

 

Gåsegade 1 - Kompagnistræde 43 - 3

Gåsegade 1 der ikke kan sløre sit oprindelige formål

Foto fra august 2007

 

 

Kompagnistræde 43 er et tre etager højt hjørnehus med kvaderfuget kælder- og stueetage, hvorover der løber en kraftig kordongesims. Der er seks fag til Kompagnistræde, herefter et skråt hjørne samt tre fag til Gåsegade.

 

Gåsegade 1 - Kompagnistræde 43 - 4

Hjørnehuset Kompagnistræde 43 og til højre pakhuset Gåsegade 1

Foto fra august 2007

 

Gåsegade 1 - Kompagnistræde 43 - 5

Facaden mod Kompagnistræde

Foto fra august 2007

 

Gåsegade 1 - Kompagnistræde 43 - 6

Facaden mod Gåsegade

Foto fra august 2007

 

 

Beboere

I 1843 boede forfatteren og redaktøren Meir Goldschmidt (1819-1887) til Kompagnistræde.

Han grundlagde i 1840 det populære blad Corsaren, som han ofte redigerede med en skarp pen. Dette satiriske blad var lavet efter udenlandsk mønster og holdt i en tone der herhjemme var uhørt, men bladets succes var de ofte vittige og bidende angreb på både myndigheder og offentlige personer. Til eksempel kom filosoffen Søren Kierkegaard (1813-1855) for skade at sige, at han endnu ikke var blevet udsat for Corsarens luner, hvilket bladet hurtigt rådede bod på og naturligvis fortrød Kierkegaard bittert sin udtalelse.

Af Corsarens 315 numre blev de 43 beslaglagt og bladet var involveret i hele 29 retssager. Goldschmidt solgte bladet i 1846, men var han tvivlsom for sin journalistiske virksomhed, var han til gengæld en stor romanforfatter.

Hans romaner og memoirer blev skrevet med både humor og dybdegående psykologi, men altid kendetegnet med sin fine fortællekunst, som f.eks. hans roman Ravnen (1867), der anses for værende en af 1860ernes betydeligste; også romanerne En Jøde (1845), Hjemløs (1853-57) og Arvingen (1865) regnes for de bedre, ligesom Livs Erindringer og Resultater (1877) er læseværdig memoirelæsning.

 Meir Goldschmidt

   


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.105).

Hvem boede hvor – kendte danskere i 1800-tallets København. T. M. Sandau. Forlaget Sesam. 2001.

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk