Kompagnistræde 30-32-32a-c / Rådhusstræde 6-6a-c

 

Kompagnistræde 30-32-32a-c - Rådhusstræde 6-6a-c - lille - tv                    Kompagnistræde 30-32-32a-c - Rådhusstræde 6-6a-c - lille - th


Opført: 1795-1799 / 1869

Matrikelnummer: 120, Vester Kvarter

Fredet: 1964

Arkitekt: Andreas Hallander / Mogens Didriksen & K. E. Sand Kirk


Beskrivelse

Denne matrikel består af to forhuse og to sidehuse:

 

 

Hjørnehuset Kompagnistræde 30 / Rådhusstræde 6b blev bygget i 1797 af tømrermester Andreas Hallander (1755-1828) med kælder samt tre etager og har fire fag til Rådhusstræde, et skråt hjørnesamt syv fag mod Kompagnistræde.

 

Kompagnistræde 30-32-32a-c - Rådhusstræde 6-6a-c - 1

Hjørneejendommen Rådhusstræde 6/Kompagnistræde 30

Foto fra oktober 2008

 

Kompagnistræde 30-32-32a-c - Rådhusstræde 6-6a-c - 2

Hjørneejendommens smigfag

Foto fra oktober 2008

 

Kompagnistræde 30-32-32a-c - Rådhusstræde 6-6a-c - 3

Porten til Rådhusstræde 6

Foto fra oktober 2008

 

Kompagnistræde 30-32-32a-c - Rådhusstræde 6-6a-c - 4

Facaden til Kompagnistræde

Foto fra oktober 2008

 

 

Rådhusstræde 6c er et sidehus/baghus fra 1869 og består af kælder samt tre etager. Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger af dette sidehus/baghus (pr. 19.januar 2023).

 

 

Forhuset Kompagnistræde 32 blev i 1799 opført af tømrermester Andreas Hallander (1755-1828) og fordeler sig med kælder samt fire etager. Den sidste etage blev tilføjet i 1846.

 

Kompagnistræde 30-32-32a-c - Rådhusstræde 6-6a-c - 5

Pakhuset Kompagnistræde 32

Foto fra oktober 2008

 

Kompagnistræde 30-32-32a-c - Rådhusstræde 6-6a-c - 6

De øverste etager af nr.32

Foto fra oktober 2008

 

 

Sidehuset/baghuset Kompagnistræde 32a er fra 1795 og har kælder samt tre etager. Opført af ovennævnte tømrermester Andreas Hallander. Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger af dette sidehus/baghus (pr. 19.januar 2023).

 

 

I 1959 blev Kompagnistræde 32 restaureret under ledelse af Mogens Didriksen (1918-1991) og K. E. Sand Kirk (f.1922) og året efter præmieret af Københavns Kommune.

 

 

Beboere

Filologen og politikeren J. N. Madvig (1804-1886) boede 1858-1862 i Rådhusstræde 6.

Fra 1829 var han professor i klassisk filologi og forelæste mest over Cicero* samt den romersk litteratur og med sin metodiske sikkerhed som tekstkritiker nød han stor international anerkendelse, ligesom hans latinske grammatik tillige blev udgivet i flere lande. I 1841 skrev Madvig bogen Latinsk Sproglære, som snart lå i alle latinskoler landet over.

I 1848 udnævntes han til undervisningsinspektør ved det lærde skolevæsen, men var imidlertid blevet politisk aktiv, hvor han sluttede sig til de Nationalliberale**. Det var også i 1848 at Madvig valgtes til Den Grundlovgivende Rigsforsamling og samme år blev kultusminister*** i Novemberministeriet. Ministerposten beholdt han til 1851, hvor han frem til 1879 igen virkede som professor.

Som minister gennemførte Madvig reformer ved både universitetet og de lærde skoler. Madvig blev valgt til Folketinget ved det første valg i december 1849 og sad der til 1853, mens han i perioden 1855-1874 var medlem af Landstinget.

Som politiker var Madvig både mådeholdende og forsigtig, men den stringente retsfølelse prægede altid hans arbejde. En decideret blindhed ramte ham omkring 1876, men han bestred fortsat sit professorat og var fra samme år formand for Carlsbergfondets direktion.

Cicero (106 f.K. – 43 f.K.) var en romersk politiker og advokat, der med sine mange efterladte breve, skrifter og taler, anses som faderen til den moderne latinske prosa og har i høj grad præget den europæiske dannelseshistorie frem til nutiden.

** De Nationalliberale var en politisk gruppering, der i høj grad prægede den politiske udvikling i Danmark fra slutningen af 1830erne og frem til omtrent 1870. De kæmpede massivt mod enevælden og fik da også sæde i dansk demokratis første ministerium (kaldet Martsministeriet). Politisk stod de for et ”Danmark til Ejderen” der bl.a. forsvaredes med succes mod Preussen under treårskrigen 1848-1850. Deres pres på konsekvent at indlemme Holsten i kongeriget førte via Novemberforfatningen 1863 til krigen mod Preussen i 1864, som Danmark ikke alene tabte, men også medførte tabet af Sønderjylland. For De Nationalliberale betød det en kraftig tilbagegang i den folkelige tilslutning og efterhånden gik flere til godsejerpartiet Højre. Blandt de stærke kræfter i De Nationalliberale kan nævnes J.F. Schouw (1789-1852), H.N.Clausen (1793-1877), L.N. Hvidt (1777-1856), Orla Lehmann (1810-1870), D.G. Monrad (1811-1887), C.C. Hall (1812-1888) og A.F.Krieger (1817-1893).

*** kultusminister – Kultusministeriet blev oprettet i 1848 og i 1915 opdeltes det i henholdsvis Kirkeministeriet og Undervisningsministeriet

Madvig, J. N.

      J. N. Madvig

 

Politikeren I. A. Hansen (1806-1877) boede i Rådhusstræde 6 i årene 1868-1869 og var på dette tidspunkt assurancebestyrer.

Han var uddannet som skomager og hørte til blandt de fremtrædende af 1800-tallets politikere. I. A. Hansen kom til København i 1842, hvor han fik plads som bud på dagbladet Fædrelandet og siden som redaktør af ugebladet Almuevennen.

I 1840erne påbegyndte han sin aktive deltagelse i dansk politik og fik hurtigt fodfæste i Bondevennernes Selskab, hvis sekretær han blev i 1842. I 1848 fik I. A. Hansen sæde i Den Grundlovgivende Rigsforsamling* og året efter blev han medlem af det første Folketing, hvor han repræsenterede Bondevennerne og trods divergerende opfattelser blev han dets leder i 1855. I Folketinget var hans indflydelse stor – ikke mindst for sine store agitatoriske evner – men også med sin flid og indsigt.

Han forlod Folketinget i 1866 for at blive forretningsfører i et forsikringsselskab, men den efterhånden så beundrede I. A. Hansen blev nu snart miskrediteret, da rygtet viste sig velbegrundet i sagen om underslæb over for det forsikringsselskab, som han arbejdede for.

I 1877 begyndte den opsigtsvækkende retssag hvor han stod sigtet for underslæb i størrelsesordenen 200.000 kr., men han døde imidlertid før retssagen var afsluttet.

* Den Grundlovgivende Rigsforsamling var en politisk forsamling, der i 1848-1849 udarbejdede Danmarks første grundlov.

Hansen, I. A.

       I. A. Hansen

 

 

Virksomheder

 

Kompagnistræde 30-32-32a-c - Rådhusstræde 6-6a-c - 7 - Annonce fra Illustreret Tidende nr.38, 19.juni 1887

Annonce fra Illustreret Tidende nr.38, 19.juni 1887

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Den præmierede by. Hans Helge Madsen og Otto Käszner. Arkitektens Forlag. 2003 (s. 239).

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 188-189).

Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, s.155).

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk