Købmagergade 13-13a-c

 

Billeder følger senest i september 2024


Opført: 1729 – 1730

Matrikelnummer: 65, Frimands Kvarter

Fredet: 1974

Arkitekt: Ole Larsen & Andreas Reusse


Beskrivelse

Matriklens bygninger er hver især beskrevet nedenfor:

 

 

For klædekræmmer Thomas Sauer blev forhuset i årene 1729-1730 opført med kælder samt tre etager af murermester Ole Larsen og tømrermester Andreas Reusse (ca.1700-1762). I 1852 forhøjedes ejendommen til de nuværende fire etager.

 

I bindingsværk står to sidehuse, der begge blev opført før 1759.

Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om sidehusene (pr. 30.januar 2023).

 

Trappehuset er fra 1847.

Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om trappehuset (pr. 30.januar 2023).

 

Herefter en tre etager høj mellembygning fra 1729, der kort før 1800 blev forhøjet med en etage.

Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om mellembygningen (pr. 30.januar 2023).

 

I bageste gård ses et sidehus fra 1801.

Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om sidehuset (pr. 30.januar 2023).

 

Til sidst ses to baghuse, der henholdsvis blev opført før 1800 og i 1898.

Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om baghusene (pr. 30.januar 2023).

 

 

Beboere

Den stenrige handelsmand og fabrikant Friedrich Tutein (1757-1853) havde her sin bopæl i årene 1800-1801. 

Han var søn af grossereren og skibsrederen Peter Tutein (1726-1799) og videreførte dennes forretninger og var desuden preussisk generalkonsul indtil 1848, hvor Treårskrigen indledtes. Friedrich Tutein bestred i en årrække formandsposten i Grosserer-Societetet og blev udnævnt til etatsråd.

Tutein, Friedrich Johan

   Friedrich Tutein

 

Etatsråd Peter von Hemmert (1734-1810) boede her fra 1807 til 1810.

 

I årene 1840-1841 boede arkitekten Gottlieb Bindesbøll (1800-1856) her i nr.13; i vejviserne for de nævnte år ses han betitlet kgl. Bygningsconducteur.

Fra Rom var Thorvaldsen i 1838 vendt hjem efter et 40 år langt ophold og i taknemmelighed til sin fødeby, skænkede han sine værker til København og det blev Bindesbøll der fik opgaven at rejse et Thorvaldsens Museum, der primært er bygget på fundamenterne af en kongelig vognremise (stueetagen rummede de kongelige kareter), som kong Frederik VI (1768-1839) skænkede dette formål i 1838.

Bindesbøll brød med tidens klassicistiske arkitektur, da det 65 meter lange og 36 meter brede museum blev indviet 18.september 1848, hvor han dog havde bibeholdt både ydermurene og gårdmurene fra den gamle vognremise. De fem skrå portaler mod Bertel Thorvaldsens Plads er særligt inspireret af den ægyptiske arkitektur og over disse ses sejrsgudinden Victoria på taget med sit firspand; udført i bronze af billedhuggeren H. W. Bissen (1798-1868). Foruden at være sejrsgudinde, var Victoria også gudernes sendebud, hvad det forspændte firspand vidner om.

Omkring museets facade ses forløbet af Thorvaldsens hjemkomst den 17.september 1838, udført af kunstmaleren Jørgen Sonne (1801-1890) i årene 1846-1850.

Bindesbøll var blandt andet også arkitekten bag det ældste kompleks i Lægeforeningens Boliger (Brumleby) på Østerbro samt Landbohøjskolens ældste hovedbygning fra 1856, der tillige var året hvor han ved Kunstakademiet tiltrådte professoratet i bygningskunst. Gottlieb Bindesbøll var far til arkitekten og kunsthåndværkeren Thorvald Bindesbøll (1846-1908).

 Gottlieb Bindesbøll

 

   Wilhelm Marstrand (1810-1873)

Arkitekten Gottlieb Bindesbøll

1834 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

Wilhelm Marstrand (1810-1873)

Arkitekten Gottlieb Bindesbøll

1844 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

Constantin Hansen (1804-1880)

Portræt af Gottlieb Bindesbøll

1849 – Thorvaldsens Museum – public domain

 

 

I tiden fra 1869 til sin fallit i januar 1871 boede politikeren, bladudgiveren samt bog- og musikhandleren Harald Brix (1841-1881) i stueetagen.

Sammen med Paul Geleff (1842-1928) og fætteren Louis Pio (1841-1894) grundlagde han 1871 Den Internationale Arbejderforening. Brix valgtes til sekretær og stod fra samme år som både udgiver og redaktør af ugebladet Socialisten, der fra april 1872 udkom som dagblad.

På et møde den 4.maj 1872 trodsede Brix, Geleff og Pio politidirektør Crones forbud mod dagen efter, at afholde møde på Fælleden 8 i dag Fælledparken) og de arresteredes “for forbrydelser mod den offentlige myndighed og orden“. Straffen for Harald Brix var tre års forbedringshus, men den blev eftergivet og han blev løsladt med de andre på kong Christian den 9.´s fødselsdag den 8.april 1875.

Brix vendte nu tilbage til bladet, som i mellemtiden var omdøbt Social-Demokraten og etablerede i 1876 bladet Ravnen, med hvilken han igen kom på kant med loven og hvor han ifølge højesteretsdommen af 5.april 1877 havde fornærmet kongehuset, været injurierende samt “udbredt misnøje og had til det bestående“. Han blev idømt fire års forbedringshus, men blev p. g. a. dårligt helbred allerede løsladt juleaften 1880, men døde et halvt år efter.

       Harald Brix

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.120).

Københavnerbindingsværk. Kjeld Kayser. Nationalmuseets Købstadsundersøgelser. 1985 (s.47, 69 og 250-251).

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk