Kompagnistræde 14a-d

 

Kompagnistræde 14a-d - lille - tv                    Kompagnistræde 14a-d - lille - th


Opført: 1797-1798 / 1855

Matrikelnummer: 67, Snarens Kvarter

Fredet: 1939

Arkitekt: Michael Bälckow


Beskrivelse

Kompagnistræde 14a-d består af et forhus, to sidehuse samt et baghus:

 

 

Det syv fag brede forhus blev af murermesteren M. Bälckow opført i årene 1797-1798 med kælder og tre etager.

 

Kompagnistræde 14a-d - 1

Foto fra august 2007

 

Kompagnistræde 14a-d - 2

Foto fra august 2007

 

Kompagnistræde 14a-d - 3

Foto fra august 2007

 

Kompagnistræde 14a-d - 4

Foto fra august 2007

 

Kompagnistræde 14a-d - 5

Foto fra august 2007

 

 

Det til forhuset sammenbyggede tofags sidehus som ses til højre i gården, blev ligeledes opført af M. Bälckow i 1797-1798 med kælder og to etager. Der foreligger for øjeblikket ingen billeder af sidehuset (pr. 29.november 2018).

 

Sammenbygget med det forrige sidehus står nok et sidehus, der i 1855 for urtekræmmeren M. Salomonsen blev opført med kælder og fire etager. Der foreligger for øjeblikket ingen billeder af sidehuset (pr. 29.november 2018).

 

Det fem fag brede baghus blev også opført i 1855 for M. Salomonsen. Det står med kælder samt fire etager og med en etfags gavlkvist, der blev påbygget i 1896. Der foreligger for øjeblikket ingen billeder af baghuset (pr. 29.november 2018).

 

 

Beboere

Som det fremgår af vejviserne fra København var Divisionschrurg J. D. Herholdt (1764-1836) her boende fra 1799 til 1802.

Blot 19 år gammel tog han den lægevidenskabelige embedseksamen, hvorefter han fortsatte studierne ved Det Kirurgiske Akademi i Bredgade. Siden blev han ansat i søværnet, hvor han virkede under stillinger som overskibskirurg, reservekirurg, divisionskirurg og til sidst som stabsmedicus fra 1806.

På en afhandling om fosterdød under fødslen blev Herholdt dr.med. i 1802 og sideløbende med sit virke i søværnet, var han ekstraordinær professor på universitetet fra 1805. I 1818 blev han ordinær professor og virkede som overmedicus (overlæge) på Frederiks Hospital i perioden 1819-1826.

Privat drev Herholdt også en praksis med stor samvittighed og ligesom på hospitalet var denne præget af, at patienten var i centrum. Denne omsorg og samvittighed kostede ham dog jobbet på hospitalet idet ledelsen mente, at omkostningerne var blevet for store, men afskeden havde formentlig nok afsæt i en anden sag. For trods sit flotte karriereforløb og en af sin tids fremmeste læger er det hans naive håndtering og behandling af Synålejomfruen, der har givet Herholdt en tvivlsom berømmelse.

Rachel Hertz (1793-1841) – der var en ung jødisk pige – blev af Herholdt i 1819 behandlet for nogle knuder, som viste sig at indeholde synåle. Hun forklarede dette med, at hun havde slugt flere breve synåle og at disse banede sig vejen fra indvoldene til huden. Den erfarne Herholdt troede forunderligt nok på hendes forklaring og skrev en latinsk afhandling derom, som dog fik andre læger til at så tvivl om Rachel Hertz´ forklaring.

Først i 1825 blev hun afsløret da hun af familien hun var anbragt hos konstant blev overvåget gennem et hul i døren. Snart kunne de konstatere at pigen selv stak nålene ind gennem huden! Året efter oversatte Herholdt sin afhandling til dansk og fortsatte sin beretning om Synålejomfruen, der selv stak mindst 400 nåle gennem sin hud.

      J. D. Herholdt

 

David Monies

Professor, dr. med. J.D. Herholdt

1832 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

I årene 1804-1808 havde skuespilleren Peter J. Frydendahl (1766-1836) her sin adresse, hvor han i vejviseren stod opført som Instructeur ved Det Kongelige Teater.

Efter sin konfirmation var han hos herredsfogeden i Roskilde gået i lære for senere at uddanne sig til jurist, men opgav og søgte til Det Kongelige Teater, hvor hans far H. V. Warnstedt (1743-1817) var direktør.

Som skuespiller var han i perioden 1786-1793 knyttet til Det Kongelige Teater, dog uden at få et gennembrud og kun små roller holdt ham beskæftiget. Da Warnstedt forlod sin stilling tog Frydendahl sin afsked i april 1793 og fik ansættelse på et af farens holstenske godser.

Allerede i februar 1795 vendte han tilbage til teatret, hvor han viste sine komiske evner og som sådan udfoldede sig i en menneskealder ved Det Kongelige Teater. Frydendahls mimik regnedes for fremragende og han mestrede også Oehlenschlägers helteroller, ligesom hans sangstemme kunne bære store partier af operaer.

I alt 485 roller nåede han at spille før han med Holbergs Barselsstuen optrådte for sidste gang den 2.oktober 1835. Som sceneinstruktør fra 1816 gjorde han sig aldrig gældende eller som Robert Neiiendam udtrykker det i Dansk Biografisk Leksikon: “..som lærer for de unge var han mere det fuldendte mønster, de kunne efterligne, end pædagogen som forstod at fremhjælpe individuelle evner“.

  Peter Frydendahl

   


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.102).

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk