Kompagnistræde 33 / Rådhusstræde 9

 

Kompagnistræde 33 - Rådhusstræde 9 - lille - tv                    Kompagnistræde 33 - Rådhusstræde 9 - lille - th


Opført: 1734

Matrikelnummer: 42, Snarens Kvarter

Fredet: 1945

Arkitekt: ukendt


Beskrivelse

Som naboejendommen Kompagnistræde 31 blev også denne ejendom opført for glarmesteren Jacob Petersen. Det er en hjørnebygning med fire fag til Kompagnistræde og seks fag til Rådhusstræde. Bygningen er fra 1734 og stod dengang med kælder og tre etager, men blev forhøjet med en etage i 1844. De to yderste fag mod Rådhusstræde er fra perioden mellem 1734 og 1752.

 

Kompagnistræde 33 - Rådhusstræde 9 - 1

Huset fra den modsatte side af Rådhusstræde

Foto fra august 2007

 

Kompagnistræde 33 - Rådhusstræde 9 - 2

Facaden mod Kompagnistræde

Foto fra august 2007

 

Kompagnistræde 33 - Rådhusstræde 9 - 3

Den i den grad røde indgangsdør til Kompagnistræde 33

Foto fra august 2007

 

Kompagnistræde 33 - Rådhusstræde 9 - 4

Facaden til Rådhusstræde

Foto fra august 2007

 

 

Beboere

Som cand. juris boede digteren Frederik Paludan-Müller (1809-1876) til Kompagnistræde i årene 1853-1854.

Han debuterede som digter med versromanen Danserinden i 1833 og fik året efter udgivet Amor og Psyke. Hovedværket er imidlertid versromanen Adam Homo, som han skrev i tre dele over seks år; anden og tredje del udkom i 1848. Den handler om præstesønnen Adam, som man følger fra fødsel til død. I menneskelig skrøbelighed og spillet mellem drøm og virkelighed, må han til sidst betale prisen for sin både naive og omtumlede tilværelse.

F. Paludan-Müller

 

En anden cand. juris og tillige Rigsdagsmand som boede i nr.33, var den nationalliberale politiker Hother Hage (1816-1873).

Hage, Hother

      Hother Hage

 

Nok en digter har boet i nr.33 – Christian Winther (1796-1876) – der her havde sin adresse i 1866 og ifølge vejviseren med titel af professor.

Winther havde i 1848 giftet sig med den fraskilte præstekone Julie Werliin (1813-1881), der besværliggjorde at finde en præst til at forestå vielsen, som fandt sted i Helligåndskirken den 21.februar 1848. Hun var datter af murermester Johann Heinrich Lütthans (1783-1852), der bl.a. opførte ejendommene Dronningens Tværgade 4 og 6, Klerkegade 25g-h og Toldbodgade 10.

Christian Winther blev cand.theol. i 1824 og ernærede sig som huslærer, men det blev som den alsidige vers- og prosafortæller, at han kom til at slå sine folder. Drevet af både følelser og skiftende stemninger skrev Winther om kærligheden til kvinden og skønheden i den sjællandske natur.

Han debuterede med Digte i 1828, der var en samling af romancer og lyriske digte. Senere fulgte børnedigtene Flugten til Amerika, Dansen i Skoven samt digtsamlingen Til Een fra 1843, der var hans egen kærlighedshistorie.

Christian Winther toppede med hovedværket, versfortællingen Hjortens Flugt (1855), som er en hyldest til naturen og den trofaste kærlighed og regnes for værende det sidste hovedværk i dansk romantik.

I en karakteristik af skuespillerinden Julie Sødring (1823-1894) blev han beskrevet som “…altid udsøgt elegant i sin påklædning som i sit væsen“. Det må siges at være meget betegnende for en mand, der sin tid til trods med politisk røre, sociale brydninger, ydre modgang og indre sorger, aldrig skrev om andet end kærligheden og naturen.

Den i samtiden beundrede Winther forlod med sin familie Danmark i 1875 og bosatte sig i Paris, hvor han døde året efter. Christian Winther var halvbror til digterfilosoffen Poul Martin Møller (1794-1838).

  Christian Winther

 

I nr.9 boede historikeren Laurids Engelstoft (1774-1851) fra 1808 til 1810.

Han var teologisk kandidat fra 1796, men det blev historien som skulle blive hans virke. I perioden 1797-1800 foretog han med vennen, filologen Børge Thorlacius (1775-1829), en rejse gennem Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig, hvor de i Paris alene boede i 1½ år og især Engelstoft kraftigt påvirkedes af både livet og ånden i denne storby.

I 1802 udnævntes Engelstoft til adjunkt i historie og geografi ved Københavns Universitet, fra 1803 ekstraordinær professor og endelig 1817 professor i historie sammensteds. Opdragelse gennem uddannelse lå ham meget på sinde og betød bl.a. udgivelsen med den herlige titel Tanker om Nationalopdragelsen, betragtet som det virksomste Middel til at fremme Almeenånd og Fædrelandskjærlighed.

Af værker findes der ikke alverden fra Engelstofts hånd, idet de mange administrative stillinger han besad i bl.a. universitetets direktion og ved genoprettelsen af Sorø Akademi, lagde meget beslag på hans evner, men her nævnes Noget om Forsvar-Anstalterne i Sielland under Calmar-Krigen og Wiens Beleiring af Tyrkerne 1683.

 Laurids Engelstoft

 

J. V. Gertner (1818-1871)

Laurids Engelstoft

1846 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg – public domain

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.189).

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk