Købmagergade 33-37 / Valkendorfsgade 2-4 / Løvstræde 1-5

    Tidl. Købmagergade Postkontor – Møinickens Palæ / Marskalsgården   

 

Købmagergade 33-37 - Valkendorfsgade 2-4 - Løvstræde 1-5 - lille - tv                    Købmagergade 33-37 - Valkendorfsgade 2-4 - Løvstræde 1-5 - lille - th


Opført: 1729-1732 / 1916

Matrikelnummer: 55, Frimands Kvarter

Fredet: 1918

Arkitekt: Philip de Lange / J. Th. Zeltner / Andreas Clemmensen


Beskrivelse

Matriklens ejendomme er hver især beskrevet nedenfor:

 

Marskalsgården (Købmagergade 33) kaldes det store, røde forhus, der i årene 1729-1732 opførtes som privatbolig af murermester Philip de Lange (1704-1766) med kælder og tre etager for oversekretær i Danske Kancelli, Christian Møinichen (1683-1749). Denne faldt dog i unåde hos Christian VI (1699-1746) og måtte sælge det til lensgreve Chr. Frijs (????), der allerede i 1733 videresolgte gården til overkammerherre C. A. von Plessen (1678-1758).

Generalpostamtet købte Marskalsgården i 1779 og lod C. F. Harsdorff (1735-1799) ombygge det til postgård, hvad det var fra den 31.marts 1780 og frem til juni 2015.

Murværket er af små hollandske sten (arkitekten Philip de Lange var hollænder!) og bygningen er i tre etager og består langs Købmagergade af syv brede fag. Denne symmetriske bygning profileres af pilastrene i hver af bygningens ender og har monumentale kendetegn på midtrisalitten bestående af den flotte portal, efterfulgt af to vaser ved siden af det store vindue, der omkranses af blomsterranker. Øverst sluttes bygningen af med en lille trekantet fronton med Christian IXs monogram.

Kun denne del af matriklen blev fredet i 1918. Som en arkivalsk indskydelse kan nævnes, at man efter rådhuset på Nytorv brændte i 1795, lod man her i en årrække opbevare de reddede arkivalier.

 

Købmagergade 33-37 - Valkendorfsgade 2-4 - Løvstræde 1-5 - 1

Ejendommen med Købmagergade Postkontor er fra årene 1729-1732

Foto fra 2009

 

Købmagergade 33-37 - Valkendorfsgade 2-4 - Løvstræde 1-5 - 2 - Købmagergade Postkontor ses her til venstre på et postkort fra 1909

Købmagergade Postkontor ses her til venstre på et postkort fra 1909

Postkort nr.1441 udgivet af Carl Stender – afsendt i 1909

 

 

Det palælignende Købmagergade 35-37 blev af arkitekten Andreas Clemmensen (1852-1928) opført i 1916, som en otte fag bred bygning mod Købmagergade og 11 fag til Løvstræde. Under hensyn til postgården lod han facaden strukturere i den barokke stil, hvad der synes lykkedes for ham. Huset består af kælder og to etager samt en tilbagetrukket mezzaninetage. Huset “bæres” af de seks pilastre, der ses under den kraftige gesims, der over sig prydes af en trekantsfronton.

 

Købmagergade 33-37 - Valkendorfsgade 2-4 - Løvstræde 1-5 - 3

Foto fra januar 2009

 

Købmagergade 33-37 - Valkendorfsgade 2-4 - Løvstræde 1-5 - 4

Købmagergade 33-37 er fra 1916 og opført i barokstil

Foto fra 2009

 

Købmagergade 33-37 - Valkendorfsgade 2-4 - Løvstræde 1-5 - 5

Trekantsfrontonen til Købmagergade

Foto fra januar 2009

 

Købmagergade 33-37 - Valkendorfsgade 2-4 - Løvstræde 1-5 - 6

Husets 11 fag lange facade mod Løvstræde

Foto fra januar 2009

 

 

Fløjen langs Valkendorfsgade er fra årene 1875-1876, som arkitekten J. Th. Zeltner (1822-1904) lod opføre i nogenlunde samme stil som forhuset mod Købmagergade.

 

Købmagergade 33-37 - Valkendorfsgade 2-4 - Løvstræde 1-5 - 7

Fløjen langs Valkendorfsgade er fra årene 1875-1876

Foto fra 2009

 

 

En fireetagers bygning opførtes i årene omkring 1880 mellem Løvstræde og Valkendorfsgade. Der foreligger endnu ingen billeder af denne bygning (pr. 14.september 2018).

 

Telegrafvæsenet købte i 1918 ejendommen Løvstræde 5 og denne blev inddraget i hele komplekset mod Købmagergade og Valkendorfsgade. Der foreligger for øjeblikket ingen billeder af denne ejendom (pr. 10.maj 2017).

 

Købmagergade 33-37 - Valkendorfsgade 2-4 - Løvstræde 1-5 - 8 - Set mod Rundetårn; Købmagergades Postkontor ses til venstre

Set mod Rundetårn; Købmagergades Postkontor ses til venstre

Postkort nr.1441 udgivet af Stenders Forlag – afsendt i 1908

 

 

Beboere

Christian Møinichen (1683-1749) nåede end ikke at flytte ind her inden bygningen var færdiggjort blev det overkammerherre Carl Adolph von Plessen (1678-1758), der fuldførte byggeriet og kunne flytte ind.

Da Københavns Slot omkring 1730 blev nedbrudt til fordel for opbygningen af det første Christiansborg manglede Christian VI (1699-1746) en bolig for hofmarskalen og derfor købte han i 1734 denne gård, som i mange år frem bar navnet Marskalsgården.

 

Gehejmeråd Volrad August von der Lühe (1705-1778) boede her fra 1767 og frem til sin død, hvorefter Christian VII (1749-1808) samme års 2. februar købte gården for 24.000 rigsdaler til brug som hovedpostkontor.

 

I årene 1897-1898 boede xylografen Frederik Hendriksen (1847-1938) i Løvstræde 5, hvorefter han flyttede til Stormgade.

Frederik Hendriksen

 

 

Virksomheder                    

Siden 1779 har postvæsenet haft til huse i denne gård, der i dag kendes som Købmagergade Posthus. Det var her at Blekingegadebanden den 3.november 1988 røvede 13 millioner kr. og derpå skød og dræbte den blot 22-årige politibetjent, Jesper Egtved Hansen. Det er aldrig blevet opklaret hvem af bandens medlemmer, der skød betjenten med et oversavet haglgevær.

 

Den flere dage lange såkaldte Posthusfejde tog sin begyndelse foran Købmagergade 33 den 2.februar 1793, hvor en student tilsyneladende var kommet til at støde ind i en løjtnant. Dette medførte et større håndgemæng, der fortsatte i selve postgården, hvorefter studenten løb sin vej. Løjtnanten fik tilkaldt politiet, der siden blev forstærket med soldater og sammen foretog de en arrestation af en tilfældig student, som fik de forsamlede studenter og borgere til at gå amok.

En stor folkemængde forsamledes foran det daværende rådhus på Nytorv og forlangte den sagesløse student udleveret. Politimesteren indså farligheden af denne vilkårlige anholdelse og udleverede derefter studenten. Fejdens to ophavsmænd fik efterfølgende hver en bøde.

 

I bogen Minder fra min barndom og tidlige barndom beretter forfatteren Arthur Abrahams (1836-1905) om, hvordan man her fra postgården kom til Frederikssund:

For det første maatte Billetten tages den foregaaende Dag, og man maatte da tillige paa Postcomptoiret opgive sit Navn, sin Stand og meget andet. Saa maatte man møde paa Postgaarden et Kvarter før Postens afgang. Her blev nu Navnene paa alle Passagererne opraabte af en Post-embedsmand, Kufferterne surrede fast paa Vognen af Litsenbroderen, og den Rejsende fik endelig sin Plads anvist. Der var Liv og Travlhed i Postgaarden, naar en saadan Dilligence eller Dagvogn skulde gaa. Naar det store Uhr over Porten slog sit første Slag, slog den første Postillon sit smæld med Pidsken, og saa rullede man ud af Porten, ned ad Kjøbmagergade og ud ad Nørreport. 

Ved Pintsetid, naar der var mange Rejsende, kunde der være 10 til 12 Vogne i en lang Række efter hverandre.

Det var en munter Kjørsel, især naar man havde faaet en Postillon, der blæste godt paa sit Horn. Mødte man saa en sovende Kulsvierbonde, var det en yndet Fornøjelse for Postillonerne at vække ham ved pludselig at støde i Hornet”.

 

I 1923 blev Købmagergade 35-37 taget i brug til telegraf- og telefonvirksomhed.

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Danmarks arkitektur – byens huse – byens plan. Sys Hartmann og Villads Villadsen. Gyldendal. 1985.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.122).

Hvem byggede hvad. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, s.180).

Kapitler af Købmagergades historie. Henry Hellsen. L. Levison Junr. A/S. 1950

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

København før og nu – og aldrig. Red. Bo Bramsen. Forlaget Palle Fogtdal A/S. 1996-1999.

Markante profiler – kommunikationens huse. Red. Birgitte Wistoft og Dorte Fogh. Post & Tele Museum. 1.udgave. 1999.

Minder fra min barndom og tidlige ungdom. Arthur Abrahams. Det Schubotheske Forlag. 1895 (s.161-162).

Philip de Lange – Københavns store bygmester. Badeloch Vera Noldus. Strandberg Publishing. 2014.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk