Jarmers Plads 3 / Sankt Peders Stræde 38

 

Jarmers Plads 3 - Sankt Peders Stræde 38 - lille - tv                    Jarmers Plads 3 - Sankt Peders Stræde 38 - lille - th


Opført: 1848 / 1851-1852

Matrikelnummer: 130, Nørre Kvarter

Fredet: nej

Arkitekt: Johan Frederik Holm


Beskrivelse

Ejendommen består af to bygninger der begge ses beskrevet nedenfor:

 

Jarmers Plads 3 - Sankt Peders Stræde 38 - 1

Her ses begge ejendomme med Jarmers Plads 3 på hjørnet

samt det blåmalede Sankt Peders Stræde 38 (t.h.)

Foto fra november 2014

 

 

Jarmers Plads 3 er fra 1848 men hvem arkitekten var vides ikke. Huset har syv fag til Jarmers Plads, et smigfag samt tre fag til Sankt Peders Stræde.

 

Jarmers Plads 3 - Sankt Peders Stræde 38 - 2

Jarmers Plads 3 set fra Vester Voldgade

Foto fra november 2014

 

Jarmers Plads 3 - Sankt Peders Stræde 38 - 3

Facaden til Jarmers Plads

Foto fra november 2014

 

Jarmers Plads 3 - Sankt Peders Stræde 38 - 4

Her er vi på hjørnet til Sankt Peders Stræde, hvis nr.38 anes til højres

Foto fra november 2014

 

Jarmers Plads 3 - Sankt Peders Stræde 38 - 5

Facaden til Sankt Peders Stræde

Foto fra november 2014

 

Jarmers Plads 3 - Sankt Peders Stræde 38 - 6

Foto fra november 2014

 

 

Sankt Peders Stræde 38 blev opført for murermester Joachim Fr. Ahrens og efter tegninger af arkitekten Johan Frederik Holm (1803-1877) står fra årene 1851-1852 dette ni fag brede hus med kælder samt fire etager.

 

Jarmers Plads 3 - Sankt Peders Stræde 38 - 7

Den nederste etage er gråmalet mens den øvrige facade står i en støvet blå nuance

Foto fra november 2014

 

Jarmers Plads 3 - Sankt Peders Stræde 38 - 8

Foto fra november 2014

 

Jarmers Plads 3 - Sankt Peders Stræde 38 - 9

Foto fra november 2014

 

Jarmers Plads 3 - Sankt Peders Stræde 38 - 10

Foto fra november 2014

 

 

Beboere

Fra 1851 til 1856 boede ekspeditionssekretær J. P. Trap (1810-1885) til Sankt Peders Stræde. Hans navn i dansk topografi knytter sig til ansættelsen i kabinetssekretariat fra 1834, der i 1857 kulminerede med titlen som kabinetssekretær. Trap nåede at arbejde for fire konger og de mange tjenesterejser landet rundt, gav ham et indgående kendskab som suppleredes via spørgeskemaer til lokalkendte personer.

Med dette efterhånden enorme materiale udgav han 1858-1860 Statistisk-Topografisk Beskrivelse af Danmark, der også i de følgende fem udgaver kendes som Trap Danmark. Femteudgaven af Trap Danmark udkom 1958 til 1972 og er trods sin alder stadig et særdeles nyttigt redskab, for de som ønsker lokaliteter kortlagt ud fra bl.a. topografisk og historisk perspektiv.

Med en eneret fra 1841 og til sin død stod han også for udgivelsen af Hof- og Statskalenderen, som han bl.a. fornyede med statistiske oplysninger, postadresser m.m. Endvidere var Trap en højtstående frimurer og engagerede sig tillige i arbejdet for både blinde og døve; således var han i perioden 1865-1885 både direktør og bestyrelsesformand for Det Kgl. Døvstummeinstitut.

J. P. Trap tog sin afsked fra kabinetssekretariatet i 1884 efter at have tjent kongehuset i 50 år. Herfra flyttede han til adressen Kronprinsessegade 28.

Billedtekst: J. P. Trap forfattede selv teksten til værket Billeder af berømte danske Mænd og Kvinder, som han udgav 1867-1869.

         J. P. Trap

 

Officeren Jacob H. Mansa (1797-1885) boede her 1852-1854. 

Mansa, J. H.

      J. H. Mansa

 

Skuespillerinden Julie Sødring (f. Rosenkilde; 1823-1894) – datter af skuespilleren Christen Rosenkilde (1786-1861) – boede her fra 1860 til 1887.

Hun fik i 1843 sin debut i stykket Den sorte domino på Det Kongelige Teater og blot fire år efter blev hun kongeligt ansat. Julie Sødrings kunstneriske område var primært fremstillingen af ældre kvinder og hendes detaljerede spil fik ofte betydning for helheden; især med hendes sans for komikken spillede hun selv små Holberg-roller med stor succes. På grund af sygdom tog hun allerede sin afsked med Det Kongelige Teater i 1875 (året efter indvielsen af teatrets nuværende bygning).

Julie Sødring efterlod sig sine ofte citerede, morsomme og kulturhistorisk interessante erindringer, som kort efter hendes død blev udgivet af sønnen M. F. Sødring (1858-1932).

Sødring, Julie

     Julie Sødring

 

Christian Flor (1792-1875) boede her i 1870 og stod i vejviseren opført som Etatsraad, Dr. Phil.

     Christian Flor

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s. 199).

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk