Klareboderne 3-3a-e

Gyldendal – tidl. Borgerdydsskolen og Abraham Stoys Gård

 

klareboderne-3-lille-tv                    klareboderne-3-lille-th

 


Opført: 1730-1735 / 1791 / 1904 / 1926

Matrikelnummer: 8, Rosenborg Kvarter

Fredet: 1918

Arkitekt: Abraham Stoy / J. C. Böhme / Caspar Leuning Borch / Henning Hansen


Beskrivelse

Klareboderne 3 består af forhus og sidefløj:

 

 

Det 15 fag lange forhus blev af murermester Abraham Stoy (ca.1697-1734) påbegyndt opført mellem 1731 og 1734. Hans pludselige død betød at murermester J. C. Böhme (før 1716-1753/1754) måtte færdiggøre opførelsen, som blev afsluttet i 1736 (Böhme blev i 1735 gift med Stoys enke og overtog samtidig murerfirmaet).

Som dengang står huset med kælder og tre etager, men af senere dato (1904) ses sidefløjen mod gården samt dekorationen på porten, der begge skyldes arkitekten Caspar Leuning Borch (1853-1910). Hjørnekarnappen skyldes arkitekten Henning Hansen (1880-1945) og blev tilføjet i 1926. Fredet i 1918.

 

klareboderne-3-1

Foto fra september 2016

 

klareboderne-3-2

Foto fra september 2016

 

 klareboderne-3-5

Foto fra september 2016

 

klareboderne-3-6

De fem midterstre fag udgør en risalit og er rigt dekoreret

Foto fra september 2016

 

klareboderne-3-9

Foto fra september 2016

 

klareboderne-3-8

Foto fra september 2016

 

klareboderne-3-7

Foto fra september 2016

 

klareboderne-3-20

Foto fra september 2016

 

klareboderne-3-10

Foto fra september 2016

 

klareboderne-3-11

Foto fra september 2016

 

klareboderne-3-12

Foto fra september 2016

 

Foto fra september 2016

 

klareboderne-3-16

Foto fra september 2016

 

klareboderne-3-19

Foto fra september 2016

 

klareboderne-3-15

Foto fra september 2016

 

klareboderne-3-18

Foto fra september 2016

 

klareboderne-3-17

Foto fra september 2016

 

 

Sidefløjen mod gården samt dekorationen på porten er begge fra 1904 og skyldes arkitekten Caspar Leuning Borch (1853-1910). Hjørnekarnappen blev af arkitekten Henning Hansen (1880-1945) tilføjet i 1926. Der foreligger for øjeblikket ingen billeder af sidefløjen (pr. 18.januar 2023).

 

 

Beboere

Boghandleren og forlæggeren Søren Gyldendal (1742-1802) boede her fra 1799 til 1801.

Allerede i 1772 etablerede han sig som boghandler og siden 1787 (hvor han købte ejendommen) har forlagsvirksomheden her haft til huse. I sin tid som teologistuderende skaffede han sig indtægter ved salg af brugte lærebøger, men efterhånden udviklede forretningen sig og han etablerede sig efterhånden, som både boghandler og forlægger.

Søren Gyldendal udgav både ordbøger, videnskabelig og skønlitterær litteratur og udviklede desuden et effektivt system til distribution af sine bøger; et system der efterhånden kopieredes af konkurrenterne.

Frem til sin død i 1802 udgav hans forlag omtrent 1.500 forskellige bøger.

Gyldendal, Søren

  Søren Gyldendal

 

Fra 1810 til 1853 boede boghandleren Jacob Deichmann (1788-1853) her i huset.  

 Jacob Deichmann

 

Christian Molbech (1783-1857) havde sin bopæl her i årene 1814-1820. Molbech var litteraturhistoriker og sprogmand.

Molbech, Christian

  Christian Molbech

 

Fra Vimmelskaftet 48 flyttede historieprofessor Laurids Engelstoft (1774-1851) her til Klareboderne 3, hvor han boede fra 1815 til 1830.

Han var teologisk kandidat fra 1796, men det blev historien som blev hans virke. I perioden 1797-1800 foretog han med vennen, filologen Børge Thorlacius (1775-1829), en rejse gennem Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig, hvor de i Paris alene boede i 1½ år. Dér påvirkedes især Engelstoft kraftigt af både livet og ånden i storbyen.

I 1802 udnævntes Engelstoft til adjunkt i historie og geografi ved Københavns Universitet, fra 1803 ekstraordinær professor og endelig 1817 professor i historie sammensteds. Opdragelse gennem uddannelse lå ham meget på sinde og betød bl.a. udgivelsen med den herlige titel Tanker om Nationalopdragelsen, betragtet som det virksomste Middel til at fremme Almeenånd og Fædrelands-kjærlighed.

Af værker findes der ikke alverden fra Engelstofts hånd, idet de mange administrative stillinger han besad i bl.a. universitetets direktion og ved genoprettelsen af Sorø Akademi lagde meget beslag på hans evner, men her nævnes Noget om Forsvar-Anstalterne i Sielland under Calmar-Krigen og Wiens Beleiring af Tyrkerne 1683.

Laurids Engelstoft

 

J. V. Gertner (1818-1871)

Laurids Engelstoft

1846 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg – public domain

 

Inspecteur ved Borgerdydskolen Christian Flor (1792-1875) boede her i årene 1821-1822. 

     Christian Flor

 

Som Contoirist flyttede F. W. Hegel (1817-1887) i 1839 ind her i ejendommen.

Han var ansat i boghandelen og blev i 1846 dens ejer. I 1855 fik han status af universitetsboghandler. Hegel boede her på første sal i en årrække –og i mange år kun om vinteren – mens han på Skovgaard i Ordrup boede i sommerhalvåret.

Hegel, F. W.

       F. W. Hegel

 

 

Virksomheder                    

Borgerdydsskolen var her beliggende i 1800-tallet. Af skolens elever kan nævnes C. V. Rimestad, Søren Kierkegaard, Orla Lehmann og brygger Jacobsen (Carlsberg).

 

Forlaget Gyldendal har ligget her siden sidst i 1700-tallet.

 

 

Klareboderne 3-3a-e - 5 - Annonce fra Illustreret Tidende nr.698, 9.februar 1873

Annonce fra Illustreret Tidende nr.698, 9.februar 1873

 

Klareboderne 3-3a-e - 6 - Annonce fra Illustreret Tidende nr.29, 17.april 1887

Annonce fra Illustreret Tidende nr.29, 17.april 1887

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

233 danske borgerhuse. Allan Tønnesen. Gyldendal. 1979 (s. 40-41).

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Digterne og Gyldendal. Niels Birger Wamberg. Gyldendal. 1970.

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 93).

Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag. 2.udgave. 1968 (bind 1, s. 151).

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie  (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk