Kejsergade 1 / Skindergade 19

 

Kejsergade 1 - Skindergade 19 - lille - tv                    Kejsergade 1 - Skindergade 19 - lille - th


Opført: 1828-1829

Matrikelnummer: 95, Frimands Kvarter

Fredet: 1945

Arkitekt: ukendt


Beskrivelse

Hjørnehuset opførtes 1828-1829 med kælder og fire etager for krigsråd Johan Jørgen Bruun. Huset har seks fag mod Skindergade, et smigfag samt syv fag mod Kejsergade.

 

Kejsergade 1 - Skindergade 19 - 1

En frise ses vejen rundt over den kvaderpudsede kælder- og stueetage

Foto fra marts 2007

 

Kejsergade 1 - Skindergade 19 - 2

Kejsergade-siden set mod Skindergade

Foto fra marts 2007

 

Kejsergade 1 - Skindergade 19 - 3

Kejsergade-siden i retning mod Gråbrødre Torv

Foto fra marts 2007

 

Kejsergade 1 - Skindergade 19 - 4

Facaden til Skindergade

Foto fra marts 2007

 

Kejsergade 1 - Skindergade 19 - 5

Til Skindergade – Kejsergade anes i baggrunden

Foto fra marts 2007

 

 

Beboere

Officeren Christian de Meza (1792-1865) boede på adressen Skindergade 19 fra 1841 til 1850.

Han gjorde fra 1803 tjeneste i hæren og deltog som ganske ung i forsvaret af København under bombardementet i 1807. I 1821 udnævntes han til kaptajn, 1842 til major, 1848 til oberstløjtnant, 1849 til generalmajor og endelig i 1863 til overgeneral.

En lang og noget broget karriere havde han over disse 60 år, men hans beslutning om tilbagetrækning fra Dannevirke-stillingen under krigen i 1864 blev begyndelsen til enden for de Meza, idet han undsagde de politiske instrukser om, at denne stilling skulle holdes. Men da preusserne den 1.februar 1864 gik over Ejderen, trak de danske tropper sig tilbage fra Dannevirke fordi han indså, at et tilbagetog var nødvendigt. I al ubemærkethed trak danskerne sig tilbage om aftenen den 5.februar og først kl.04.00 den følgende morgen opdagede preusserne, at danskerne havde trukket sig tilbage. I København følte krigsministeren sig krænket over de Mezas beslutning og kaldte denne til København. 

De Meza trådte tilbage fra overkommandoen og genoptog igen posten som kommanderende general i København; en post han fik tilbage i november 1863. At ansvaret for tilbagetrækningen dengang var han og at den politisk var imod danske interesser, har eftertiden dog fundet rømningen som tvingende nødvendig, hvis man ville have afværget det helt store nederlag.

I 1865 afskedigedes han fra hæren og afbrød så godt som al samkvem med sin omverden. Uden egentlig sygdom døde han pludseligt den 16.september 1865 i sin lejlighed på adressen Amaliegade 22. Christian de Meza var gift med en søster til officeren og politikeren A. F. Tscherning (1795-1874).

 Christian de Meza

 

Komponisten og organisten Niels W. Gade (1817-1890) havde adresse her fra 1861 til 1863 og ses i vejviseren som Professor, Organist ved Holmens Kirke.

Med sine alsidige kompositioner af orkesterværker, korværker, balletmusik, salmer og sange, var han for længst blevet et stort navn i dansk musik.

Allerede i en alder af kun 24 år, opnåede han stor succes med ouverturen Efterklange af Ossian og under sit ophold i Leipzig, hvor han i årene 1843-1848 vandt internationalt ry, anerkendtes han af selveste Felix Mendelsohn (1809-1847) der senere dirigerede ved førsteopførelsen af Gades musik til På Sjølunds fagre sletter.

Hjemvendt fra Tyskland i 1848 blev Gade musikforeningens dirigent og fremførte det nyeste inden for europæisk musik. Niels W. Gade var her der og alle vegne: han skabte helt eller delvis musikken til Bournonvilles balletter Napoli og Et Folkesagn, H.C. Andersens Agnete og Havmanden, ligesom han i 1851 tillige blev organist ved Garnisonskirken og fra 1858 ved Holmens Kirke. Det var også den violinspillende Gade, der den 26.april 1856 dirigerede Beethovens 9.symfoni (Skæbnesymfonien), som da for første gang opførtes i sin helhed.

Via sit kortvarige ægteskab med Emma Hartmann (1831-1855) blev han svigersøn til komponistkollegaen J. P. E. Hartmann (1805-1900) og sammen var de i 1867 medstiftere af Musikkonservatoriet, hvor Carl Nielsen (1865-1931) senere var at tælle blandt eleverne.

     Niels W. Gade

 

Ifølge vejviseren boede Commandør Captain, Orlogscaptain Edouard Suenson (1805-1887) her i 1864.

Suenson blev kadet som 12-årig i 1817 og sekondløjtnant i 1823, hvorefter han i 1826 gik i fransk tjeneste og deltog i flere søslag. I 1831 vendte han hjem og blev udnævnt til premierløjtnant, hvorefter der fulgte forskellige opgaver, både som chef og næstkommanderende. Efter Treårskrigen blev han 1851 med rang af kaptajn chef for Søkadetakademiet, hvor han huskedes som en streng, men også pædagogisk chef.

Med rang af orlogskaptajn udnævntes den alvorsfulde Suenson i 1864 til chef for Nordsøeskadren, der bestod af en fregat og to korvetter. Denne eskadre havde til opgave at opbringe fjendtlige handelsskibe samt at forhindre den østrigske flåde, at nå de danske farvande.

Tæt ved Helgoland den 9.maj 1864 lå Suensons eskadre over for en jævnbyrdig østrigsk-preussisk flåde og en 2½ time lang kamp begyndte. Fjenden fik tilføjet store skader og måtte nu trække sig mod neutralt farvand. Suenson blev hyldet ved hjemkomsten til København, men drog snart af sted igen for at tilslutte sig Østersøeskadren, der dog ikke opnåede succes mod den overlegne østrigsk-preussiske flåde.

Den indesluttede Suenson afgik i 1880 med rang af kontreadmiral og døde i 1887.

  Edouard Suenson

 

Christian Mølsted (1862-1930)

Ombord på fregatten Niels Juel under slaget ved Helgoland 9. maj 1864

1897-1898 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

Til højre på broen står Edouard Suenson med en kikkert

 

 

På adressen Skindergade 19 boede kongelig hofballetmester August Bournonville (1805-1879) på 3.sal omkring 1877.

Blot otte år gammel optrådte han 1813 for første gang i balletten Lagertha, som en af Regnar Lodbrogs sønner og han blev senere den store fornyer af dansk ballet, hvor han som koreograf skabte over 50 balletter og her nævnes Sylfiden (1836), Napoli (1842), Et Folkesagn (1854), Fjernt fra Danmark(1860) og Valkyrien (1861).

Efter i 1820 at have modtaget et stipendium til en studierejse til Paris flyttede han derned i 1824 og fik sig en alsidig balletuddannelse, som i 1826 kulminerede med udnævnelsen til solodanser ved Pariseroperaen.

I 1829 udnævntes han til solodanser og balletmester ved Det Kongelige Teater og godt 20 år efter sluttede dansekarrieren i 1848 med rollen som Valdemar i balletten af samme navn. Men som balletmester fortsatte Bournonville til 1877, hvor han bl.a. i 1870 opførte Lohengrin (den første Wagner-opera i Danmark), hvis sceniske indstudering var underlagt ham. Sideløbende med sin karriere skrev Bournonville sin selvbiografi Mit Theaterliv, som udkom i tre dele over en periode på 30 år.

I sin erindringsbog Minder fra mine forældres hus omtaler Arthur Abrahams (1836-1905) flere af sin samtids kendte personer og nævner også August Bournonville, der kom i hans barndomshjem i Bredgade 38. Om Bournonville havde Abrahams´ far en gang udtalt:

Bournonville hører til de Mennesker, til hvem man kan sige Alt uden at sætte ham i Forlegenhed; jeg er ganske vis paa, at naar En sagde til Bournonville: >>Napoleon var ganske vist en genial Mand, men De er dog langt genialiere<<, saa vilde Bournonville i fuldt Alvor tage det for gode Varer, bukke og kun forbindtligt sige >>Aa!<<. Han vilde hverken rødme over Komplimenten eller tro, at man gjorde Nar af ham”.

August Bournonville

 

I årene 1887-1888 boede Juliette Price (1831-1906) på adressen Skindergade 19.

Hun var da pensioneret som balletdanserinde ved Det Kongelige Teater. Hun voksede op som datter af mimikeren Adolph Price (1805-1890) og optrådte som helt ung i Morskabsteatret på Vesterbro. Her lavede Juliette både pantomime og dans, hvad der formentlig tilskyndede hendes far til, at bede August Bournonville (1805-1879) undervise hende og hendes søster Sophie Price (1833-1905) samt kusinen Amalie Price (1831-1892).

De blev alle optaget på balletskolen i 1847 og i maj 1849 debuterede Juliette med succes, som Eliza i Bournonvilles ballet ”Conservatoriet eller Et A visfrieri”.

I sit erindringsværk ”Mit Theaterliv” omtaler August Bournonville hende flere gange rosende og hendes karriere var også præget af flere hovedroller i bl.a. Sylfiden. Allerede i 1851 opnåede hun status som solodanserinde og hendes popularitet førte hende til Wien i et års tid, der dog ikke blev nogen succes.

Hjemvendt til København i 1856 fik hun flere succeser – bl.a. med hovedrollen som Svava i Valkyrien – men hendes karriere endte brat i 1865, hvor hun på scenen gled i et blomsterblad og blev invalideret for livstid. Herfra flyttede hun til Peder Skrams Gade 26.

Price, Juliette

     Juliette Price

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 202).

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk