Købmagergade 55 / Peder Hvidtfeldtsstræde 4

Lille Kjøbmagerhus 

 

Købmagergade 55 - Peder Hvitfeldts Stræde 4 - lille - tv                    Købmagergade 55 - Peder Hvitfeldts Stræde 4 - lille - th


Opført: 1811-1812 / ca.1900

Matrikelnummer: 78, Klædebo Kvarter

Fredet: nej

Arkitekt: A. B. C. von Düben


Beskrivelse

Lille Kjøbmagerhus er fra omtrent 1900 og arkitekten bag var A. B. C. von Dyben (f.1861). Ejendommen har fire etager og slutter øverst med en to fag bred gavl.

 

Købmagergade 55 - Peder Hvitfeldts Stræde 4 - 1

Foto fra oktober 2007

 

Købmagergade 55 - Peder Hvitfeldts Stræde 4 - 3

Murankrene er placeret med fire på henholdsvis første og anden sal

Foto fra oktober 2007

 

Købmagergade 55 - Peder Hvitfeldts Stræde 4 - 4

Under gavlen ses ejendommens navn “Lille Kjøbmagerhus”

Foto fra oktober 2007

 

Købmagergade 55 - Peder Hvitfeldts Stræde 4 - 5

Foto fra juni 2006

 

Købmagergade 55 - Peder Hvitfeldts Stræde 4 - 6

Et løvehoved over porten byder hjertelig velkommen!

Foto fra juni 2006

 

Købmagergade 55 - Peder Hvitfeldts Stræde 4 - 2

    Foto fra oktober 2007

 

 

Peder Hvitfeldts Stræde 4 blev i årene 1811-1812 opført for en L. Paulsen. Som dengang fordeler huset sig på kælder og tre etager. Det oprindelige heltag blev i 1916-1917 afløst af mansardtaget.

 

Købmagergade 55 - Peder Hvitfeldts Stræde 4 - 7

Foto fra oktober 2007

 

Købmagergade 55 - Peder Hvitfeldts Stræde 4 - 8

Foto fra oktober 2007

 

Købmagergade 55 - Peder Hvitfeldts Stræde 4 - 9

Foto fra oktober 2007

 

 

Beboere 

I Peder Hvitfeldts Stræde 4 havde filosofiprofessor F. C. Sibbern (1785-1872) sin bolig i årene 1814-1815 samt i 1817.

Han blev i 1813 udnævnt til professor og virkede som sådan helt frem til 1870. Som filosof lagde Sibbern i sit lange liv vægten på erfaringen – især den personlige livserfaring – og sit vedholdende arbejde for at udforme en filosofisk anskuelse for livets og tankens berettigelse slap han aldrig.

Hans filosofiske hovedværk var Psykologisk Patologi (1828), men hans navn hæftes overvejende ved brevromanen Gabrielis Breve (1826), som han skrev på baggrund af sin ulykkelige kærlighed til Sophie Ørsted (1782-1818), der var gift med den fremtrædende jurist A. S. Ørsted (1778-1860).

Den vellidte Sibbern både inspirerede og påvirkede navne som eksempelvis Søren Kierkegaard (1813-1855) og Poul Martin Møller (1794-1838). Endvidere dyrkede han venskaber med blandt andre forfatteren Steen Steensen Blicher (1782-1848) og salmedigteren N. F. S. Grundtvig (1783-1872).

I sin erindringsbog Minder fra mine forældres hus omtaler Arthur Abrahams (1836-1905) flere af sin samtids kendte personer og nævner også Sibbern, som får følgende karakteristik:

Min Fader havde altid sat stor Pris paa Sibbern, baade paa Grund af hans interessante Samtale og paa Grund af hans elskelige og humane Personlighed, der jo havde faaet et saa smukt Udtryk i hans “Gabrielis Breve”. Men ved siden af Sibberns Elskværdighed, kan det jo ikke nægtes, at hans Person var meget aparte og tildels komisk. Han var høj og langbenet og havde dertil et Par Fødder af en aldeles umanerlig Størrelse; saa store, at min Fader en Gang i Hastværk, i Professorernes Aftrædelsesværelse paa Universitet, havde taget hans Galosker paa ovenpaa sine egne. Han havde smukke Øjne, men en klumpet næse og en Mund, der nærmest lignede en Revne eller en Sprække; dertil en stærk fremstaaende Hage. Han bar en Paryk, som var meget slet gjort, og et Par Flipper af den Slags, som man kaldte “Vatermördere”, imellem hvilke Hovedet sank langt ned. Dels paa Grund af hans Ydre, dels paa Grund af hans aparte Væsen kom han naturligvis til at høre til de personer, om hvem man fortalte mange Anekdoter. 

Der fortælles saaledes, at, da han en Sommeraften spadserede paa Gaden i Kjøbenhavn og beundrede det dejlige Maaneskin, faldt det ham pludselig ind, at Frederiksborg Slot maatte tage sig prægtigt ud i Maaneskin. han satte strax sin Plan i Værk og gik til Frederiksborg, men han havde ikke taget med i sin Beregning, at, da han kom dertil, stod Solen allerede højt paa Himlen”.

Sibbern, Frederik

      F. C. Sibbern

 

Naturvidenskabsmanden, botanikprofessoren og senere politiker J. F. Schouw (1789-1852) havde som Sibbern adresse i nr.4.

Med en juridisk embedseksamen fra 1811 og en karriere i centraladministrationen, læste han også naturhistorie sideløbende hermed, der i 1816 førte til en doktorgrad. Efter en 3½ år lang studierejse, hvor venskabet med Berthel Thorvaldsen blev indledt, ansattes J. F. Schouw i 1821 som professor i botanik og med vægten lagt på plantegeografien, udgav han herefter en lang række værker.

Dog er det som politiker at man husker Schouw for som en følge af Julirevolutionen 1830 i Paris blev han stærkt tiltrukket af de liberale strømninger og kastede sig i 1834 ind i det politiske liv. Allerede året efter blev han medlem af Stænderforsamlingen i Roskilde og i 1841 dets præsident. Med teologen H. N. Clausen (1793-1877) skrev han et udkast til en konstitutionel forsamling og da Den Grundlovgivende Rigsforsamling* trådte sammen den 23.oktober 1848, var det med Schouw som præsident for denne. Forsamlingen blev af guldaldermaleren Constantin Hansen (1804-1880) foreviget på sit berømte grundlovsmaleri.

I 1849 blev J. F. Schouw medlem af det første Landsting, men af helbredsmæssige årsager nedlagde han mandatet allerede året efter. En datter blev gift med kunstmaleren P. C. Skovgaard (1817-1875) og J. F. Schouw blev dermed bedstefader til kunstmalerne Joakim og Niels Skovgaard.

Schouw boede her 1831-1833 og flyttede herfra til en nu nedlagt ejendom i Krystalgade.

* Den Grundlovgivende Rigsforsamling var en politisk forsamling, der i 1848-1849 udarbejdede Danmarks første grundlov.

Schouw, J. F.

      J. F. Schouw

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 177-178).

Hvem boede hvor – kendte danskere i 1800-tallets København. T. M. Sandau. Forlaget Sesam. 2001.

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Latinerkvarteret. Peter Linde. Erik Myrdahls Bogtrykkeri. 1949.

Minder fra mine forældres hus. Arthur Abrahams. Det Schubotheske Forlag. 1894 (om Sibbern på s. 76-78) 

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk