Klosterstræde 25 / Skindergade 27

 

Klosterstræde 25 - Skindergade 27 - lille - tv                    Klosterstræde 25 - Skindergade 27 - lille - th


Opført: 1816-1817

Matrikelnummer: 37, Frimands Kvarter

Fredet: nej

Arkitekt: A. W. Steenberg


Beskrivelse

Hjørnehuset blev i 1816-1817 opført med en etage af tømrermester A. W. Steenberg og i 1844 forhøjet med tre etager for urtekræmmer C. S. Faber. Ni fag vender mod Skindergade, herefter et smigfag samt syv fag mod Klosterstræde. Huset blev istandsat i 2005-2006.

 

Klosterstræde 25 - Skindergade 27 - 1

Ejendommen blev istandsat i 2005

Foto fra januar 2009

 

Klosterstræde 25 - Skindergade 27 - 2

Facaden til Klosterstræde

Foto fra januar 2009

 

Klosterstræde 25 - Skindergade 27 - 3

Facaden til Skindergade

Foto fra januar 2009

 

Klosterstræde 25 - Skindergade 27 - 4

En port fra Skindergade giver adgang til gården

Foto fra januar 2009

 

 

 

Beboere

Søofficeren og politikeren Edouard van Dockum (1804-1893) havde her adresse fra 1842 til 1844. I vejviserne står han som Kammerjunker, Capitain-Lieut. i Sø Etaten.

Dockum, Edouard von

    E. von Dockum

 

I vejviseren for 1855 ses teologen og orientalisten M. V. Fausbøll (1821-1908) som beboer i Skindergade 27.  

     M. V. Fausbøll

 

Solodandserinde ved det kgl. Theater Juliette Price (1831-1906) havde sin bolig i Skindergade 27 fra 1862 til 1865.

Hun voksede op som datter af mimikeren Adolph Price (1805-1890) og optrådte som helt ung i Morskabsteatret på Vesterbro. Her lavede hun både pantomime og dans, hvad der formentlig tilskyndede hendes far til, at bede August Bournonville (1805-1879) undervise hende og hendes søster Sophie Price (1833-1905) samt kusinen Amalie Price (1831-1892). De blev alle optaget på balletskolen i 1847 og i maj 1849 debuterede Juliette med succes, som Eliza i Bournonvilles ballet ”Conservatoriet eller Et A visfrieri”.

I sit erindringsværk ”Mit Theaterliv” omtaler August Bournonville hende flere gange rosende og hendes karriere var også præget af flere hovedroller i bl.a. Sylfiden. Allerede i 1851 opnåede hun status som solodanserinde og hendes popularitet førte hende til Wien i et års tid, der dog ikke blev nogen succes. Hjemvendt til København i 1856 fik hun flere succeser – bl.a. med hovedrollen som Svava i Valkyrien – men hendes karriere endte brat i 1865, hvor hun på scenen gled i et blomsterblad og blev invalideret for livstid.

Price, Juliette

      Juliette Price

 

 

Kunstmaleren Oscar Matthiesen (1861-1957) ejede hjørneejendommen omkring århundredeskiftet og boede her med sikkerhed i årene 1889-1893 på 3.sal i Skindergade 27.

Billedtekst: Oscar Mathiessen på sit eget freskomaleri i Fællessalen på Christiansborg.

  Oscar Matthiesen

 

 

Klosterstræde 25 - Skindergade 27 - 5 - annonce fra Illustreret Tidende

Annonce fra Illustreret Tidende nr.686, 17.november 1872

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 203). 

Latinerkvarteret. Peter Linde. Erik Myrdahls Bogtrykkeri. 1949 (s.143).

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk